Gennem min tid som PR-rådgiver er den sætning, som jeg oftest har hørt: “Kan vi ikke lige få historien i Go’ Morgen Danmark?” – og det er ikke kun fra kunder men også fra flere kollegaer. Mit svar er et dybt suk… Der findes i dag flere muligheder for at skabe opmærksomhed omkring sit budskab og brand end nogensinde før. Alligevel er der ofte ét stort PR-ønske: Morgen-tv.
I denne artikel ser jeg nærmere på Go’ Morgen Danmark-formatet og undersøger, hvornår det giver mening at sætte det som mål.
Klokken er et par minutter over halv syv om morgenen, og på TV2 toner dagens værter frem – klar til de næste par timer at tale om alt fra personlige problemer og politisk smalltalk til de nyeste gadgets og ugens premierefilm. Alt sammen i et roligt tempo med små pauser i tv-køkkenet. For lad os først og fremmest slå fast: Go’ Morgen Danmark er hygge-tv, hvor der er fokus på samtalen uden de helt store kritiske spørgsmål. Netop dette format gør dog Go’ Morgen Danmark til en attraktiv kanal for mange brands, hvor de kommercielle budskaber kan sniges ind sammen med danskernes morgenkaffe.
Inden man kaster sig ud i uendelige mails, ubesvarede telefonopkald og en tålmodighed på prøve i jagten på David Guldager, Ida Wohlert og Co., så bør man lige stoppe op og overveje særligt to vigtige spørgsmål:
- Ser min målgruppe overhovedet Go’ Morgen Danmark?
- Passer min historie egentlig til formatet?
Ser min målgruppe overhovedet Go’ Morgen Danmark?
120.000 danskere tænder i gennemsnit for TV2 hver morgen mellem 6.30-9.00. Den gennemsnitlige seer er en kvinde på over 40 år. Hun er bosat uden for Hovedstadsområdet og har en mellemindkomst.
Hopper du nu op og ned i kontorstolen af begejstring over, at beskrivelsen er spot-on på din målgruppe? Så er det helt perfekt – du har bestået første del af Go’ Morgen Danmark-testen og kan gå videre til næste spørgsmål. Sidder du til gengæld og føler, at beskrivelsen ikke helt passer på din målgruppe, så bør du nok overveje en alternativ PR-målsætning.
Særligt den yngre målgruppe og mændene er underrepræsenteret i ovenstående. Hvis du vil ramme dem, skulle du måske overveje en social media-kampagne, indgå et ambassadør-samarbejde med en influencer i målgruppen eller måske bare pitche til et andet Tv-program, som de rent faktisk ser. Faktum er blot, at mulighederne for at segmentere og ramme plet i forhold til din målgruppe i dag er bedre end nogensinde.
Passer min historie egentlig til formatet?
En anden misforståelse, som jeg ofte møder er, at selv de mest brand-fokuserede historier om nye produkter eller firmaevents sagtens kan få en plads i Go’ Morgen-spotlightet. Den boble bliver jeg nødt til at sprænge. Medmindre du er Royal Copenhagen (hvis krus der blev drukket morgenkaffe af hver morgen på live-tv i flere år) eller Tivoli (der på smarteste vis har bygget et decideret Go’ Morgen Danmark studie midt i parken), så bliver du nødt til at skabe en stærk historie, som passer til formatet.
Først og fremmest handler det om nyhedskriteriet aktualitet. Din historie skal være aktuel, og det nytter ikke at fortælle om et produkt, der blev lanceret for flere uger siden. Det særlige ved Go’ Morgen Danmark (og andre lignende formater som Aftenshowet eller Go’ Aften Danmark) er dog, at den personlige historie ofte er i fokus. Det er ægte personer, der kan fortælle med udgangspunkt i egne (gerne tragiske) oplevelser og holdninger. Det kan fx være forfatteren, der gerne vil sælge sin bog, og derfor sidder i studiet og fortæller om sit liv med misbrug. Eller brandet, der gerne vil have fokus på deres nye CSR-initiativ mod mobning, som har fået pitchet et indslag ind med en (gerne kendt) person, der blev mobbet som barn – og hvor brand-navnet lige nævnes undervejs.
En anden men langt sværere vej er gennem de mange Go’ Morgen-eksperter, der kan fortælle om alt fra nye modetendenser til flotte biler eller banebrydende gadgets. Her handler det ofte om at have en god relation til eksperterne, og det er derfor den hårde vej. Som udgangspunkt er det derfor vigtigt at overveje, om din historie rummer et element af aktualitet og personlighed. I så fald kan du gå videre til det tredje og sidste punkt i testen.
Hvis din historie ikke rummer de to elementer, så er det tid til at overveje alternativer. Har din historie fx en business-vinkel, så gå efter medier med fokus på disse emner. Eller er den fyldt med nye tal og data, så overvej fx at lave en række infografikker til dine social media kanaler. Mulighederne er mange, men kunsten er at finde den, der passer til netop din historie.
Hvad så nu?
Har du svaret ja til de to foregående spørgsmål, så er du nået et stykke, men der er desværre langt endnu. For medmindre du allerede har skabt en god kontakt til en af journalisterne på Go’ Morgen Danmark, så kræver den sidste sprint både blod, sved og tårer – og mest af alt en ordentlig portion tålmodighed, når historien skal pitches ind.
Så er det egentlig det værd? Jeg skal ikke gøre mig til den afgørende dommer. Selvfølgelig skal du da give den et skud, hvis historien og målgruppen passer til formatet. Men jeg opfordrer til, at skyklapperne tages af, og vi i stedet anerkender, at der er andre måder at opnå succes med en PR-kampagne end at blive vist på Go’ Morgen Danmark.