Appen, der har været på alles læber i løbet af år 2020, er nu klar med nye tiltag. Det populære medie har mange jern i ilden og har netop lanceret en række annonceformater, som integreres til den allerede eksisterende brugeroplevelse.

Godt nyt til annoncører

Douyin, der er den kinesiske version af TikTok, har allerede taget hul på annonceformaterne. Og du kender dem formentligt fra andre sociale medier, da det bl.a. spænder over:

  • Retargeting
  • In-feed shopping (produktkataloger)
  • Tilpasset salgs- og promotionalarmer

Men du må vente lidt endnu. Du kan dog allerede lege med tanken om at udforme strategier og allokkere dit markedsføringsbudget mod TikTok, hvis dine produkter og/eller services henvender sig til den yngre målgruppe.

I skrivende stund er formaterne kun at finde i testversion, men forventes at blive rullet ud i det første halvår af år 2021.

In-feed shopping (produktkataloger)

Du kender det fra Instagram. Brugerne kan shoppe in-feed, helt uden at forlade appen. TikTok er blevet bløde i knæene over  annoncetype og det gør det muligt for dig, at samle produktkataloger og brandede videoer, som skal føre brugerne til din landingsside.

Dynamiske produktannoncer

Denne type annonce har til formål at retarget og eksponere brugerne for de produkter, som de interagerer med.

Bannere

Bannerannoncering melder ligeledes sin ankomst i form af in-feed annoncer, der fokuserer på salg og promotion. Det er her, du bl.a. kan tilbyde brugerne en rabatkode.

Showcase

Denne type annonce øger salgsmulighederne, da det tillader dig at eksponere brugerne for flere produkter med links i samme annoncevideo. Herved kan du drive trafik over mod din landingsside og derved genere salg.

TikTok har tidligere testet shopping events i form af livestreaming, som stadig er en populær og oplevelsesrig mulighed for shopping. Mediet har tidligere indgået et samarbejde med Shopify, som tillod Shopify-brugere, at lave kampagner via TikTok gennem dashboardet på Shopify.

De seneste tal lyder på, at den kærkomne app for øjeblikket har 732 mio. aktive brugere på global plan om måneden, efter det signifikant har øget sine brugertal i løbet af den globale pandemi. Resultatet af forhøjet brugertal og accelerering af onlineshopping i løbet af den globale pandemi, har medført, at interessen overfor annoncering på TikTok er steget markant.

Vi kan hjælpe allerede i dag 

WPP og TikTok har for nyligt annonceret et innovativt globalt partnerskab, for at muliggøre WPP bureauer og klienter til at udnytte den kulturformende virkning og rækkevidde af TikToks platform. Da Mindshare er en del af WPP, og derfor indgår i dette partnerskab, får vi en unik mulighed som annoncør, fordi vi får tidlig adgang til de nye annonceformater, og dermed allerede kan begynde at arbejde med formaterne.

En af de store guldgruber på TikTok lige nu, er Influencer Marketing. Faktisk lever den organiske rækkevidde i bedste velgående og man kan ret let opnå en høj reach gennem brugen af mikro-influenter.

En rejse er begyndt

Efterhånden som TikToks brugerbase vokser, så vokser mulighederne for brands og annoncører. De seneste opdateringer følger i fodsporene af andre store sociale medie-platforme, og vil bidrage til hjælpen af annoncetilbud for annoncører. Det er sandsynligvis kun et af de første skridt på rejsen, som har drevet den digitale platform.

(Kilder: WPP, Social Media Today, AdExchanger & Business Insider)

Er du interesseret i at høre mere eller har du spørgsmål, så er du mere end velkommen til at skrive til vores Head of Paid Social, Morten Gram, Social Media Bureaumorten.gram@groupm.com