Vi har opdateret vores undersøgelse fra november 2012 om danskernes TV-vaner. Og resultaterne bekræfter, at danskerne er hurtigere til at tage nye digitale platforme og tjenester til sig end noget andet folkefærd. Vi er sjældent de første, men udbredelsen går lynhurtigt.
De helt overordnede betragtninger fra undersøgelsen
Der er 1,4 mill danskere i alderen 15-70 år, som er hoppet på on-demand vognen, hvoraf de fleste (1,2 mill) benytter on-demand med fast abonnement. Det er helt klart Netflix, som fører an med næsten 600.000 månedlige brugere. Nummer to er Viaplay, som halter bagefter med 184.000 brugere. Netflix har en klar fordel i at være tilgængelig på så mange platforme. De er f.eks. alene på Apple TV, som nu står i 8% af alle husstande. Og 55% har Netflix installeret på boxen. Der ser ud til at være en sammenhæng mellem on-demand brug og tv-seening. Jo oftere on-demand, jo færre daglige minutter bruges på TV-seening.
- Næsten ¼ af husstandene har Smart-TV (med internet adgang)
- 3D TV har ikke vundet indpas (kun 12% af husstandene og 72% overvejer ikke)
- 43% har nu en tablet og næsten 60% benytter den til TV
- Apple TV har fået fat og 8% af husstandene har nu boxen, en stigning på 60%
- Kombinationen af en Apple TV box og Netflix er meget populær (55% af ejerne benytter Netflix mindst månedligt)
- 30% betytter on-demand TV med fast abonnement (fx Netflix), en stigning på 71%
- Samlet set er 35% på on-demand vognen (enten fast abonnement eller pay-per-view), en stigning på 40%
- Over 1/3 af alle ser on-demand på deres tablet, en stigning på 62%
- 61% af alle danskere 15-70 år kender Netflix, en stigning på 33% (Viaplay nr 2 med 48%)
- Næsten alle (87%) af on-demand brugerne kender Netflix
- 15% af alle danskere 15-70 år benytter Netflix mindst månedligt (40% af on-demand brugerne)
- Jo oftere on-demand TV, jo lavere samlet TV forbrug (on-demand min ugentligt har 14% lavere TV forbrug end aldrig on-demand)
- Netflix brugere ser 21 minutter (15%) mindre TV end traditionelle TV forbrugere (som ikke benytter on-demand)
Vi spurgte 1.041 personer mellem 15-70 år om deres on-demand interesse og vaner i november 2012 og dernæst 1.297 personer i februar 2013 via Gallup online-panel. Universet for personer 15-70 år er 4.006.000 personer.
Ovenstående er blot et lille udpluk af resultater fra undersøgelsen. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i at vide mere.