Den 1. oktober 2017 gik DAB+ i luften i Danmark. En politisk beslutning der betyder, at ca. 400.000 danske DAB radioer nu er ubrugelige, med mindre der tilkøbes en DAB+ tuner. DAB+ betyder en udvidelse af sendefladen, der kan få indflydelse på det kommercielle radiomarked i Danmark. Modstandere af DAB og DAB+ slår dog på trommen for, at teknologien allerede er uddateret og sammenligner hele øvelsen med radiomarkedets svar på det sagnomspundne IC4 tog, da bla. signalet er afhængig af tåge, regn og sne.
Hvorfor skifte til DAB+?
DAB er en forkortelse for Digital Audio Broadcasting, en digital teknologi som i modsætning til FM (frekvensmodulation) er analogt.
Modsat FM-radio kan man med DAB-formatet udsende flere kanaler på samme frekvens. Dermed er der plads til flere radiostationer på en frekvens med DAB.
Med DAB+ er der nu kommet en ydeligere udvidelse af kapaciteten og kvaliteten. I displayet på en DAB+ radio vil man desuden kunne få flere informationer om, hvad man lytter til.
Et vigitigt argument for at skifte til DAB+ er, at størstedelen af danskerne i dag har en smartphone på sig alle tider af døgnet, og derfor er forbundet til internettet, hvor mange lytter til radio.
Derudover er der også et politisk aspekt. Kulturministeren, Mette Bock fra Liberal Alliance siger: ”Jeg ser frem til et øget udbud af digitale radiotilbud til danskerne. Det giver nye aktører muligheder for at komme ind på det kommercielle radiomarked i Danmark, og det vil give et mere mangfoldigt udbud af indhold og radiostationer.”
(Kilde: Radio- og TV nævnets evalueringsrapport om tildelingen af tilladelsen til Digital Radio Teracom A/S)
12 nye stationer til salg – tre aktører har meldt sig
Svenske Teracom vandt, i tæt konkurrence med Bauer Media, konkurrencen om at udbyde DAB+ frekvenser fra 1 oktober 2017, en tilladelse de nu har frem til udgangen af 2028. Teracom har derved ansvaret for at DAB+ bliver en kommerciel radioplatform og indgår aftaler med radiostationerne.
Ændringen til DAB+ åbner for mange nye spændende muligheder for at en annoncør, som fx. at Ford kunne åbne deres egen radiostation. De vil på den måde kunne styre kommunikationen for og lave programmer, som omhandler netop de temaer der giver mening for deres brand. Det åbner muligheder for en masse niché produkter på radiomarkedet, siger Claus Reinhold Andersen, salgsdirektør for Dansk RadioReklame.
Ved indførelsen af DAB+ kom der 12 nye kommercielle kanaler til rådighed. I skrivende stund er der solgt tre. Af nye aktører på det kommercielle marked er nu Ekstra Bladet som den 1. oktober lancerede deres 100% Dansk radiostation, BBC World og Radio Klassisk. Med en sådan licens kan Ekstra Bladet nu bryste sig af en landsdækkende radiostation.
Grunden til at Teracom indtil videre ’kun’ har fået solgt 3 radiolicenser kan dels findes i, at listeprisen hos Teracom for opstart af DAB+ radiostation står til 1,3 millioner kroner. Samt at man som nystartet radiostation på DAB+ skal købe sig til en tilladelse fra KODA og GRAMEX til at spille musik på sin station. I dag måles de fleste radiostationer af Kantar Gallup, Radiometer uanset sendeformat. Denne omkostning kan for nogle aktører måske være et økonomisk problem.
På sigt må det forventes, at andre aktører også vil have mulighed for indflydelse på det kommercielle marked, dog er barriererne høje, dels i form af startkapital til licens og i særdeleshed i form af KODA og GRAMEX tilladelser samt at blive målt i Kantar Gallups radiometer, som vil kræve større kapital.
FM bånd færdigt?
I Norge er man her i 2017 i gang med at afskaffe FM båndet. I Danmark har Yousee lukket deres FM bånd fra januar 2017, og i de seneste medieforlig har politikerne på Christiansborg diskuteret, hvornår FM båndet skal afskaffes helt. Som det nuværende medieforlig er stykket sammen, skal FM båndet holdes i live så længe at minimum 50% af radiolytningen i Danmark er på FM båndet. Ifølge Claus Reinhold Andersen, salgsdirektør ved Dansk RadioReklame, var niveauet af DAB lytningen på ca. 36% før den 1. oktober. Et tal der må forventes at være lavere efter, at ca. 400.000 DAB radioer nu skal udskiftes.
Vil du høre mere om DAB+ er du velkommen til at kontakte, Senior Broadcast & Video Planner Kristian Willemann, Mediebureau