Fra artificial intelligence til augmented reality og ansigtsgenkendelse. Det er nogle af de trends, som vil få betydning for brands og annoncører i 2018. Den teknologiske og kulturelle udvikling ændrer vores måde at bruge medier på. Hvis annoncører og brands skal fange forbrugernes opmærksomhed, er det essentielt at benytte teknologi til at skabe værdi for forbrugere.

Opmærksomheden til reklamer og brands falder, og irritationen hertil stiger (Mindshare Reklameanalyse 2017). Vi ser et større og større fokus på det digitale univers, hvor ord som multiscreening, streaming og social interaktion bliver mere integreret i vores måde at interagere med medier. Måden at interagere med indhold er under forandring, og vi har set helt nye kreative og teknologiske måder at præsentere medieindhold på. Det vil fortsætte i endnu højere grad i 2018.


Fem centrale trends for 2018
I Mindshare følger vi medieudviklingen tæt. I løbet af året identificerer og undersøger vi trends samt tendenser inden for medier. For 2018 har vi gennem vores studie, Mindshare Futures, identificeret følgende fem teknologiske og kulturelle trends, som vi forventer vil få stor betydning for forbrugere og annoncørere:

I dette blogindlæg vil jeg introducere de første to trends.

#Trend 1: Get snappy
Den første trend kan beskrives ved et voksende brug af billedgenkendelse for hurtigere og lettere interaktioner.

Vores kultur er blevet mere visuel. Vi møder et stignende antal billeder og video dagligt gennem platforme som Facetime og Instagram. Samtidig gør udviklinger i teknologien, at den bliver bedre til at læse og fortolke verden gennem billeder. Det skaber derfor muligheder for innovative tiltag af nye services og produkter.

Visuel søgning, ansigtsgenkendelse og scanningskoder
Den stigende udvikling i at benytte billeder til at indfri forskellige formål deler sig i tre overordnede anvendelsesområder.

Visuel søgning er ikke nyt. Men brugen af billeder forbedres, og konkurrencen i udviklingen af nye tiltag intensiveres, når store brands som Snap, Pinterest, Facebook, Google investerer i området. I 2018 vil vi se, at vi flere steder kan uploade billeder for at finde det, vi søger. Vores smartphones kan være adgangsgivende til at få ny information, som vi før skulle søge os til gennem tekst. Platformen Pinterest tilbyder eksempelvis forslag til objekter ved at zoome på et bestemt objekt (billede A).

Articial Intelligence (AI) har givet computere mulighed for at blive dygtigere til at genkende ansigter. Denne form for ansigtsgenkendende teknologi kan både bruges til hurtigt at låse vores telefon op samt betaling af varer i et supermarked. I USA ser vi, at flyselskabet JetBlue tester ansigtsgenkendelse ved tjek ind. I 2018 vil vi se en større brug af AI, som kan erstatte fysiske billetter, ID, sikkerhedsadgange mm. (billede C).

Scanningskoder er nyttige for at give hurtige links til identifikation, betaling eller adgang til musik og underholdning. QR-koden var som det første eksempel ikke just en succes. Flere brands har dog valgt at udvikle på scanningskoder for at gøre tilgang til information lettere. Det ser vi blandt andet med Snapchat, hvor man kan udveksle kontaktoplysninger, samt MobilePay hvor vi kan betale ved at scanne en kode (billede B).

 

#Trend 2: The Exploration Game

Denne trend omfatter al som ny teknologi, der hjælper os med at opdage, forestille og visualisere på nye måder.

Fra virtual reality (VR) til augmented reality (AR)
Hvor det tidligere handlede om at se et andet univers gennem virtual reality (VR), så giver augmented reality (AR) os en mulighed for at se en computergeneret virkelighed. Med andre ord giver AR en mulighed for at se verden gennem et bestemt filter.

Med et konstant voksende udvalg af services og produkter, kan det virke overvældende og uoverskueligt at søge nye muligheder. Det, der skulle være sjovt og let, bliver nu besværligt at vurdere og overveje. Og her kommer teknologien ind. For ved at udnytte teknologi kan man hjælpe med at gøre hverdagens beslutninger lettere eller sjovere ved at fjerne nogle barrierer.

Uanset om det er en algoritme baseret på anbefaling af musik, virtuelle assistenter der anbefaler nye opskrifter, smart mirrors der hjælper os med at visualisere et outfit eller AR apps, som hjælper med at prøve produktet før købet, så kan teknologien hjælpe os med at overskueliggøre valgmuligheder. Det bliver lettere at opdage nye ting.

Teknologien erstatter ansigt-til-ansigt relationer

Når vi søger råd og inspiration, har vi traditionelt set spurgt venner og familie til råds. Nu oplever vi i højere grad, at vi søger råd og inspirationen i teknologien. Netflix anbefaler serier, som vi bør se på baggrund af vores historik og Spotify foreslår gennem Spotify Weekly Discover ugentligt en spilleliste, som på baggrund af en algoritme er personaliseret til alle brugere (billede D).

I hjemmet kan vi nu lettere få besvaret spørgsmål såsom, om skoen passer, gardinerne kikser, drømmesofaen passer ind, og om foundationen vil se naturlig ud ved at bruge vores telefoner. Det bedste eksempel er IKEA indtil nu, der har lanceret en app, hvor vi kan se, hvordan deres møbler vil se ud i hjemmet (billede E).

Et andet eksempel uden for hjemmet er Google SkyMap, hvor du kan se, hvilke stjernebilleder det er, at du kigger på. Her guider app’en dig igennem nattehimlen (billede F).

 

Baggrund
Hos Mindshare identificerer og følger vi udviklingen i tidens trends og tendenser for at skabe værdifulde oplevelser med medier. Mindshare Future er et research program med fokus på udvalgte trends inden for teknologi, innovation og kulturelle ændringer i måden at bruge medier på. Programmet løber gennem året for konstant at monitorere og teste teknologiske og kulturelle ændringer.

Hvis du er interesseret i at få mere information medietrends eller vores arbejde med trends generelt, er du velkommen til at kontakte Business Planning Manager, Camilla Wrang.