Innovation og udvikling i mediebranchen er præget af et stort ønske om, at forstå hvordan digitale, og især de sociale medier, i højere grad medtænkes i indholdsformidlingen og integreres i den måde, nyheder og samfundsaktuelt indhold finder frem til borgerne. Mindshares rapport om danskernes forbrug af nyheder stiller snarere spørgsmålet, om de digitale og sociale platforme stjæler opmærksomheden i innovationsprocessen med risiko for, at undervurdere betydningen af de øvrige.
Har man blot et minimum af berøring med den danske mediebranche, så ved man, at temaer som det forandrede mediebillede, de pressede forretningsmodeller og den digitale udfordring er noget, der præger såvel direktionsgangen, som dagligdagen i snart sagt enhver medievirksomhed, gammel som ny. At dette ikke kun berører branchen, men kan påvirke hele vores samfund, er dog et forhold, som fortjener at blive diskuteret i et større forum.
Mindshare har for nyligt for Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdet rapporten ”Borgernes kilder til viden og nyheder samt sammensætning af medierepertoire”. Resultaterne i rapporten retter fokus på nogle betydelige innovationsdiskussioner, som er væsentlige for både medieejere og samfund.
Én af de væsentligste er, at forholde sig til hvordan brugen af sociale og digitale platforme, kan integreres i nyhedsformidlingen, således at alle borgere har adgang til og viden om forhold, der påvirker vores beslutninger om det samfund vi ønsker at leve i. Undersøgelsen viser, at en betydelig del af befolkningen foretrækker digitale og sociale medieløsninger som kilde til viden om samfundsaktuelle forhold. Men den viser også, at en meget stor del af borgerne foretrækker analoge og flow-baserede medieplatforme. Samtidig, er der dele af borgerne, som de digitale og sociale platforme ganske enkelt ikke rammer.
– 21% af os læser ikke korte nyheder på sociale platforme (16% af os angiver endda aldrig at være på sociale medier i det hele taget)
– 39% modtager ikke nyhedsbeskeder på vores mobiler
– 32% af os bruger ikke mediernes sociale medieprofiler til at orientere os om nyheder og samfundsaktuelle emner
– 66% angiver at foretrække andet end digitale eller sociale platforme som den vigtigste kilde til nyheder og samfundsaktuelle forhold (samme tal er faktisk 39% blandt de 15-29 årige, dvs. 4 ud af 10 unge foretrækker noget andet end de digitale/sociale platforme).
Disse tal understreger, at vel er de digitale og sociale platforme betydeligt for en del af os, men der er stor fare for at fokus i innovationsprocesserne underkender betydningen af, at sikre at de klassiske platforme fortsat udvikles. Med andre ord risikerer vi, at tabe en stor del af befolkningen, hvis de klassiske platforme ikke er en integreret del af innovationen.
Særligt de sociale platforme, synes at påkalde sig en særlig interesse i innovationsprocesserne, og med rette. 11% af os foretrækker generelt de sociale medier som kilde til nyheder, idet samme tal for de 15-29 årige er 31%. Derudover har 78% af os en profil på Facebook. Og fordelene er tydelige. Platformene er effektive at arbejde med i dagligdagen, posts genererer trafik til nyhedsmediernes egne platforme, og der er en klar effektmåling på, om en historie har taget fart eller ej. Karakterbogen udleveres med det samme.
Men ser man med publicistøjne og samfund, er man nødt til at bekymre sig for, om kvaliteten i det journalistiske arbejde kommer med, hvis platformen primært har sin styrke i de korte overskrifter. Se f.eks. Rikke Dalgaards blogindlæg om at de borgere, der i undersøgelsen angiver sociale medier som vigtigste nyhedsmedium, har en viden under gennemsnittet sammenlignet med øvrige i undersøgelsens videnstest. Dette skal give stof til eftertanke i innovationsprocesserne.
Et ofte nævnt argument er, at de unges adfærd i dag betyder, at vi skal lave afgørende om på måden vores indhold og platforme skal tænkes på i fremtiden. Men man må være varsom, hvis man dermed forventer at unges adfærd og interesser ikke ændres, når de bliver ældre. Budskabet er ikke, at de unge går total analog, når de om ti-femten år er blevet ældre, har stiftet familie og har fået en hverdag proppet til med dagligdagsopgaver, som arbejde, indkøb, skole/hjemsamtaler og pensionsopsparinger. Budskabet er snarere, som undersøgelsen også viser, at hver platform har sin styrke, at borgerne har forskellige interesser, samt at disse styrker og interesser vil påvirke adfærden, afhængigt af hvilken livsfase, man som borger er i.
Det er dermed ikke kun et spørgsmål om at finde en forretnings- eller distributionsmodel for digitale og sociale medier. Det er i høj grad også en opgave, at svare på hvordan man på samme tid, sikrer platformsmæssig alsidighed så alle borgere i vores demokrati, kan få tilgang til dybde og indholdsmæssig kvalitet. Vores demokrati er skrøbeligt, og resultaterne i rapporten viser, at 360 graders fokus i innovationen er afgørende.
Kilde: Mindshare har udarbejdet rapporten for Slots- og Kulturstyrelsen som en del af rapportering om mediernes udvikling i Danmark.