Mærkesagerne er klar, budskaberne er skarpvinklet og de retoriske greb pudset af. Når valgkampen skydes i gang, skal politikerne overbevise danskerne om at stemme på netop dem og deres parti. De første debatter er allerede rullet over tv-skærmene, valgplakaterne er hængt op, og annoncerne kører med fuldt tryk på de sociale medier.
Efter valgkampens første uge er der særligt seks øjeblikke, der står tilbage for mig som de kommunikative højdepunkter.
Mette Frederiksen rækker ud i sin åbningstale
Ved åbningen af Folketinget har statsministeren mulighed for at sætte scenen og bringe emner på banen, som hun mener skal fylde i et kommende folketingsår og dermed valg. Sidste år indledte Mette Frederiksen med at tale om klimakrisen og opfordrede til handling. Indledningen til årets åbningstale var anderledes. Mette Frederiksen henvendte sig direkte til tre navngivne folketingsmedlemmer. Alle mangeårige – og nu afgående – medlemmer, og hun hyldede dem ved at fortælle deres personlige historier.
Og hvorfor er det et smart greb? Ved at række ud på tværs af partiskel forsøger hun at samle Folketinget i stedet for at splitte. Det er et klogt kommunikativt træk, da hun er beskyldt for at være magtfuldkommen og her forsøger at vise det modsatte. Det er tydeligt, at Mette Frederiksen er gået ind i valgkampen med strategien om at være den samlende og erfarne leder. Der var mere patos i årets åbningstale, og de personlige historier fremkaldte da også våde øjne hos flere folketingsmedlemmer. Samtidig var det en rød tråd videre til morgendagens udmelding om folketingsvalg og målet om den brede regering.
Du kan læse hele Mette Frederiksens åbningstale her.
Søren Papes undskyldning
Selvom Søren Pape Poulsen er gået tilbage i meningsmålingerne siden valgets udskrivelse, og man kan klandre ham for ikke at være skarp nok i sin kommunikation, er der særligt ét øjeblik, der står tilbage efter den første uge. Under statsministerdebatten i søndags forsøgte Søren Pape Poulsen at afmontere den seneste kritik af ham med en undskyldning til Grønland, som han leverede med blikket rettet direkte mod kameraet:
’Undskyld til Grønland og grønlænderne, fordi jeg sagde noget meget firkantet. Det burde jeg ikke havde gjort’.
Derefter leverede han en hård smash direkte over på Mette Frederiksens banehalvdel, da han opfordrede hende til ligeledes at give en undskyldning til minkerhvervet: ”Kameraet er dér”. Dermed træder han hårdt på Mette Frederiksens ømme tå og forsøger samtidig at lukke munden på egne kritikere.
Det virkede godt i momentet, hvor også Mette Frederiksen blev hylet en smule ud af den. Søren Pape Poulsen er dog efterfølgende blevet kritiseret for, at det var en gimmick, som han brugte til at fremme sin egen sag. Den blev leveret en anelse for hårdt, og måske han forinden skulle have givet en egentlig (og offentlig) undskyldning direkte til grønlænderne. Hvorvidt det virkede eller ej kommer an på øjnene, der ser, og spørgsmålet er, hvad vælgerne siger?
Jakob Ellemann-Jensen præsenterer personen bag politikeren
Til samme debat indledte hver statsministerkandidat med en præsentation af dem selv. Hvor de to andre kandidater fokuserede på politiske mærkesager, gik Jakob Ellemann-Jensen i en helt anden retning og forsøgte at imødekomme den kritik, der har været af hans person:
”Jeg ved godt, at jeg kan virke lidt stiv i betrækket. Det gør jeg, når jeg gør mig umage, og når jeg er koncentreret, og det gør jeg nok også nu”.
Han præsenterede sig selv som ægtemand (og lykkeligt gift) og far. For som han selv italesatte, så sætter mange vælgere i dag ikke kun deres kryds efter politiske budskaber, men i høj grad også ved personen bag. Det er en faktor, der er umulig at komme udenom i dag, og som mange politikere også omfavner med daglige opdateringer på sociale medier og selfies på Instagram, der skal vise mere personlige sider af dem selv.
Det fulgte Jakob Ellemann-Jensen også op på, da han hyldede sin afdøde far med sangen ’What a Wonderful World’, som han vil spille, hvis han vinder valget – og som man da ikke kan undgå at blive en smule rørt af?
Se eller gense statsministerdebatten på TV2 her.
