Den hæsblæsende konkurrence fortsætter.

… Og det sætter gang i snakken. Det er hvad de to iværksættere Paul Davison og Rohan Seth, fra Silicon Valley satte sig for, da de lancerede den invitation-only lyd-chat platform Clubhouse, der kom på sociale medier-landkortet i april 2020.

Twitter til skrift, YouTube til videoer, Instagram til billeder og mastodonten Facebook, der forener de tre og mere til. For ikke at nævne LinkedIn, Snapchat, TikTok, Jodel, Tumblr og nu, som den nye social media-darling, Clubhouse.

Clubhouse varmer brugernes stemmebånd op, mens andres er iskolde over håndteringen af deres data. For når du opretter dig, takker du samtidig ’ja’ til, at Clubhouse får adgang til hele din telefonbog.

Men hvorfor bør du alligevel overveje mediet, når beskyldningerne er koldere end luften mellem Inger Støjberg og Jakob Ellemann?

Clubhouse er et medie, der tillader dig at:

  • Opbygge et engageret fællesskab
  • Få direkte feedback fra kunder og virksomheder
  • Være opdateret på branchenyheder og tendenser
  • Connecte med investorer
  • Advokere nyheder vedr. din virksomhed

Rekordvækst udfordrer mainstreammedier

Clubhouse er med lynets hast blevet et af de mest populære sociale medier.

Alt der startede som en niche app for Silicon Valley insiders, udviklede sig hurtigt til at blive en mainstream platform.

  • Clubhouse har 10 mio. ugentlige brugere (i december 2020 var det 600.000)
  • Clubhouse er nyligt blevet værdiansat til $1 mia. (i maj 2020 var det $100 mio.)
  • Clubhouse er nu en unicorn-startup (som Uber og Airbnb).
  • Clubhouse rangerer #5 i App Store under ’Sociale Netværk’ kategorien, i AppStore.
  • De 5 med flest følgere på Clubhouse, har til sammen 16,17 mio. følgere.
  • Clubhouse’ aktier er steget med 1.000 pct.

Kilde: Backlinco.com & CNBC

Modtagelsen og væksten af det sociale netværk har været enorm. Så enorm at Bloomberg i januar faktisk skrev, at man skulle glemme TikTok, da Clubhouse havde 2 mio. brugere før den officielle lancering.

Clubhouse lægger sig varmt i svinget, og Mark Zuckerberg byder op til dans. For man skal stå tidligt op, hvis man vil udfordre Facebook-stifteren. For rygterne om et Clubhouse lignende format florerer som paparazziene til Grammy Awards en varm eftermiddag.

Men skyldes den eksplosive popularitet, at navne som Elon Musk og Mark Zuckerberg har gjort sin indtræden på den nye platform? Er navnene så sexede, at det danner ramme for drivkraften bag de mange brugers nysgerrighed? Og spreder det ringe i vandet når Tesla-darlingen Elon Musk, har brugt én af sine to invitationer til at invitere den russiske præsident, Vladimir Putin?

Klubhusets spilleregler

Det har vist sig at blive en millionforretning. Appen er intuitiv – du kan gå fra rum til rum, synge, snakke eller være med på en god lytter. Mulighederne er mange, men hvordan fungerer appen?

Clubhouse Clubhouse Clubhouse

Clubhouse er kun tilgængeligt på iOS-devices, og Android-brugere må vente med at blive inviteret indenfor.

Og nu da du er blevet ferm med appen og har fået de tekniske formaliteter på plads, kan vi bevæge os videre til hvad der betyder noget; skal du være til stede eller ej?

Marketingens X Factor

Skal du have X Factor for at være med? Du er jo live – om man må sige – sammenlignet med andre sociale netværker, der kom før den. Du kan ikke gemme dig bag et billede eller forudindspillet video. Én ting er helt sikkert; Clubhouse kommer til at føde en masse selverklæret foredragsholdere, hvis hypen holder ved – og det sender sommervarm luft i retningen af Employee Advocates/Influencers.

Konceptualiseringen minder om growth hacker-principperne. Du får kun adgang fra en insider og du kan selv kun invitere to. Strategien har givet pote og det gunstige medies popularitet vil ingen ende tage. Mennesket trives i flok og når et nyt og populært medie fødes i en æra af sociale medier, hungrer vi efter adgang.

Og nu godt 11 måneder senere peaker det sociale medie med sine 10 mio. ugentlige brugere. Men det kommer ikke uden tvivl, hvorfor det sociale medie beskyldes for databrud.

Clubhouse møder modgang

…GDPR, sikkerhedsbrister og kinesiske servere gør, at flere slår kold vand i blodet.

Til trods for rekordhøj vækst stiller mange spørgsmålstegn ved det fremadstormende sociale medies måde at håndtere data på.

Faktisk ses det ofte at udbydere fra USA træder ind på det europæiske marked, uden at følge de mest grundlæggende krav til databeskyttelse.

Beskyldningerne lyder på deling af telefonbøger, ’’manipulering af brugerne til at give flere oplysninger end de bør’’ og ifølge Los Angeles Times er det lykkes brugere af tjenesten at kopiere samtaler i Clubhouse og flytte dem over på andre sites, hvilket ikke burde kunne lade sig gøre. Så før du overvejer om Clubhouse er en sag for dig, skal du være klar til at stå på mål – og endnu vigtigere; vær forberedt på hvilken signalværdi du sender som virksomhed.

Lad dine ansatte fortælle jeres historie

Der er i skrivende stund ingen annonceringsmuligheder tilgængelige – og det vides endnu ikke, om det vil opstå i fremtiden.

Clubhouse egner sig som marketingværktøj, og det sker i høj grad ved brugen af Employee Advocates/Influencers. Denne type influencers får stillet en platform til rådighed, der giver dem et eminent talerør til at advokere for eget brand og på vegne af virksomheders produkter og/eller services.

Alle rum har som minimum én ting til fælles; at influere andre. Uanset om samtalen er centreret om, at nogle gæster taler, mens andre lytter, eller om der er en åben debat, hvor alle kan dele deres mening til ledere der indtager rampelyset, så danner det ramme for influering, netværk og vidensdeling.

Af denne grund er Influencer Marketing på medarbejderniveau den perfekte fremgangsmåde for et brand at teste vandet, nu når annonceringsmulighederne ikke er tilgængelige.

Vejrmeteorologerne har forudsagt sol og orkanstyrke for Clubhouse, men de lader sig ikke slå ud af modvind. Faktisk har appen netop lanceret nye funktioner:

  • Deling af links til andre sociale netværker
  • Sprogfiltre baseret på det sprog, du taler
  • Muligheden for at invitere brugere via telefonnummer

Fremtidens prognose lyder på:

  • Bedre afrapportering
  • Integration af produktkort
  • Android version
  • …Og meget mere

Mit bedste råd er: leg med appens funktioner, formuler en velovervejet marketingstrategi og lad dig inspirere af andre.

Er du interesseret i at høre mere, eller har du spørgsmål, så er du mere end velkommen til at skrive til vores Digital Account Manager, Charlotte Colstrup,  Social Media Bureaucharlotte.colstrup@mindshareworld.com