Selvom der har været en stigning i antallet af digitale oplevelser, så har mange af oplevelserne ikke formået at opnå det samme engagement og følelsesmæssige tilknytning, som fysiske oplevelser kan give. Men med den voksende trend af immersive oplevelser er dette for alvor ved at ændre sig.

Immersive oplevelser, som inkluderer Virtual Reality, Augmented Reality og Mixed Reality, er blevet mere tilgængelige og er begyndt at blive anvendt i forskellige brancher, fra underholdning til uddannelse og markedsføring. Det giver brugerne en følelse af at være en del af en oplevelse, og kan dermed skabe en stærkere følelsesmæssig tilknytning og øget engagement. Ifølge Statista forventes det, at markedet for immersive teknologier i Danmark vil nå en værdi af 128.30 mio. USD i udgangen af 2023. Det tal forventes at stige med 13,56% frem mod 2027. Altså vil værdien stige til 213.40 mio. USD ved år 2027.

Kilde: Statista.com

Det er tydeligt, at immersive oplevelser kan have stor indflydelse på brugerne og deres tilknytning til indholdet. Det viser, at immersive teknologier er en vigtig og voksende tendens, som virksomheder og organisationer bør overveje at inkludere i deres marketingstrategier for at skabe mere engagerende og effektive oplevelser for brugerne.

IKEA og ASOS er to eksempler på virksomheder, der har udnyttet immersive teknologier til at forbedre deres kunderoplevelser. IKEA har skabt en augmented reality-app, som giver kunderne mulighed for at se, hvordan møblerne vil se ud i deres hjem, inden de beslutter sig for at købe dem. På samme måde har ASOS implementeret augmented reality-teknologi i deres mobil-app, så kunderne kan prøve tøj virtuelt. Google har set op til 50% mere interaktion når de integrerede 3D features i Google shopping sammenlignet med statiske billeder.

Kilde: Mindsharefutures 2023.

Markedsføringskampagner, der bruger immersive oplevelser, kan også give virksomheder mulighed for at indsamle mere præcist og relevant data om deres kunder. Ved at observere brugernes adfærd og reaktioner på oplevelsen, kan man forbedre sine kampagner og tilpasse dem til kundernes præferencer.

  • AR-softwaren fylder mest i markedet med sin svimlende markedsstørrelse på $45.04 mio. USD i 2023
  • Ifølge en rapport fra PwC, forventes den globale VR og AR-marked at nå en værdi af $2.5 mia. i 2027
  • Apple har lanceret et nyt AR Kit API kaldet RoomPlan, hvor brugerne kan lave 3D-gulvplaner med tilhørende møbler. Det muliggør, at brugerne kan se, hvordan produkterne ser ud i deres hjem. 57% af forbrugerne er enige i, at ‘det er nyttigt at kunne visualisere varer/tjenester, før man køber’.

Kilde: Mindsharefutures 2023 og Statista.

Læs mere om udviklingen på sociale medier, og hvilke muligheder og faldgruber der er for brands, samt mange flere spændende trends i Mindshares trendrapport ’Mindshare Futures’ 2023. Download hele rapporten her.

Du er også velkommen til at kontakte Simone Misser-Pedersen, Senior Consultant i Strategy & Analysis på simone.pedersen@mindshareworld.com.