Hvad sker der?

Online verden er præget af konstant forandring og stærk konkurrence, og Twitter tager nu næste skridt med lanceringen af en flot ny og mere æstetisk hjemmeside, der integrerer funktioner fra både Facebook og Google, for dermed at styrke sin position som “informationsnetværk”.  Som noget af det vigtigste kan det nye site håndtere multimedia (billeder og video), så man for første gang tilfører et emotionelt aspekt til de eksisterende tilladte 140 karakterer. En anden ny funktion er en applikation med titlen ”you both follow”, der kan tegne grafer over sociale relationer, og i sektionen ”see who’s here” præsenteres brugerne for relevante venner, berømtheder og brands, og endelig er der en løbende sektion med Top Tweets (interessante tweets udvalgt på baggrund af en beregningsalgoritme).

Hvad vil man opnå med ændringerne?

Det nye layout er imponerende, og der er ingen tvivl om, at det skal hjælpe Twitter med at tiltrække nye brugere og vokse sig større end de aktuelle 145 millioner mikrobloggere. De nye multimediafunktioner er designet ikke kun til at lokke nye brugere til men også til at fastholde brugerne hos Twitter. Hvis man kan engagerer brugerne og får dem til at blive længere på sitet, vil de formodentlig også se og/eller reagere på flere annoncer.

Det nye site skaber merværdi på de brugere, der bruger det nye Twitter direkte i stedet for via forskellige applikationer.  I øjeblikket betaler Twitter en andel på 50% af annonceindtjeningen til ophavsmændene bag applikationerne. Så hvis de kan overbevise flere personer om at anvende sitet direkte, vil det øge Twitters annonceindtjening og give en lavere indtjening til applikationsudviklerne.

Hvad betyder det for annoncørerne?

Det nye format er umiddelbart mere attraktivt for brands, der ønsker at købe sposorerede tweets og følgelig ejer en del af hjemmesiden. Top tweets og topics kan forvente (mindst) 25 tweets i minuttet. Men hvis man skal maksimere udbyttet af denne type aktiviteter, skal et brand kunne respondere og følge op, og det kan kræve betydelige ressourcer.

Det kan også blive interessant at følge, hvordan det nye Twitter kommer til at påvirke social PR området.  Twitter er indbegrebet af et aktualitetsmedie, og nu kan billeder og videoer af vigtige begivenheder, produktdemonstrationer og presselanceringer være online på få sekunder. Vil det mon stadig være på YouTube, at man leder efter de sidste nye videoer om et halvt år?  Måske, men flere og flere vil have Twitter som deres primære “informationsnetværk”, og det er helt afgørende at brandene og deres bureauer lærer, hvordan man bedst udnytter Twitters nye funktionalitet for at udnytte mulighederne maksimalt.

Hold øje med Facebook og Google i løbet af de kommende måneder, hvor de alle kører sig i stilling i den stadigt mere grumsede gråzone mellem social kontakt i realtid, søgning og informationsnetværk.   I mellemtiden er du velkommen til at kontakte Mindshare og høre nærmere om, hvordan du udnytter de nyeste annonceringsmuligheder på Twitter, og om resultaterne og den nye viden fra test med ”promoted tweets” i USA.