Champagne på en tirsdag, corona-deller og opbrud af hverdagens struktur og gode vaner….
Martin Kreutzer er med i podcast studiet og kaster en redningskrans ud til alle os, der ikke kan opretholde en sund livsstil under corona. Martin er ernæringsekspert og kendt som erhvervsfolkenes ”bodyguard”.
I dette afsnit vil du blive klogere på:
• Hvordan skal du spise på hjemmekontoret?
• Hvilke faldgruber skal du være opmærksom på?
• Har du brug for det samme som en almindelig hverdag?
Om Martin Kreutzer: Martin har de seneste 20 år arbejdet med individuel vejledning af mennesker, der ønsker at præstere på jobbet, uden at gå i stykker under presset eller slæbe sig fuldstændig energidrænet gennem den sparsomme fritid.
Huddle er en podcast for de kommunikations- og marketinginteresserede. Her vil vi gerne udfordre og inspirere dig med nye tendenser, indsigter og viden fra nogle af de mennesker, som har fingeren på aftrækkeren, der er med til at forme vores kulturelle hverdag. Kommunikations- og marketingbranchen kan, når den er bedst, skabe kulturelle milepæle, der bliver referencerammer for generationer. Hvem husker ikke 70’ernes Coca Cola reklamer, 80’ernes store velgørenhedskoncerter eller Benettons politiske fotokunst i 90’erne? Vær åben og tune ind!”