Regningerne for vores livsstil hober sig op. Som en elefant i en glasbutik er vi godt i gang med at ødelægge klimaet, miljøet, dyrevelfærden og vores eget helbred. Man behøver ikke at være specielt venstresnoet for at indse, at vores forbrug har alvorlige konsekvenser. Og der da også er tegn på, at folkestemningen er ved at vende. Klimamarchen og omtalen af den i forrige uge viser, at klimaet er ved at blive en folkesag. Bæredygtighed, kødløse dage og CO2-udledning er blevet en naturlig del af hverdagssproget, og i Berlingske kunne man den 20.08 i en Gallup-undersøgelse erfare, at en majoritet af den danske befolkning går ind for, at staten lægger afgifter på varer, der er belastende for klimaet. Over halvdelen af os har med andre ord indset, at vi ikke evner at lægge bånd på vores eget forbrug.

Inden for branding er alt ved det gamle

 Det lader vi, der dagligt beskæftiger os med brandudvikling dog ikke distrahere af. Vi fortsætter med at bygge brands op omkring stolthed, misundelse, vrede, dovenskab, grådighed, fråseri og nydelsessyge, de laster, som tilsammen udgør de syv dødssynder. Vi appellerer stadig til forbrugernes laveste jeg, vi hylder fortsat de tomme kalorier, og vi bliver ved med at opfordre til overforbrug.

Uansvarligt forbrug bliver socialt uacceptabelt

 Men det kan jo ikke blive ved med at gå, vi kan ikke bevidstløst fråse med jordens ressourcer som nyrige russere på speed. Men hvor ligger den sunde balance, for ingen af os gider at gå i sæk og aske? Den store udfordring bliver at bygge en forretning på at hjælpe forbrugerne med at gøre det spændende og sjovt at forandre den livsstil, der skader verden. Og det kan lade sig gøre. Herhjemme har Aarstiderne formået at gøre økologiske måltidskasser populære – og tjene penge på det. Carlsberg har netop lanceret 6-pack’en uden plastic, som vil spare planeten for 1.200 ton plasticaffald om året. Og Adidas har i samarbejde med Parley solgt over 1 mio. par sko, som er fremstillet af plasticaffald fra havene og har ambitioner om at fremstille alle deres sko af genanvendelige materialer.

Store flyttedag

 Selv om de beskrevne tiltag kan synes som en dråbe i havet, er den slags initiativer med til at sætte nye standarder og påvirke opinionen. Og det er der er brug for. Vi skal flytte forestillingen om, hvad god livsstil er og skabe en øget bevidsthed blandt forbrugerne om, at det nytter noget at gøre noget. Det kræver, at virksomheder flytter bæredygtighed fra CSR-kontoret og ind i på direktionsgangen og gør det til kernen i fremtidens brand building. Det er ikke nogen lille forandring, og vi har nysgerrigt ledt efter en enkel måde, at få sat gang i sagerne blandt de brandansvarlige.

Dogmeregler kan noget

I vores søgen efter en kickstarter, faldt vi over dogmekonceptet. Dogmereglerne inden for film fra 1995 og manifestet for det Nye Nordiske Køkken fra 2004 satte hver og især en agenda, som resulterede i en virketrang, en kreativitet og et ambitionsniveau langt udover det forventelige. Dogmeregler har altså vist sig at kunne skabe forandring og momentum, måske kan det også gøre sig gældende for fremtidens måde at bygge brands på. Derfor har vi formuleret 10 dogmeregler, som vi håber kan provokere til debat og inspirere alle, der har ambitioner om at udvikle brands, hvor det ikke er klimaet, miljøet eller dyrene, der betaler regningen for vores forbrug.

 

  1. Et dogmebrand opfordrer ikke til at forbruge mere, men skaber lyst til at forbruge bedre

 

  1. Et dogmebrand gør det nemt, sjovt, spændende og måske ligefrem sexet at forandre den livsstil, der skaber problemer for mennesker, dyr, miljø og klima

 

  1. Et dogmebrand arbejder på at udvikle produkter med længst mulig holdbarhed og gør det nemt at reparere dem, hvis de går i stykker

 

  1. Et dogmebrand arbejder på at minimere køb og smid væk-kulturen

 

  1. Et dogmebrand har ikke kun et inspirerende WHY, men et visionært og ambitiøst HOW, der kan skabe nye standarder

 

  1. Et dogmebrand sætter sig officielle mål for at forbedre sin bæredygtighed for at vise et godt eksempel og skabe håb og virketrang

 

  1. Et dogmebrand kommunikerer bredt, offensivt, ærligt og vedkommende om de forbedringer, man allerede har skabt for derigennem at påvirke den offentlige opinion

 

  1. Et dogmebrand snyder sig ikke til social accept ved at skjule tvivlsomme produktionsprocesser og gemme sig bag en tidsrigtig brand-iscenesættelse

 

  1. Et dogmebrand benytter sig ikke af såkaldt purposemarketing til at skjule tvivlsomme produktionsmetoder

 

  1. Et dogmebrand samarbejder med andre om at skabe en bedre verden – forskere, myndigheder, Ngo’er, brancheorganisationer, samarbejdspartnere og ildsjæle

 

Hør mere om de 10 dogmeregler på Huddle Podcast.

 

Oplægget til nye dogmeregler er udviklet af tidligere strategisk direktør i Wibroe, Duckert & Partners og nu uafhængig brandingekspert, Hanne Feldthus, og tidligere nordisk kreativ direktør i Saatchi & Saatchi og nu uafhængig brandingekspert, Patrick Isaak. De har begge mange års erfaring med at arbejde med både internationale og danske brands.