De seneste par måneder har vendt op og ned på danskernes hverdag. Som konsekvens af COVID-19 og regeringens udmeldinger, har mange virksomheder og offentlige arbejdspladser været nødsaget til at lukke fysisk ned. Det medførte for mange et arbejdsliv med hjemmekontor og en øget digital adfærd. På kort tid blev ’remote working’ en del af vores nye virkelighed. Nu ser vi frem mod et Danmark, der stille og roligt åbner op igen, og flere og flere af os begynder at kunne vende tilbage til kontorerne. Men hvad har vi egentlig lært af at arbejde hjemmefra? Og hvordan kommer det til at påvirke vores arbejdsliv efter COVID-19?

Både fordele og ulemper

Det har ikke været uden udfordringer, at mange virksomheder har ændret deres måde at arbejde på fra den ene dag til den anden. Der har både været praktik og følelser at tage hensyn til, fordi skiftet skete så hurtigt, og med en alvorlig pandemi hængende over os.

Vi ved fra GroupM’s nyeste forbrugerstudie ”Danskerne kigger frem efter COVID-19”, at 19% af danskerne synes, at det er stressende at skulle holde sig hjemme. Derudover ser vi også, at 19% føler sig ensomme og hele 62% af danskerne savner venner og familie. Helt naturligt kan vi altså konkludere, at den nuværende situation langt fra er optimal og meget tyder på, at vores tilbagevenden til kontorerne bliver en tiltrængt kilde til mere socialt samvær og luftforandring.

Men selvom de fleste formentlig drømmer om en ”normal” hverdag igen, så har rigtig mange danskere i den seneste tid, opbygget brugbare it-kompetencer og rutiner for hjemmearbejde, som uden tvivl kan komme til gavn i vores fremtidige arbejdsliv. For hjemmearbejdet har ikke kun budt på afsavn. Mange danskere har også oplevet hvordan hjemmearbejdssituationen har medført en større fleksibilitet, mere effektivitet og langt mindre transporttid.

Digitale løsninger muliggør hjemmearbejdet

En af konsekvenserne af coronakrisen har været en ny digital virkelighed. Vi har set, hvordan danskerne har tyet til online medier for underholdning og information samt digitale løsninger til socialt samvær og e-handel i forbindelse med dagligvarekøb.

Læs blogindlæg: Nye tal: Vil corona-krisen ændre danskernes medieadfærd for altid?

Læs blogindlæg: E-handel vokser fortsat i Coronaens tid – og måske for eftertiden?

Men vi har også set, hvordan den nye digitale virkelighed har været essentiel for, at vi har kunne lykkes i vores nye arbejdssituation. De fleste danskere, der har arbejdet hjemmefra i den seneste tid, har højst sandsynligt oplevet, hvordan deres arbejdsadfærd og -kultur har ændret sig. Vi har ikke haft mulighed for at prikke vores chef på skulderen eller drøfte noget med en kollega på vej ned mod kaffemaskinen. I stedet har vi lænet os op af de digitale løsninger, og vi har erfaret, at det faktisk er gået meget godt. Der er sandsynligvis blevet sendt flere interne e-mails, møder har forgået digitalt på platforme som Zoom, Skype eller Teams, og vi har sågar oplevet hvordan fredagsbaren er rykket online.

Den øgede digitale adfærd har naturligvis affødt nogle analoge afsavn, og det virker usandsynligt at vi fortsætter med at holde fredagsbar fra hver vores hjem eller indkalder vores kollega til et digitalt møde, hvis vi sidder på samme kontor. Men vores nye digitale vaner kan alligevel godt komme til at påvirke vores arbejdsliv efter COVID-19. En meningsmåling fra Epinion (lavet for TDC Erhverv blandt 940 kontoransatte) viser, at 58% synes, at flere digitale møder i fremtiden vil lette arbejdslivet. Og hele 99% mener, at vi med de digitale løsninger sagtens kan have nyttige hjemmearbejdsdage.

Hvad med work-life balancen?

