Nye teknologier, platforme og forretningsmodeller fortsætter med at omforme vores forståelse af kommunikation, markedsføring og brugerinvolvering. Grænsen mellem paid, owned og earned udviskes i højere og højere grad, og en reklamekritisk og autenticitetssøgende forbruger stiller større krav til medier, annoncører og dataplatforme end nogensinde før.
Følg med på bloggen hvor vi henover fem deep dive indlæg stiller skarpt på Mindshare Futures vigtigste medie- og markedstrends for året 2022 samt hvilke strategiske implikationer, de stiller for dit brand.
En pandemi, en accelererende digitalisering og konstant udvikling af nye platforme og brugerinvolveringsmuligheder sætter scenen for en af de store trends for 2022; Shoppable Media.
Grænserne mellem sociale medier og e-commerce står til at smelte yderligere sammen i forbrugerens ønske efter mere gnidningsfrie og bekvemmelige købsrejser. Her kan man blot ved et enkelt klik eller to føres fra et flot billede af en lampe på et Instagram-post til en pakkelevering på posthuset af selvsamme produkt. Men ’shoppable’ begrebet står til at brede sig yderligere ud. I fremtiden står den ikke kun til at omfavne sociale kanaler men også traditionelle og virtuelle medier i sampsil med VR– og AR-teknologi.
Det næste skridt for Social Commerce
Medier er i sin klassiske forstand ikke længere blot et middel til at eksponere forbrugeren for produkter og ydelser. Det er i lige så høj grad blevet en købsplatform, der enkelt og bekvemmeligt skal forkorte call-to-action og dermed gøre den digitale forbrugers købsrejse nemmere, kortere og ikke mindst mere inspirerende og underholdende.
Da verden på et splitsekund blev lukket ned, så vi en drastisk ændring i online shoppingvaner. Det var bl.a. supermarkedsprodukter som toiletpapir og chokoladebarer, som mange klikkede hjem fra webshops frem for at gå på indkøb i fysiske butikker. Et accelereret forbrug af medier og online platforme har dog ændret den digitale købsrejse på længere sigt med nye momenter og touchpoints, som brands kan tappe ind i.
Vi kender efterhånden alle til single-click indhold på Instagram Shopping og Facebook’s Marketplace, hvor man kan sælge og købe. Men shoppable kan bredes ud til alt fra search, online banner, traditionelt flow-tv og nye virtuelle medier, der ligeledes er under stor udvikling. Tænk alt fra sofistikerede AR- og AI-løsninger, større integration af QR-koder og widgets til interaktive og gamificerede shoppingoplevelser samt backend logistikker, der forbedrer integrationen mellem brands, platform og produktkataloger.
Livestream shopping og Branded TV
Accelereret af løbende nedlukninger af detailbranchen er livestreaming-konceptet boomet på tværs af landegrænser. Flere platforme introducerede live shoppingevents under pandemien, og brands tappede ind i disse i form af produktlanceringer, demos og ’limited edition’ drops. I et land som Kina spiller underholdningsfaktoren en væsentlig rolle i den online shoppingoplevelse sammenlignet med Europa, og virtuelle værter samt 5G, AR, VR og 3D teknologier er allerede en etableret del af markedet. Den europæiske livestreamkultur har et stykke vej endnu.
Det shoppable medie fungerer ikke kun online men spreder sig i højere grad også ud på de traditionelle platforme såsom TV. Integreringen af QR-koder i traditionelle TV-reklamer er blevet mere udbredt, og konceptet ’Branded TV’ har set dagens lys ved at integrere live-shopping i eksempelvis TV-programmer, så formatet bliver mere interaktivt, kobler online og offline sammen og ikke mindst nytænker ’product placement’ i sin traditionelle forstand.
Skal alt være shoppable?
Grænserne for hvordan medier kan integrere det ’shoppable’ aspekt er ubegrænsede, men der kan dog være mange tilfælde, hvor et mere bekvemt one-click shoppable medie fungerer bedre end andre. I kategorier hvor der ligger større overvejelser bag købet, eksempelvis i form af høje priser eller et behov for at prøve produktet først, vil forbrugeren være nødsaget til at foretage yderligere research. Vi ser dog også, at især brands inden for beauty, mode og CPG/FMCG er begyndt at eksperimentere med nye og anderledes shoppable formater.
Trenden skal ligesom alt andet behandles med respekt for brandet, forbrugerens ønsker og behov og ikke mindst den markedskontekst, man befinder sig i. I takt med at forbrugeren er blevet mere bevidst i både medieforbrug men også egne forbrugsvaner og disses indvirken på klimaet og planeten, er det essentielt, at man som brand stiller skarpt på, hvordan shoppable medier kan forbedre købsoplevelsen og ikke opfordrer til unødvendigt merforbrug og utilsigtede impulskøb. Det er noget, den etiske og bevidste forbruger i højere grad tager afstand fra.
Hvad betyder det for dit brand?
Hvad er Mindshare Futures?
Med vores internationale studie Mindshare Futures følger vi markedsudviklingen tæt ved hvert år at identificere de største globale trends inden for marketing, medier og teknologi. Dette er baseret på omfattende kvantitative- og kvalitative forbrugerstudier og inputs fra over tyve globale mediepartnere.
Er du interesseret i at vide mere om Mindshare Futures Trends 2022 eller generelt om Mindshares arbejde med forbruger- og markedsføringstrends og hvilke implikationer, de har for netop dit brand, er du velkommen til at kontakte Strategy & Analysis Consultant, Simone Misser-Pedersen, Analysebureau