Vi har inviteret kultursociolog og generationsekspert Emilia Van Hauen ind i studiet til en snak om de online indfødte, performanceorienterede og autenticitetssøgende unge individer, hvordan vi skal tale relevant ind til dem, og ikke mindst hvordan vi skaber en arbejdskultur, der tiltrækker og fastholder fremtidens arbejdskraft.
Gæst: Kultursociolog og generationsekspert, Emilia Van Hauen
Vært: Strategi & Analysis Consultant, Simone Misser-Pedersen, Mindshare
Trods deres afsky over for stereotyper og normative bokse, har vi aldrig været mere nysgerrige på at indkaspel og forstå nutidens unge mennesker. Den såkaldte Generation Z, født mellem 1995 og 2010, bevæger sig paradoksalt mellem en øget sårbarhed i et individualiseret konkurrencesamfund og en kollektiv oprørsmentalitet med fællesskab, fremdrift og opbrud i fokus. Så hvem er de egentlig? Og hvorfor er de så interessante, at blive klogere på?