Fra d. 30. marts vil designet for brand-sider på Facebook overgå til Timeline. Som følge heraf vil brugeren opleve en mere ukompliceret navigering, idet brand-siderne nu vil have det samme visuelle layout som almindelige brugeres personlige profil, der har haft Timeline siden efteråret, 2011. Det nye design medfører en række ændringer, som man som brand skal være opmærksom på.

Facebook Timeline

1. Coverbillede

Først og fremmest har man ikke længere mulighed for at designe en speciel fane som sin landing page. Dvs. man kan ikke længere bestemme, hvad brugeren først skal se, når vedkommende klikker sig ind på ens brand-side organisk. I stedet vil man fremover blive mødt af det store coverbillede (850 x 315 pixels), som vi allerede kender fra de personlige profiler. Af samme grund er det derfor vigtigt, at lægge nogle kreative ressourcer i coverbillede, da dette nu bliver vinduet ind til ens Facebook univers. Man kan do stadig lede brugere ind på en speciel fane eller landing page via annoncering eller links i opdateringer

2. Applikationer

Dernæst står applikationer og faner, som tit bruges til konkurrencer, overfor en stor forandring i måden hvorpå, de bliver vist. Disse vil nu blive grupperet under coverbilledet med deres eget tilhørende billede-ikon, og de vil derfor være mere i fokus end hidtil, både i forhold til placering og ikonstørrelse. Samtidig vil man kun kunne se fire ad gangen, så det er ekstremt vigtigt, at man prioriterer de vigtigste, da disse vil få meget mere eksponering end de resterende.

3. Indholdsprioritering

Man har fremover mulighed for at låse indhold – fx statusopdatering, link, billede, video eller album, øverst på sin Timeline. Dette vil især være gavnligt for at fremhæve nøglebudskaber og igangværende kampagner, som med dette skift får en meget længere levetid på Facebook. Samtidig bliver det muligt at gøre relevante billeder større, så disse fylder endnu mere i ens Timeline.

4. Privat indhold

Det vil være muligt for fans at gøre indhold privat, således at kun administratorer kan se og kommentere opslaget. Dette åbner op for en dybere kommunikation og skaber flere måder at involvere brugeren på. Samtidig har man som brandside mulighed for at lade brugerne skrive direkte til via ’Messages’. Det går dog kun én vej og brands kan derfor ikke kontakte fans direkte privat.

5. Fortæl historien

Sidst er det med Timeline blevet muligt at indlægge såkaldte Milestones – eller Milepæle – på ens brand side. Disse kan fx bruges til at fortælle historien om brandets oprindelse, vigtige vendepunkter osv. I et mere kreativt perspektiv har Coco-Cola blandt andet brugt disse Milepæle til at fortælle brugernes historie med Coca-Cola, mens Red Bull har brugt dem til at skabe en skattejagt gennem deres Timeline, hvor brugere skulle finde bestemte oplysninger i udvalgte Milepæle.

Coca-Cola Timeline

Implikationer

Med de gamle Facebook brand-sider var det svært for brands at fortælle og dele historier, fordi det nyeste indhold var i listeform. Den nye Timeline vil spille en afgørende rolle for brands, da den gør dem i stand til at innovere, dele historier og skabe de altafgørende dybe, sociale tilknytninger med fans gennem en visuelt mere involverende side, der fremviser værdifuldt indhold for brugeren.

Disse ændringer vil betyde, at brands hurtigt må tilpasse sig for at sikre sig en fortsat effektiv community management. Udover at opdatere på siden og moderere dens indhold, vil det være nødvendigt at foretage en omstrukturering, så faner, applikationer og indhold er fremhævet på rette vis for at fastholde brugernes engagement og portrættere ens brand på rette vis.