Verdens største forbruger-elektronikmesse med over 4500 deltagere fandt sted i Las Vegas i starten af januar, hvor verdens førende brands indenfor forbrugerteknologi var samlet på ét sted for at vise al det nyeste tech frem.
Læs med her og download præsentationen på de helt store, sjove og pudsige tech opfindelser, som blev præsenteret under CES 2020.
Teknologi er for alle
Ved CES 2020 var der fokus på at gøre teknologi tilgængeligt for alle, og på at gøre det til det til et værktøj, der gør hverdagen nemmere.
Et eksempel på dette er ’Lexilens’, som er briller til børn med dysleksi/ordblindhed. Lexilens er den første løsning inden for området og et genialt værktøj til børn med store læsevanskeligheder. Produktet er tiltænkt børn, der skal lære at læse i skolen.
I samme kategori har vi verdens første smart tablet til blinde. Den banebrydende opfindelse gør det muligt for blinde at surfe rundt på nettet, få tilgang til lydbøger og sende beskeder.
Allergi tracker
Der var også godt nyt at hente for allergikerne til CES, som løftede sløret for ’TADs allergy detection tool’. Som navnet antyder er der tale om et værktøj, der guider allergikere ift. fødevarer, rationer og restauranter. Det har til formål at mindske den angst, der ofte er forbundet med at være allergisk overfor mange fødevarer.
Fra A til B
CES er kendt for at løfte sløret for nye transportmuligheder, som favner bredt – fra biler til passagerunderholdning. Dette år var ingen undtagelse da Sony overraskede alle med deres lancering af the VISION-S. Med bilen følger et dashboard, der har til formål at underholde passagererne imens bilen kører af sig selv.
Virksomheder sætter i stigende grad fokus på den forøgede sikkerhed førerløse biler vil tage med sig i trafikken. Ifølge the US National Highway Transportation Safety Administration skyldes 94-96 % af trafikulykker menneskelige fejl.
Klimaforandringer og ressourceknaphed
Greta Thunberg er blevet udnævnt som årets person af Time Magazine, og klima protester er blevet hverdag i byer i store dele af verden. De presserende klimaforandringer sætter også krav til teknologien, og det var helt tydeligt ved CES messen. Bæredygtig mad, alternativt brandstof og mange flere effektive værktøjer var at finde på CES. Der er ingen tvivl om at udviklingen inden for bæredygtige løsninger vil fortsætte i 2020.
Sovsepander, komfurer og luftrobotter
5G blev introduceret ved sidste års CES, men det har fortsat en vigtig i rolle. At være forbundet har aldrig været vigtigere, og vores devices udvikler sig med lynets hast i hurtighed og power. I et ’smart home’ vil flere og flere ting blive forbundet. Det er alt fra sovsepander til skraldespande og induktions ovne. Brands som Samsung har designet små robotter, der forbedrer indeklimaet under madlavningen, og endda en robot der kan hjælpe os i køkkenet (den har en voice assistant og to hænder).
Vi har samlet en præsentation til dig
Se med og læs mere om de mest spektakulære innovationer og vildeste nyheder fra messen i denne præsentation.