Stigende inflation og bæredygtighed ses oftest som modsætninger. Både virksomheder og forbrugere er blevet designet til først at klare de umiddelbare udfordringer. Og lige nu florerer der således også mange gode anbefalinger til, hvordan man som virksomhed eller forbruger ”kommer bedst igennem inflationen.” Oftest med kortsigtede løsninger til en vurderet kortsigtet periode. Lad mig derfor starte med at slå fast, at klimakrisen og inflationskrisen er meget tæt forbundet. De eksisterende inflationsrater vil blegne i sammenligning med, hvad der venter, hvis ikke klima-videnskabens anbefalinger imødekommes, som eksempelvis beskrevet af Den Europæiske Centralbank.
Den nuværende situation skal derfor selvfølgelig ikke løses med kortsigtede justeringer på gamle knapper. Den skal i stedet løses med langsigtede bæredygtige løsninger, der kan spinne verdensøkonomien ud af den ventede dødsspiral forårsaget af risiko-fokuseret vanetænkning.
Tværtimod skal den inflation, vi oplever, bruges som løftestang til de bæredygtige forandringer, som allerede er udførligt beskrevet og derfor ikke kræver lange besværlige samtaler at starte på.
Historisk set har der oftest været brug for ekstreme begivenheder for at ændre samfundsindgroede strukturer og relaterende kulturelle normer. Den nuværende inflation bør derfor ses som en tragisk forårsaget men nødvendig invitation til at øge hastigheden af den nødvendige transformation af den eksisterende kapitalistiske verdensøkonomi. Noget som selv førende kapitalister allerede har indset er død, men endnu ikke begravet.
Inflation bør være lig reflektion
Den nuværende inflation har således skabt et ”green moment,” hvor folk kan reflektere og reagere ift. deres nuværende købs- og forbrugsadfærd.
En nylig Kantar undersøgelse viser, at 92% af befolkningen gerne vil bevæge deres forbrugsvaner i en mere bæredygtig retning. Imidlertid svarer kun 16% i selvsamme undersøgelse, at de allerede har taget skridt i samme retning. Det kæmpe value-action gap kan den nuværende inflation være med til at gøre væsentligt mindre, end hvis den nuværende inflation desværre igen på en tragisk baggrund ikke var kommet nu.
Seneste udmelding fra IPCC påpeger, at effektive strategier på efterspørgselssiden kan reducere de globale drivhusemissioner med helt op mod 70% sammenlignet med basisscenarier og derved bringe os et kvantespring nærmere Paris-målsætningen.
Men det kræver meget drastiske og hurtige ændringer. Det er specielt inden for de områder, der har størst negativ påvirkning på klimaet. Og det sker kun, hvis forbrugerne bliver motiveret og hjulpet mod bæredygtige valg.
Corona-situationen har allerede sat nye standarder inden for transport. Hjemmearbejde og relaterende online-møder har mulighed for at skære kraftigt på den negative påvirkning fra både bil og flytransport – noget som de stigende benzinpriser kan skubbe yderligere til.
Og valget af den næste type bil bør ikke længere være svær og kan nu bestilles sammen med de solceller, der skal på taget – og derfor ikke blot diskuteres over spisebordet.
Apropos spisebordet, så kan de kraftigt stigende fødevarepriser medvirke til at øge de plantebaserede madvaner, som modsat manges opfattelse, dygtigt orkestreret af fødevareindustrien, ikke er dyrere end de ikke-plantebaserede, som eksempelvis dokumenteret af Oxford University.
At bedre fysisk og mentalt helbred samt længere levetid kommer med i købet bør også gøre denne beslutning nemmere.
Stadig ved vi dog, at mennesker har bygget meget store ulogiske psykologiske barrierer op mod at skifte vaner. Derfor er det også tvingende nødvendigt, at virksomheder og brands ikke benytter lejligheden til enten at sende regningen videre eller pris-promovere sig via inflationen. På den anden side bør de se det som en mulighed for at supportere eksisterende og potentielle kunder i at træffe de bæredygtige valg fremfor de psykologisk bekvemme fravalg af selvsamme.
Kend barriererne og hjælp forbrugerne med at nedbryde dem
Holder vi for et øjeblik fast i madvaner, er de mest udbredte ulogiske barrierer mod at skifte til en sundere og mindre klima- og miljøbelastende kost, at det er for komplekst at finde alternativer, for tidskrævende, for dyrt og mindre smagfuldt. Ligesom de ”manglende proteiner” bliver brugt som argument for at fylde indkøbsvognen, som man plejer. For uddybning se evt. denne Kantar Rapport.
Ovenstående er således præcis de barrierer, som langsigtede virksomheder og deres brands, med interessante, motiverende, spændende, underholdende, bæredygtige og økonomisk fordelagtige produkter og relaterende kommunikation, skal nedbryde for at hjælpe forbrugerne i den retning, de fleste ønsker, men som de har svært ved at iværksætte.
Løs de langsigtede problemer og brug i sammenhængen ikke taletiden på inside-out kommunikation. Brug den i stedet på det, der forsyner forbrugerne med deres egen bæredygtige sociale X-Factor. Dette sker bl.a. ved konkret at vise, hvordan man kan benytte lejligheden til at transformere sig selv og sit forbrug frem for at kaste ”spot-tilbud” af de mest usunde varer efter dem.
Det vil gavne forbrugerne og dermed den tredobbelte bundlinje, som de mest fremsynede virksomheder allerede styrer deres relaterende KPI’er efter.
Mangler du inspiration til, hvordan man kommer i gang, kan du bl.a. downloade FN´s Act Now App, som indeholder et atlas af muligheder til at vende inflationen fra at være en kortsigtet udfordring til en langsigtet løsning for dig eller din virksomhed.