Baggrund

YouTube har godkendt brug af interaktiv video i form af tagbare videoer fra det nystartede firma wireWAX på brandede YouTube kanaler. WireWAX og YouTube har samarbejdet gennem nogen tid, men hidtil kunne interaktive wireWAX videoer på YouTube kun vises via en ‘wrapper’, hvilket indebar, at videoen kun kunne embeddes på tredjepartssider og dermed havde begrænset eksponering på den brandede kanal.

Detaljer

wireWAX, der er en nystartet London virksomhed, er et brugertaggingværktøj, der gør det muligt at tagge personer og genstande i en scene og tilføje information, billeder, eksterne link og flashapplikationer, vise video-i-video, bruge geospecifikke data, forbinde til databaser, skabe dynamiske applikationer og tilbyde ønskeseddel-/indkøbsvognsfunktionalitet.

YouTubes partnerprogram blev lanceret i 2007, og siden har 1M+ partnere overalt i verden kunnet oprette brandede kanalsider. Tidligere i år gav YouTube også partnerne mulighed for at oprette deres egen tilpassede kanalside. Det har været muligt at dele wireWAX videoer på Facebook siden starten af 2011, og Facebook står for 2% af alle visninger af wireWAX videoer.

Sammen med tredjepartsintegration med afspillere fra platforme som Brightcove og Viddler har wireWAX wrapperen til YouTube været en del af virksomhedens portefølje i noget tid.  I et blogindlæg skriver wireWAX, at partnerskabet blev indgået delvist på grund af et stort pres, som den Googles videotjeneste var underlagt fra sine egne store brandkunder, blandt andet Nike og Neiman Marcus.

Det er naturligvis en god fortælling, men det viser også, hvordan YouTube via tiltag som YouTube partnerprogrammet er blevet accepteret af brandvirksomhederne som en reel visningskanal. Der er nogle få, mindre ændringer i den nye integrationsteknik, og man oplever en langt mere sømløs integration. Brandvirksomheder, der annoncerer på YouTube, og som opfylder minimums hastighedskravene, kan nu tage deres stærke, interaktive wireWAX-videoer og distribuere dem til det sultne publikum via youtube.com.

Alt wireWAX videoindhold vil naturligvis stadig kræve en sekundær godkendelse hos YouTube teamet, før videoen er live, og kundetilpassede YouTube Brand kanaler tilbydes stadig kun til virksomheder, der annoncerer på YouTube.

Implikationer

Det er et vigtigt skridt, at virksomhederne nu kan lægge interaktive videoer direkte på deres brandede kanal. Vi har hørt statistiktallene tusindvis af gange – over 4 milliarder videovisningstimer pr. måned, 72 timers video uploades hvert minut, der ses YouTube videoer svarende til 500 år hver dag på Facebook, over 700 YouTube videoer deles på Twitter hvert minut. Det bliver særligt vigtigt at kunne lægge wireWAX videoer tilbage på YouTube, når man ønsker ensartede målinger af engagement/videovisninger og loyalitet over for videoen eller kanalen.

Brandvirksomhederne vil også kunne lave videoerne flerdimensionelle og levere flere beskeder, og de får samtidig mulighed for at lede brugeren videre til e-handel eller andre landingssider direkte fra videoen.

 

Resume

wireWAX er et effektivt redskab, der bringer onlinevideo et skridt videre, hvad angår e-handel og push-salg.  Det bliver interessant at se, hvilke brandvirksomheder der kommer til at bruge wireWAX på YouTube – og hvordan.

Eksempler

http://www.wirewax.com/interactive-video-case-studies/

http://www.youtube.com/user/NikeFootball/mytimeisnow