Whistleblower problemer indefra

Facebook går gennem et uvejr, for at sige det mildt. TV-programmet ’’60 Minutes’’ sendte fra den amerikanske TV-station CBS et afsnit, der stillede spørgsmålstegn ved Facebooks evne til at prioritere samfundet over virksomhedens egen fortjeneste. Disse bekymringer kommer fra en tidligere ansat.

Den berygtede Facebook whistleblower er netop stået frem i søgelyset som Frances Haugen. Programmet kommer oven på en række artikler fra Wall Street Journal, der går under navnet ’’The Facebook Files’’, som adresserede selvsamme problemstilling. Og hvis ikke det var nok så tror jeg, vi alle opdagede, da Facebook og Instagram oplevede et nedbrud tidligere på ugen. Denne ’’perfect storm’’ har betydet, at Facebook-aktien har taget et fald med 4,8% på blot ét døgn – noget Mark Zuckerberg efter sigende kan mærke. Forbes rapporterer, at Facebook-stifterens formue sidenhen er faldet med 5,9 milliarder dollars.  

Hvad betyder for dig som annoncør?

Kritikken mod Facebook rettes mod mediets algoritmer. Det er her, der stilles spørgsmålstegn ved, om hvorvidt algoritmen udelukkende har profit for øje, eller om der tages højde for samfundsmæssige problemstillinger. Facebook har en ideel platform og talerør til, at adressere relevant viden til sine imponerende ca. 2,8 mia. månedlige brugere. Hvis algoritmen udelukkende fokuserer på at holde brugerne på platformen, så de kan indkassere annoncekroner, kan algoritmen også ende med at sprede misinformation, som kan være skadeligt for brugerne.

Som annoncør på Facebook er man i høj grad underlagt algoritmens spilleregler, og kan derfor risikere at ens brand kan havne i en uheldig kontekst.

Hvordan skal brands forholde sig?

Denne problemstilling er som sådan ikke nogen nyhed. Der er bare endnu mere fokus på det lige nu. Et fokus vi i Mindshare og GroupM længe har haft. Vi mener, det er essentielt, at man som brand tager stilling til et par ting:

  • Hvor stor en risiko løber mit brand ved at annoncere på Facebook?
    • Alle brands er forskellige, og risikoen ved at annoncere på Facebook vil ikke være ens for alle. Derfor er det vigtigt, at man som brand tager stilling til, hvor vigtig brand safety er, og hvor grænsen går. Det gælder selvfølgelig ikke kun på Facebook, men for alle marketingaktiviteter.

 

  • Har jeg taget de nødvendige forholdsregler i mine marketingaktiviteter?
    • En ting er at kende til problemstillingerne, noget andet er, at man handler på det.

Ovenstående punkter har vi i Mindshare og GroupM uddybende værktøjer for, hvordan man håndterer. Værktøjer som både kan hjælpe dit brand med at vurdere risikoen, og værktøjer, som sikrer dit brands sikkerhed herefter. Dette skal ikke tages forgivet – tværtimod. Det er en aktiv handling, som bør tages.

Er du interesseret i at høre mere, eller har du spørgsmål, så er du mere end velkommen til at skrive til vores Digital Account Manager, Charlotte Colstrup,  Social Media Bureaucharlotte.colstrup@mindshareworld.com Mads Ben Hur mads.benhur@groupm.com.