At balancere arbejde og fritid kan være svært for de fleste. Og når vores arbejde ovenikøbet foregår hjemme i privaten – måske fra spisebordet, soveværelset eller sofaen – vil grænsen mellem arbejde og privatliv ofte være mere uklar. Det har sandsynligvis været endnu sværere under corona krisen, da en øget social distance har gjort, at de færreste af os har haft middagsselskaber, fritidsaktiviteter eller andre gøremål, som naturligt har kunne give os et frirum i hverdagen.

Men en god work-life balance betyder ikke nødvendigvis, at vi udelukkende skal arbejde fra 9-17 for derefter at lægge computeren væk og holde fri. At vi i princippet har mulighed for at arbejde på alle døgnets tidspunkter kan være stressende, men det er samtidig også der muligheden for fleksibilitet ligger. Og netop fleksibiliteten har været noget, danskerne har set værdien af de seneste måneder. Ifølge meningsmålingen fra Epinion, ønsker et flertal af respondenterne større fleksibilitet og muligheden for mere hjemmearbejde i fremtiden, og man kan sagtens forestille sig, hvordan det netop kan være med til at sikre en bedre work-life balance på den lange bane.

Og fleksibilitet har uden tvivl også være afgørende for alle de forældre, som har måtte klare jobbet hjemmefra mens deres børn også har været hjemme. Jeg tror langt de fleste kan skrive under på, at det har været en udfordrende øvelse at balancere både børn og arbejde på samme tid, men det har samtidig også vist os, at hjemmearbejdet bedre kan tilrettelægges efter privatlivet, hvis behovet opstår.

Miljøet i fokus

Miljøforurening og klimaforandringer er vigtige emner på FN’s dagsorden og indgår således i deres 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Som en positiv konsekvens af nedlukningen i mange lande, har vi set et tydeligt billede af en markant mindre luftforurening i særligt storbyer rundt i verden. Det er blevet tydeligt, hvordan fraværet af trafik har været med til reducere udledningen af CO2, og det kan komme til at påvirke vores måde at arbejde på i fremtiden.

For selvom den daglige biltur til og fra arbejde (for dem, der ikke cykler eller tager offentligt) ikke alene er skyld i verdens luftforurening, så har vi lært i de seneste måneder, at vi ikke nødvendigvis er afhængig af den. Dermed bliver det også et af de områder, som vi i højere grad kan skære ned på i fremtiden, fordi den nuværende situation har vist os, at vi sagtens kan gennemføre en effektiv arbejdsdag uden fysisk at være tilstede på kontoret. Meget tyder på, at vi som mennesker og forbrugere vil få et fornyet fokus på bæredygtighed efter COVID-19. Det er derfor også nærliggende at tro, at vi kommer til at sætte større krav til både vores egen virke i forhold til klimaet samt virksomheders politik for bæredygtighed. Og her kan mere hjemmearbejde godt komme til at spille en rolle.

Læs blogindlæg: Forbered dig på 3 skift i forbrugeradfærden post-corona

Er fremtiden for de hjemmearbejdende?

Selvom mange danske arbejdspladser har klaret hjemmearbejdssituationen rigtig godt og har kørt ”business as usual” på den ene eller anden måde, så tror jeg næppe, at der er nogen, der ønsker at fortsætte som nu. Jeg tror, at de fleste ser frem til, at komme tilbage til kontorerne, vores kollegaer og face-to-face situationerne. Dog er der ingen tvivl om, at vi i fremtiden kan udnytte, at vi nu har et bedre fundament for at hjemmearbejdet kan fungere – både for den enkelte og for arbejdspladsen. Og vi kommer højst sandsynligt til at erstatte nogle af de mange fysiske møder, som arbejdsdagen bestod af før corona, med flere online møder fx for at spare transporttiden. Derudover bliver det formentlig mere normalt med hjemmearbejde en gang i mellem, da det kan give medarbejderne en øget fleksibilitet i hverdagen og arbejdsgiverne har set, at vi sagtens kan udføre vores arbejde hjemmefra.

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvordan vi hver især trives med hjemmearbejde, og hvad der virker for mig, er ikke nødvendigvis det samme, der virker for dig. Meget tyder dog på, at vores nyfundne digitale arbejdsgange og vaner kommer til at have en indvirkning på vores arbejdsliv – også når vi er kommet over på den anden side af COVID-19.