Alex Vanopslagh på sociale medier
Mange af eksemplerne her omhandler debatter og taler fra TV, men en vigtig kanal i årets valgkamp er de sociale medier, og her er der særligt én politiker, der skiller sig ud. Allerede før valget var Alex Vanopslagh og Liberal Alliance aktive med kreativt indhold på de sociale medier (fx Alex & Alex-videoerne), men der er blevet skruet en tand op for både kreativitet og tryk efter valgets udskrivelse.
Alex Vanopslagh har forstået det samme som Jakob Ellemann-Jensen: Danskerne stemmer også på personen bag politikeren. Samtidig har han (eller i hvert fald hans team bag) forstået at agere på de sociale mediers præmisser og udnytter de muligheder, som de giver i forsøget på at ramme særligt de yngre vælgere. Det ses bl.a. på Liberal Alliances TikTok-satsning. Her leveres indholdet med selvironi og et humoristisk twist som videoen fra Liberal Alliances ’sommerfest’, hvor Alex Vanopslagh agerer konferencier for et sløjt publikum af de blot to andre folketingsmedlemmer fra partier med budskabet om, at de ønsker sig flere mandater.
På nuværende tidspunkt har Liberal Alliance næsten 50.000 følgere, og der kan sagtens komme mange flere til i takt med, at de nye videoer bliver spredt. Her formår de at blande politiske budskaber med mere tant og fjas. De tapper ind i flere TikTok trends og gør det underholdende, hvilket også afspejles i, at mange af videoerne har over 100.000 views (flere endda det dobbelte). Om det kan veksles til stemmer til valget, må valgdagen vise.
Du kan se Liberal Alliances TikTok-profil her.
Løkkes oprør mod populærdebatten
En af de politikere, der har vakt særligt opsigt til de politiske debatter, og som er blevet rost for sin kommunikation – og rutine – er Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne. I sidste uges partilederdebat nægtede han at bruge ja/nej-skiltene, som hver politiker var blevet tildelt og klagede over, at der ikke blev talt nok politik. Her kritiserede han flere gange formatet og proklamerede, at det er irrelevant at svare på, om man har kødfrie dage, når man taler om klimapolitik. Hvor andre politikere rullede øjne eller blev hidsige, formåede Lars Løkke Rasmussen at hæve sig op over det og udstråle et overskud.
Generelt er det tydeligt, at Lars Løkke Rasmussen forsøger at nuancere debatterne for at fremstå som den erfarne og pragmatiske leder midt i alt virakken. Det så vi også under mandagens ’Mød Partierne’ på DR, hvor han affejede Kåre Quists spørgsmål om smykkelov og tildækningsforbud som symbolpolitik (som han dog selv har været med til at indføre). Det appellerer til Moderaternes kernevælgere (hvis man kan tale om sådan allerede), og som nærmere handler om at kapre stemmer fra Radikale Venstre.
Se afsnittet af Mød Partierne på DR1 med Lars Løkke Rasmussen
Inger Støjberg som den skarpe debattør
En anden politiker, der generelt kommer godt ud af debatterne, er Inger Støjberg. Hvor både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen forsøger at samle, så er Inger Støjbergs debatstrategi en anden.
Hendes retorik er hård og direkte, og hun går gerne i kødet på sine politiske modstandere, som da hun affejede Mai Villadsens ønske om konkrete tiltag for landbrugets udledning af drivhusgasser ved at invitere hende hjem til Støjbergs brors gård. Hun formår desuden at opstille et ’vi’ og et ’de’. Særligt mellem land og by, hvor hun forsøger at appellere til befolkningen udenfor de større byer. Uanset hvad man mener om hendes politik, er det et effektivt retorisk virkemiddel.
Hun skaber samtidig et billede, som mange danskere kan genkende sig selv i. Hun taler til dem, der har mistet tilliden til politikerne på Christiansborg, og samtidig pakker hun det ikke ind i politiske termer og høje lixtal, hvilket for mange vælgere kan virke som et friskt pust midt i politikerleden. Kort fortalt forstår hun sin målgruppe og formår at tale deres sag.
Du kan se partilederdebatten på DR her.
Har du andre eksempler?
Valgkampen er først lige skudt i gang, og vi holder øje med både de gode retoriske eksempler og kommunikative bommerter. Er der noget, vi har glemt, eller brænder du inde med et godt eksempel? Så tip os gerne, og så lover vi at følge op i løbet af valgkampen.