baggrund
Hvis man er bosiddende i USA, vil man snart kunne lave pengeoverførsler via Facebook Messenger – f.eks. vil man kunne overføre penge til sine venner ved udlæg for koncertbilletter, eller hvis man deler en restaurantregning. Facebook annoncerede dette officielt i sidste uge. Det bliver ikke et betalingssystem, og man vil ikke blive opkrævet gebyrer på nuværende tidspunkt, og måske heller ikke i fremtiden. Facebooks hensigt er rettere at tjene penge på brugernes øgede opholdstid på og brug af sitet samt tilknyttede reklamemuligheder.

POV-underrubrik-detaljer
Har Facebook planer om at overtage markedet for betalingsydelser? Måske en dag, men ikke på nuværende tidspunkt. Essensen af nyheden er, at Facebook fortsætter med at udvikle sig og fastholde sin topplacering blandt stadig flere globale sociale platforme, herunder store konkurrenter som f.eks. Snapchat, QQ, WeChat, Twitter, VK osv.

Sociale platforme er en af de mest foranderlige brancher i verden, hvor der konstant er nye skud på stammen. Nye “Facebook-dræbere” dukker op med jævne mellemrum − Diaspora i 2010, Google+ i 2011, Twitter i 2012, Snapchat i 2013, Ello i 2014. Nogle slår fejl, nogle slår igennem, andre bliver opkøbt, blandt andet af Facebook selv. Selv for de platforme, der ikke bliver udråbt til “Facebook-dræbere”, kan succesen være lige om hjørnet. I november 2014 opnåede det sociale netværk Tsu hele fem millioner medlemmer på blot fem uger, alene via mund-til-mund-metoden.

Det forklarer, hvorfor Facebook konstant udvikler sig og tilføjer nye funktioner, og det er de ikke ene om. Twitter opkøbte for nylig Meerkat-konkurrenten Periscope, og Snapchat annoncerede for nylig deres eget peer-betalingssystem.

Det er ikke let at skulle udvikle sig konstant. Det besværliggøres af, at dagens sociale kapital forandres over tid i takt med, at nye sociale dynamikker opstår. Hvem havde troet for bare fem år siden, at det ville blive cool at se en seks sekunders video, eller at online Polaroid-stillbilleder kunne blive så stærk en social kapital, at det ville skabe en social platform med 300 millioner brugere ved navn Instagram (tilfældigvis ejet af Facebook).

For at vende tilbage til Facebook, så er det ikke alle tilføjelser, som har været en succes; Facebook Calling og Facebook Paper er to nyere eksempler på fiaskoer. Det er for tidligt at sige, om betalingssystemer vil blive en succes. Nogle brugere er nervøse ved at skulle oplyse for mange personlige oplysninger til sociale netværk, selv om det lyder tillokkende med “gratis og nem overførsel”. Uanset hvad, så lever Facebook fortsat op til sit “fail fast”-mantra, når det gælder hastige prototyper, evindelige betaversioner, og en anerkendelse af, at for at være på forkant må man blive ved med at flytte grænserne og være villig til at acceptere både fiaskoer og succeser.

opsummering 2
Facebook fortsætter ikke blot med at udbygge sin oprindelige platform med 1,4 milliarder brugere, men arbejder også på en portefølje, der omfatter sociale apps, som f.eks. WhatsApp, Instagram og Messenger. Udfordringen ved disse apps er at afbalancere mængden af reklamer for at bevare integriteten i brugeroplevelsen. Tilføjelserne i form af nye nyttige funktioner, som f.eks. betalingssystem, giver både brugere en anledning til at blive hængende på Facebook i længere tid, men det giver også virksomheder flere muligheder for at reklamere og “close-the-loop” ved at udnytte de kommercielle muligheder.

 

Foto: Mashable Composite