Den igangværende konference South-by-South West Interactive (SXSW) er kendt for at vise det sidste nye og største inden for teknologisk og digital innovation. Fra 13. til 17. marts samles 30.000 deltagere i Austin i Texas for at overvære præsentationer, paneldiskussioner, hovedtalere og netværksarrangementer foruden Gaming Expo, Trade Show og Startup Accelerator. SXSW blev afholdt første gang for 22 år siden og er i dag et førende udklækningsapparat for avanceret teknologi og digital kreativitet.
Digital databrug: Der er en hårfin grænse mellem at udnytte data klogt og at skræmme sine kunder. Et af årets temaer er den “skizofreni”, der naturligt præger forholdet mellem forbrugere og big data: Virksomhederne ønsker at bruge kundernes data som hjælp til at navigere og give dem en personlig oplevelse, men samtidig holde en tilpas afstand, så de ikke føler sig overvågede.
Udviklingen inden for køb og e-handel: Detailbranchen har meget, de skal indhente. Der er en række oplæg og diskussioner omhandlende den nye generation af nytænkere inden for detail, og hvordan de er i færd med totalt at ændre forbrugernes opfattelse af shopping. Virksomheder som Birchbox, Rent the Runway og flere prøver faktisk at ændre selve købsforløbet ved at gøre købet spilgtigt, så det bliver en virtuel oplevelse med nye, unikke forretningsmodeller.
Mobilteknologiens indflydelse: Uundgåeligt drejes diskussioner om e-handel hen på mobiltelefonen − hvordan den ændrer brugernes købsadfærd, og hvordan detailhandlen bruger den til at fange forbrugernes opmærksomhed. Muligheden for betaling via mobiltelefon, lokaliseringstjenester og beaconteknologi har medført, at kunder kan få fat i produkter hurtigere, og at virksomheder kan gøre køb til en personlig oplevelse. Hvis vi ser bort fra detailhandlen, er der også masser af snak om mobiltelefonens indflydelse på oplevelsesmarkedsføring − hvordan virksomheder bedst kan bruge data og personligt tilpassede tilbud til at give forbrugerne en bedre oplevelse.
Realisering af adaptiv marketing: Det drejer sig ikke blot om at reagere på popkulturens events, nye historier og konkurrenternes markedsføring. I fremtiden, som vi ser det, gælder det om at være på forkant med tendenserne – dvs. markedsføring, som både er mindre reaktiv og mere proaktiv. Hvad betyder det at være “på” hele tiden? Hvordan kan virksomheder kommunikere med forbrugerne på en langt mere regelmæssig og uhindret måde? Det er en ny norm. Og – både for deltagere og talere – er det højaktuelt at diskutere vanskelighederne ved at indgå i samtaler med forbrugerne, og hvilken rolle virksomhederne skal indtage i disse samtaler.
Hvordan lever man op til hypen omkring wearable teknologi: Kendte brands sætter deres lid til markedet for wearable teknologi – de har travlt med at vise, hvordan teknologien kan gøres personlig og bruges gnidningsløst og bekvemt. En række diskussioner tager fat i, hvordan man designer til dette marked, og kigger på nogle af de nyeste device-and-fashion-partnerskaber. Men en reel brug af wearable teknologi ligger stadig lidt ude i fremtiden – det samme gælder for, hvad det egentligt vil betyde, når teknologi knyttes sammen med essensen af et brand.
Nye sanselige oplevelser: Realitet versus opfattelse: Markedsføringsbranchen har altid været klar over, at syn, lyd og bevægelse er vigtigt, når det drejer sig om at gøre en virksomheds budskab levende. Men med teknologi, der konstant udvikler sig, løfter nye sanselige oplevelser markedsføringen op på et helt nyt niveau. Fusionen mellem det fysiske og digitale, fra spiselige trykte reklamer til hologrammer, flytter grænserne og skaber nye, unikke måder at aktivere forbrugerne på. Hvordan skaber vi autentiske oplevelser, som tilfredsstiller alle vores sanser? Vi håber at se ny teknologi, som vil blive det store samtaleemne i branchen.
SXSW ser ud til at være endnu en informationsoplevelse, med mere end blot de typiske buzzwords i branchen. Der er masser af information om den typiske udvikling af data og teknologi inden for markedsføring – men endnu vigtigere, også om udviklingen og oplevelsen for forbrugerne.