2018 nærmer sig med hastige skridt, men hvad mon det nye år byder på? Trendforsker og CEO i pej gruppen, Louise Byg Kongsholm, samler hvert år en gruppe fritænkere i pej gruppens tænketank Fremtidstanken, som giver deres faglige og personlige perspektiver på, hvad der kommer til at præge det nye år. Her giver hun sit helt eget bud på 2018.


1.Fremtiden tegner lys + Nordisk verdensmagt
Med stærk inspiration fra en større artikel på det konstruktive onlinemedie Zetland understreges det her indledningsvist, at vi lever i en fantastisk tid, og at fremtiden tegner lys. Der er umiddelbart en række samfundsøkonomiske, miljømæssige og demografiske udfordringer forude for hele Europa, men den grundlæggende udvikling er meget positiv og bør betyde, at vi – hvis vi tager de kortsigtede, tabloidorienterede, forfaldsfortællende skyklapper af – kan parkere alt ynk og selvmedlidenhed.

Europa er opfindsom og innovativ og tager størstedelen af topplaceringerne over de mest innovative lande, hvilket blandet andet tilskrives et højt uddannelsesniveau, gode forskningsinstitutioner og et sundt forretningsklima med en god infrastruktur og solide institutioner. Europa er ikke nær så forgældet som andre dele af verden, og specielt Nordeuropas økonomi er solid. EU’s samlede økonomi er vokset flere år i streg, og arbejdsløsheden er faldet, samtidig med at det europæiske samarbejde er vokset (trods Brexit). Dertil kommer det helt grundlæggende: De europæiske lande hører fortsat til verdens mest frie, lige, trygge, rene, lykkelige og demokratiske. Europa er, kort sagt, et godt sted for mennesker at leve, og netop deri finder man forklaringen på, at så mange ønsker at rykke hertil med deres familier.

Hvis ovenstående ikke har afstivet optimismen, kan det måske varme lidt at tænke på følgende: Når de nordiske lande lægges sammen, udgør de samlet set en økonomisk verdensmagt. Samtidig opfattes Norden som en af de mest moderne dele af verden. Mest af alt fordi vi gerne gør tingene før andre, måske ikke nødvendigvis godt, men først, og vi er dermed foran resten af verden. Andre lande kigger på os og vil gerne inspireres eller være en del af vores verden. Vi har en naturlig evne til at blive ved med at presse grænsen for, hvad der er normalt, rykke foran og forandre ting.


2.Positiv individualisme + Ny-egoisme
Et stabilt opsving har bidt sig fast og vil for alvor vise sig som en stærk forbrugskraft i 2018. Med skiftet fra krise til vækst, fra fællesskab til individualisme, kommer der også egoisme, vel at mærke den positive af slagsen. Den nye positive individualisme og ny-egoismen handler mere om at nyde livet, prioritere og passe på sig selv og sine nære, leve i balance og have det godt, i stedet for de skarpe albuer, egocentrisk adfærd på bekostning af andre og store prangende materielle goder som showoff.

Den nye egoisme handler også om skiftet fra mere til bedre. Alt hvad der rimer på forkælelse og velvære i en ny vækstperiode vil have en lys fremtid. Det er legitimt igen at fokusere på sig selv, at smide fællesskabshæmningerne, de sociale jantelovshensyn og sætte det gode liv i centrum. Positiv økonomisk udvikling rimer nemlig på selvudvikling og selvudfoldelse. Det er der ingen skam i, og det behøver slet ikke være på bekostning af fællesskabet. Den personlige frihed, som netop får hjælp af mere økonomisk frirum, er udelukkende positiv, og positivitet avler mere positivitet. Alle brancher kan forvente vækst i det lag, der har med selvforkælelse, velvære og det gode liv at gøre. Alt hvad der handler om mig selv, mit velvære, min hygge og mit liv.


3.Tilbage til fremtiden + De nye rebeller
Fremtiden kommer atter på agendaen og blandes godt og grundig sammen med den konstruktive tilgang. Drop snakken om alle problemerne og de retrospektive længsler. Det nye mantra er i stedet: Fiks problemerne og omfavn fremtiden. Vi ønsker alle at komme videre til noget bedre og mere konstruktivt. Fremtiden er der ingen grund til at være bange for, den skabes af os selv. Så se at komme i gang. Desværre har kriseårene betydet, at vi har været fanget i en påpasselig eller skræmt tilgang til fremtiden med romantiske drømme om ’turning back time’. Men det er tid til at se fremad igen og skubbe til den vanedannende og tilbagelænede attitude. Derfor hyldes de nye rebeller, der tør udfordre det eksisterende. Rebellerne tager gerne scenen og er glade for igen at være del af inderkredsen. Der er plads til dem i en ny vækstperiode, hvor det skøre, underlige, anderledes og nye ikke er så skræmmende mere.

De nye rebeller er modige, ærlige og ikke bange for at være skydeskiver. Men billedet af rebellen har ændret sig. Den klassiske rebel ønskede et aktivt oprør mod samfundet, hvor kvindefrigørelsen, punkbevægelsen og store stjerner på mode- og musikscenen direkte på- virkede designernes og innovatørernes måde at skabe produkter på. I dag ser vi, at rebellen arbejder inden for sit eget felt med teknologi, æstetik og etik som det primære omdrejningspunkt. At være provokerende og oprørsk har længe været en meget effektiv måde at få opmærksomhed på, men i dag skal denne opmærksomhed komme fra en konstruktiv vinkel og med fokus på en fælles fremtid. Fremtidens rebeller skal være intelligente, mere end en simpel provokation, og de anser bæredygtighed som en selvfølge og som mainstream. De vil bryde nye grænser og ser på fremtiden som et rum med uanede muligheder.

Konklusion: 2018 er starten på ’the kick ass era’, hvor alt er muligt, og hvor der ikke ligger større forhindringer foran os, end vi kan kravle hen over dem eller vige udenom.