Af: Simone Misser-Pedersen
En ny virkelighed – hjælp din forbruger med at tilpasse sig den
Danskerne mærker et øget afsavn og krisen presser mere end nogensinde før på privatfronten; ikke kun morgendagens planer aflyses men også fremtidige rejse-, fritids- og forbrugsplaner i kraft af den økonomiske og samfundsmæssige usikkerhed og bekymring epidemien har rejst for mange.
Som mennesker tilpasser vi os en ny virkelighed og tager nye virtuelle og online medier til os i søgen efter socialt samvær og en normalisering af arbejds- og privatliv. Men brands kan – og skal – også agerer stressbold og hjælpe sine forbrugere med at komme igennem deres personlige Corona-krise.
Knap 3 ud af 4 danskere er positive over for virksomheder, der viser hvordan de kan hjælpe dem til at komme igennem situationen.
Brands skal kunne gribe forbrugeren og hjælpe med at kompensere for det afsavn, der på baggrund af de nyeste tal i GroupM’s undersøgelse, bliver stærkere og stærkere. Skab en stærk kundeoplevelse, sæt dig ind i forbrugerens ændrede mentalitet og kommuniker samt udøv initiativer og løsninger, der kan hjælpe din forbruger med at tilpasse sig den nye virkelighed, og de frustrationer og udfordringer der ligger heri. Dette vil styrke forholdet mellem brand og forbruger; ikke kun i morgen, men også på længere sigt, når vi bevæger os mod en ny forbrugsvirkelighed på den anden side af corona-krisen.
Afsavn og frustrationer har aldrig været større
I takt med at karantæneperioden forlænges, og forsamlingsforbuddet for alvor gør indhug i vores hverdagsvaner, er danskernes afsavn steget markant. I den seneste måling føler over 6 ud af 10 danskere et afsavn til familie og venner, hvilket er en signifikant stigning i forhold til den første måling i marts. Ligeledes er flere danskere frustrerede over de begrænsninger, karantæneforholdene sætter for dem, og en måned inde i den danske nedlukning er det kun 12% af danskerne der mener, at det er et tiltrængt pusterum fra hverdagen.
Krisen forventes at mærke os på længere sigt
I takt med at karantænetid bliver en normalitet, og regeringens tiltag forlænges og udvides, oplever flere og flere danskere, hvordan epidimien får konsekvenser for deres eget privatliv. Sammenlignet med den første runde af GroupM’s studie, har markant flere nu aflyst eller gået glip af større begivenheder og events, og halvdelen af danskerne har nu måtte aflyse eller udskyde en planlagt rejse.
Choktilstanden af epidimien har muligvis lagt sig, men det er nu, at konsekvenserne af den for alvor kan mærkes på egen krop – og ikke mindst fremtidsudsigter. Nye tal fra GroupM’s studie viser, at 60% af danskerne forventer, at den danske økonomi vil være mærket af krisen i længere tid end blot det indeværende kalenderår, og knap halvdelen af danskerne er fortsat bekymrede for deres egen økonomiske situation i fremtiden. Situationens alvor og uvisheden om fremtiden slår rødder i danskernes adfærd, og vi har tidligere skrevet om, hvordan danskernes forbrugsvaner er sat på pause inden for mange kategorier, og hvordan flere brancher er nødsaget til at gøre en indsats for at etablere et gunstigt ’New Normal’ på den anden side af corona-krisen. I det nyeste studie ses det blandt andet også, at rejsebranchen forventes at ville være påvirket af krisen på længere sigt med et fald på forventede køb af udenlandsrejser inden for det næste år på -33% sammenlignet med normalt.
Vil du vide mere om analysen, så kontakt Business Planning Manager i Mindshare, Simone Misser-Pedersen