Siden Snapchats etablering i 2011 er forbruget steget mere og mere. Vi har set, at forbruget på Snapchat er vokset henover de seneste år, og Snapchat er nu det tredje største medie målt på brug af app’en i Danmark. Det er dog især de unge målgrupper, der er storforbrugere.

Kilde: Mindshare Connected Life 2016

På Snapchat er der kun mulighed for at gøre brug af det vertikale videoformat og på den måde sikres, at annoncører fylder hele skærmen og udnytter de mobile muligheder fuldt ud.

Dertil er der et max på reklamespottet, hvilket er 10 sek. Generelt ser vi, at videomarkedet bevæger sig hen imod kortere spots på de digitale platforme, og det udnytter Snapchat til det fulde. Især den unge målgruppe fanges bedst ved, at man som annoncør leverer sit budskab så præcist og med så stor overbevisning indenfor meget kort tid.

Hvem er målgruppen?
Der er ingen tvivl om, at brugerne af Snapchat er i den meget unge kategori. Omkring 50% af brugerne er mellem 13-24 år, og jo højere vi kommer op aldersmæssigt jo færre brugere er der. Til gengæld er der  netop nu mulighed for at eksponere den helt unge målgruppe, hvis medieforbrug generelt er blevet mere fragmenteret. Der er en overvægt af kvinder i målgruppen på ca. 60%.

    Kilde: Snapchat Internal Data Q2 2017 – Denmark

De 3 Snap formater
Snapchat har tre forskellige formater, man som annoncør, har mulighed for at købe ind i:

  1. Snap Ads: Vertikale videoer som fremkommer i Live Stories, Discover funktionen og imellem brugerstories.
  2. Sponsorede Geofilter: Overlay på Snapchat, som giver muligheder for at vise ”hvor og hvornår”, Snappen er fra.
  3. Sponsored Lenses: Tilbyder en-til-en kommunikation mellem brugeren og brandet. Brugere kan anvende linsen og dele indhold med deres venner eller uploade til deres stories.

Segmentering og targeting
Både Sponsored Lenses og Geofilter købes på dagsniveau nationalt, og der er ikke mulighed for segmentering på disse indkøb. Hvis man skal segmentere på indkøbet, skal det ske via Snap Ads, og her kan man vælge demografiske aldersintervaller fra 13-34 år. Dertil kan man segmentere mod lokationer og interesse kategorier. Det er dog vigtigt at understrege, at volumen på et segmenteret indkøb er begrænset.

Både Geofilter og Lenses er fortsat i den dyre ende, da der kun har været åbnet op for danske annoncører i kort tid. Samtidig er den store udfordring, at det er et medie, hvor man nemt har mulighed for at ”skippe” reklamen. Det betyder, at gennemseningsraterne er lave på trods af et kort reklame spot. Alt dette påvirker ens pris for en gennemset video, men her virker mediet lovende.

Desuden er en lang række af de targeting muligheder, vi kender fra Facebook, også tilgængelig på Snapchat. Det drejer sig bl.a. om upload af e-maillister, brug af Snapchat pixel til måling af konverteringer og retargeting samt look-a-like audiences.

Snapchat har derudover oprettet partnerskab med MOAT (Ad verificeringsværktøj), og du har som annoncør mulighed for at få tal indenfor audio, viewability og fraud.

Er du interesseret i at høre mere, eller har du spørgsmål, så er du mere end velkommen til at skrive til vores Digital Account Manager, Charlotte Colstrup,  Social Media Bureaucharlotte.colstrup@mindshareworld.com