Hvad er Libra?

Libra er en ny digital valuta og Facebooks bud på en ny finansiel infrastruktur. Formålet er at give folk mulighed for at handle på tværs af landegrænser med en kryptovaluta med lav volatilitet og derved understøtte de såkaldte mikrobetalinger som vi kender fra eksempelvis PayPal og (inden for Danmarks grænser) MobilePay. Libra ventes på markedet i første halvdel af 2020 og er ifølge Facebook selv, særligt tiltænkt de 1.7 milliarder mennesker på verdensplan der fortsat er bankløse.

 

Hvordan er Libra anderledes end de andre digitale valutaer der findes?

Formålet med Libra er altså, at gøre det nemt og billigt for folk at sende og modtage penge hvad end det er til naboen eller penn(g)evennen i Australien. Ideen er, at brugerne fysisk skal købe krypto-valutaen – altså veksle danske kroner til Libra – hvorefter valutaen kan bruges til alle de transaktioner der i forvejen foretages hver dag, året rundt. En af de særlige fordele ved denne futuristiske valutaform er at den, ifølge det whitepaper der blev sendt ud tidligere, er en virkelig sikker valuta. Som i guldbarre sikker. Dét der gør Libra’en så sikker er, at den er støttet af adskillige andre valutaer som tilsammen gør Libra’en endnu mere stabil end disse forskellige valutaer er, når de står alene. Derved kan du sige, at Libra’en er et ekstra sikkert digitalt betalingslag, der ligges ovenpå alle såkaldte fiat penge som i en forsimplet version betyder penge, som er udstedt af en centralbank (og som kan omveksles til guld).

 

Hvordan tjener Facebook penge på Libra?

Denne del er lidt kompleks. For faktisk kommer Facebook ikke til at tjene penge på Libra. Og det er der heller ingen andre, der gør. For at sikre mod spekulationer og modstand har Facebook nemlig skabt Libra Association, som er en uafhængig non-profit organisation bestående af en lang række institutioner tællende Visa, Uber, Spotify, Mastercard og PayPal for blot at nævne en håndfuld. Der er gennem Libra Association ikke få magtfulde beslutningstagere, der kommer til at kontrollere Libra’en, men derimod et stort internationalt netværk, som i fællesskab skal skabe en så sikker organisation som muligt. Libra Association bliver de eneste, der kan skabe og destruere Libra’en. Og ny Libra bliver først skabt når autoriserede forhandlere har købt Libra fra Libra Association med fiat-aktiver for fuldt ud at dække de nye mønter.

 

Så når Facebook ikke kommer til at tjene penge på Libra, hvad er så deres drivkraft?

På samme tid som Libra’en bliver tilgængelig udkommer Facebook med App’en Calibra, som du skal bruge hvis du vil sende og modtage Libra. Og dette er et smart træk, for mens Facebook gør meget for at understrege at de på ingen måder kan styre Libra’en, kan de styre Calibra. Til at starte med vil det være en simpel App med få funktioner som minder lidt om MobilePay.  Som Facebook selv beskriver er ambitionen, at vi med Calibra med tiden skal kunne betale regninger, spare op og endda kunne tage Metroen uden manuelt at behøve at købe en billet. Så du kommer til at kunne gøre alt hvad du kan med din nuværende bank App. Og så lige lidt mere oven i hatten.

 

Datasikkerhed?

Der er rigeligt at gå i dybden med, i de 100+ sider det udsendte Libra whitepaper består af og djævlen ligger tydeligt i detaljen, men det lader til at Facebook har tænkt sig at bære både rem og seler i lanceringen af Libra og Calibra. De kommer i hvert fald mange kritikere i forkøbet ved selv at nævne datasikkerhed, sanktioner og compliance, og understreger, at Libra betalinger aldrig kommer til at blive parret med alt den brugerdata som Facebook ligger inde med. Det kommer derved, ifølge Facebook, ikke til at påvirke mulighederne for annoncering, men som Facebook-annoncør kan jeg ikke lade vær med at tænke på hvilken (uhyggelig) præcision det ville være muligt at ramme folk med, hvis data fra ens transaktioner kan overføres til Facebook. Og hvilken sårbar situation brugere vil stå i, hvis denne data bliver misbrugt. Libra og Calibra tilføjer om noget til diskussionen om precision marketing og hvorvidt dette skal betragtes som en fantastisk service eller bondefangeri.  

 

Hvad er status?

Der er ingen tvivl om at denne bevægelse har sat gang i nogle høje bølger i branchen. Senest har repræsentanter fra den amerikanske kongres og tilsynsmyndighed bedt Facebook om at standse udviklingen af Libra og Calibra, indtil de har haft tid til at undersøge de potentielle risici projektet udgør for det globale finansielle system. Forhåbentligt vil Libra Association give det ønskede robuste og stabile fundament som en global krypto-valuta vil kræve.

Det bliver første gang, at vi i vesten ser en integrering af et socialt medie og en betalingsplatform, men i Kina findes der allerede WeChat Pay (og AliPay som minder mere om PayPal), så denne udrulning kan også i et større perspektiv ses som en kommende kamp mellem de østlige og vestlige sociale (og kommende e-handels) giganter. Spørgsmålet er så, om Amazon, Google og Apple har tænkt sige at blive på sidelinjen? En ting der er sikkert, må være at det bliver en meget spændende udvikling at følge.

Er du interesseret i at høre mere eller har du spørgsmål til artiklen, så er du mere end velkommen til at skrive til vores Paid Social Specialist, Kristine Pedersen: Kristine.Pedersen@groupm.com