Følg med på bloggen hvor vi henover fem deep dive indlæg stiller skarpt på de største medie- og markedstrends for året 2022, samt hvilke strategiske implikationer de stiller for dit brand.
I kølvandet på en række turbulente år, der for alvor vendte op og ned på ikke kun vores hverdag som borgere men også radikaliserede vores forbrugs- og medievaner på et splitsekund, ser vi i 2022 en mere statisk hverdag. Frem for en digital transformation, der kaotisk buldrer frem i kraft af nedlukninger og hjemmeisolation, forventes de nyerhvervede digitale vaner i højere grad at gennemsyre vores hverdag; og derved også stille nye krav til brands og virksomheder.
Nye teknologier, platforme og forretningsmodeller fortsætter med at omforme vores forståelse af kommunikation, markedsføring og brugerinvolvering, grænsen mellem paid, owned og earned udviskes i højere og højere grad, og en reklamekritisk og autenticitetssøgende forbruger stiller større krav til medier, annoncører og dataplatforme end nogensinde før.
Med Mindshare Futures tager vi et kig i krystalkuglen
Med vores internationale studie Mindshare Futures følger vi markedsudviklingen tæt, ved hvert år at identificere de største globale trends inden for marketing, medier og teknologi. De trends er baseret på omfattende kvantitative og kvalitative forbrugerstudier og inputs fra over 20 globale mediepartnere.
I dette års rapport har vi i alt identificeret 24 trends, der strækker sig fra ældre trends, der atter har fået liv samt nyudklækkede trends, der er opstået inden for det seneste år. Vi har kogt de væsentligste pointer sammen, og vil henover en række blogindlæg dykke ned i de 5 største trends, der står til at have afgørende betydning for året 2022 samt de kommende år:
Vi skriver grønt, virtuelt og meget mere i 2022
Inden for medietrends ser vi en ’Green Media’ trend der understreger den bæredygtige rejse, ikke kun forbrugeren er på men også mediebranchen i sin helhed, der skal tage aktiv del i kampen mod klimaforandringer med mere grønne og klimavenlige medie- og reklameløsninger.
’Shoppable Media’ trenden har været under udvikling henover de seneste år, men står til at accelerere yderligere i 2022 i kølvandet på pandemien, med en større sammensmeltning af især social media og commerce muligheder, der kan skabe et mere convenient og dynamisk købsflow for den digitale forbruger.
Immersive teknologi, som AR og VR, transformerer fortsat oplevelsesøkonomien med ’Real Life Amplified’ trenden, især i kraft af de oplevelseshungrende post-pandemiske forbrugere.
I kraft af at digitale oplevelser bliver mere virtuelle og smelter sammen med den fysiske verden, er vi dog nødsaget til at få forbrugeren med ombord så vi udnytter de nye potentielle virtuelle spaces optimalt og ikke bare skaber ’Virtual Insanity’, som denne trend stiller skarpt på.
Afslutningsvis ser vi en ny type forbruger, der driver fremtidens indhold og medier i ’Over to You’ trenden, der vækster fandom-kulturen, ’skaberøkonomien’ og skaber ny betydning for co-creation.
Er du interesseret i at vide mere om Mindshare Futures Trends 2022 eller generelt om Mindshares arbejde med forbruger- og markedsføringstrends, og hvilke implikationer de har for netop dit brand, er du velkommen til at kontakte Strategy & Analysis Consultant, Simone Misser-Pedersen på simone.pedersen@mindshareworld.com, Analysebureau