Spiselige insekter, en uldtrøje med holdbarhed til et helt liv og plastikposer lavet af sukkerrør, er blandt de trends, som vi vil se mere af i fremtiden. Det øgede fokus på bæredygtighed var et gennemgående tema på flere Huddles til Mindshares anti-konference, Huddle, d. 13. september 2018.

Den 13. september vågnede jeg glad, op til en dag, hvor min nysgerrighed for alvor skulle vækkes. Jeg vidste, at jeg dagen i gennem, skulle udfordres i et organiseret kaos med en lang række stærke indlægsholdere, paneldebatter og hands-on oplevelser. En dag hvor Mindshare, sammen med kunder og samarbejdspartnere, hyldede nysgerrigheden i en række oplæg og oplevelser, som ofte lå langt fra deltagernes dagligdag i marketing – og kommunikationsbrancen. I løbet af dagen var der 16 forskellige indlæg(Huddles), at vælge i mellem – dertil 14 forskellige stande (Cuddles) med indlæring og oplevelser. Jo, der var sørget for, at alle sanser blev sat i spil.

Min store interesse for mit fag marketing var nu alligevel det, der dragede mig i mine valg af flere indlæg i løbet af dagen. Og her fandt jeg et gennemgående emne, som optog flere indlægsholdere nemlig  bæredygtighed og miljø.

Fra why til how

Marketingsbranchen har længe udnyttet og spillet på de syv dødsynder; stolthed, misundelse, vrede, dovenskab, grådighed, fråseri, nydelsessyge, til at skabe behov for brands. Men nu skal det ændres.

De to garvede brandingeksperter, Hanne Feldthus og Patrick Isaak, præsenterede under temaet nysgerrighed 10 dogmeregler for fremtidens stærke brands. Hør podcasten her. Efter mange års erfaring med brand building og storytelling for danske og internationale brands, har de nu viet deres liv til, at gøre brands bedre ved hjælp af 10 dogmer. Fællesnævneren for disse dogmer er, at fremtidens brands skal have fokus på et mere bæredygtigt forbrug fremfor overforbrug.

”Vi skal flytte forestillingen om, hvad god livsstil er og skabe en øget bevidsthed blandt forbrugerne om, at det nytter noget at gøre noget”, lyder det fra de to eksperter. Vi har længe stillet spørgsmålet why, når vi snakker branding, men nu skal vi i højere grad spørge how. Forbrugerne bliver mere opmærksomme på, hvordan produkter produceres, og derfor ser vi også en større bevidsthed omkring forbrug og valg af produkter. Det medfører øget opmærksomhed på, hvordan produktet produceres, hvor brands kan synliggøre gode tiltag og initiativer.

Ved at opstille dogmeregler håber Feldthus og Issak, at de kan sætte benspænd og tvinge os til at tænke problemstillinger på nye måder i fremtiden. Vi skal have gjort historier om brands og bæredygtighed mere nærværende og integrerede i den almindelige fortælling. Først og fremmest skal kvalitetsopfattelsen ændres.”Hvis du køber en t-shirt til 49 kr. så er der nogen, der har lidt. Den er ikke længere. Nogen har betalt for, at du kan købe den t-shirt så billigt” – Hanne Feldthus. Vi skal se på kvalitet i et bredere perspektiv og synliggøre, hvordan et produkt produceres.

Er det kun brands, der skal handle?

En ny adfærd sættes i gang ved at vaner og behov ændrer sig hos en lille gruppe mennesker, før andre følger med. Denne lille gruppe mennesker kaldes first-movers. Hos Firstmove beskæftiger de sig med fremtiden ved flere paneler, hvor man kan undersøge nye behov og vaner samt paratheden i markedet, og derved få indsigt i, hvordan man imødekommer fremtidens behov og forbrug. Firstmove fortolkede årets tema ved, at give et blik ind i fremtiden ved en paneldebat med fire levende eksempler. De fire paneldeltagere skulle forholde sig til fire trends, og hvordan disse kommer til udtryk i deres liv. Hør hele podcasten her.

Heriblandt var et af temaerne ”væredygtighed – jeg tager ansvar” –  denne startede som en ansvarlighed for miljøet til nu at kaldes bæredygtighed. Firstmoverne lever allerede med ansvaret, og derfor blev begrebet væredygtighed introduceret. Trenden er som sådan ikke ny, den er bare blevet mere synlig. Ifølge CEO i Firstmove, Kirsten Poulsen, er det ikke bare en trend, som man skal være opmærksom på. Det er en trend, som man skal reagere på. Dyrevelfærd, madspild, emballage er emner som ikke længere kun interesser first-movers men hele markedet. Derfor er man som virksomhed nødt til at forholde sig til dette.

En anden trend som paneldeltagerne skulle debattere var ”Fåk U all – jeg gør, som jeg vil”, som kendetegnes ved et opbrud eller oprør med det etablerede både i politik, økonomi, virksomhedsmodeller men også i korrektheden af, hvad man bør gøre. Og netop denne trend taler ind i Feldthus og Isaaks opråb til reklamebranchen; vi skal gøre op med storforbrug og mer’ vil ha’ mer’-tilgangen.

En bæredygtig fremtid

Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at fremtiden hører til de bæredygtige, og det ser vi allerede nu ved utallige CSR-initiativer, kampagner m.m. På den anden side var en fælles nævner for mange Huddles, at vi ser et hul i medie- og marketingsbranchen for de ting, som til sammen udgør begrebet bæredygtighed. Det er ikke blevet en del af brand-fortællingen endnu. Derfor rummer bæredygtige tiltag og fortællinger en stor mulighed for marketing- og kommunikationsfolk, men det er også et voksende krav fra omverden.

I både oplæggene fra Firstmove samt Feldthus og Issak blev det tydeliggjort, at vi skal forlænge brandets og produktets livstid gennem en mere bæredygtig tilgang. Man skal producere ordentlige produkter, for at det gode produkt spreder sig. Og så skal vi ikke mindst turde kommunikere det, og integrere det i vores brandfortælling.

Er du blevet nysgerrig?

Hvis du er blevet mere nysgerrig på verden omkring dig og vil inspireres med nye tendenser, indsigter og viden, så kan du folde ørerne ud og lytte til podcasts fra Huddle. Hver episode går kort og præcist i dybden med emner fra Mindshares Huddle-event og undersøger, hvordan det er relevant for din markedsføring.
Lyt mere lige her: https://radioplay.dk/podcast/huddle-podcast/

Du kan læse mere om Huddle på https://www.mindsharehuddle.dk/. Hvis du har spørgsmål til Mindshares antikonference er du velkommen til at kontakte Account Manager, Josephine Helmer.

Inspiration og kilder

Bugging Denmark: https://www.buggingdenmark.dk/presse

Bæredygtige poser: https://ansvarlighed.coop.dk/vores-fodaftryk/emballage/poser/

Bæredygtige tøj brands: https://groenforskel.dk/baeredygtige-brands/