I sidste uge præsenterede vi vores årlige Reklameanalyse. Over 130 mennesker var mødt op på til seminar på Mogens Dahls Koncertsal for at blive klogere på den seneste viden om danskernes holdninger til reklamer og medier i 2011.

Det overordnede formål med Reklameanalysen er at undersøge holdninger til reklamer i forskellige medietyper for at vurdere graden af modtagelighed og eventuelle barrierer for reklamebudskaber. Undersøgelsen gennemføres årligt for at følge overordnede trends som følge af udviklingen i mediemarkedet. Det gælder også udbredelse af nye medietyper og ændringer i befolkningens medievaner.

En mere detaljeret præsentation af resultaterne kan læses eller downloades sammen med mange andre analyser ved at tilmelde sig på markedshorisont eller vores facebook side. Du kan også læse præsentationen direkte her.

Her er de mest markante tendenser for Reklameanalysen 2011:

  • Vi giver udtryk for at der er flere reklamer end tidligere (82% er enige/fuldstændig enige i 2011), men tendensen er faldende (91% i 2005), på trods af at reklamemængden er kraftigt stigende (det totale reklametryk på TV er steget med 76 procent siden 2004)
  • Vi giver i højere grad udtryk for at være irriteret på reklamer (27% bliver altid/ofte irriteret i 2011) end at de fanger vores opmærksomhed (15% fanges hver gang/ofte i 2011), men forskellen bliver mindre og er halveret de seneste 7 år.
  • Årsagen er, at den generelle irritation over for reklamer i almindelighed har været faldende siden 2006. Den er dog steget igen i 2011 efter et historisk lavpunkt sidste år.
  • Der er både positive og negative holdninger til reklamer. Men de positive holdninger er stigende og de negative faldende.
  • De fleste mener f.eks. at reklamer er både underholdende og giver inspiration til køb.
  • Danskerne kan opdeles i fire meget forskellige typer, ud fra deres holdning til reklamer: De uengagerede, De pragmatiske, De negative og De positive. De fleste er passive (De uengagerede udgør 35%) eller aktive kritikere (33% tilhører De pragmatiske), men der er flere positive (18%) end negative (14%).
  • Vi er mest irriteret over tanken om reklamer via e-mails, næst efter reklamer i radio og på TV.
  • Til gengæld bliver danskerne sjældent irriteret over smagsprøver/demonstrationer og andre butiksmedier såsom reklameskilte, salgsvideoer og plakater på indkøbsvogne.
  • Vi har endnu ikke vænnet os til almindelig reklame på nye medier som facebook og på mobiltelefonen. Opmærksomheden er relativ lav og Irritationen over gennemsnittet.
  • TV reklamer irriterer markant mere end banner-reklamer på internet: 55% af danskerne irriteres ofte/hver gang af reklamer på TV, mens blot 43% for internet-reklamer
  • Den negative holdning til Reklamer på TV har været støt faldende siden 2006, og nåede et forløbig lavpunkt i 2010 med under halvdelen (49%) af danskerne som angav altid at skifte kanal, når der er reklamer på TV. Dette steg dog markant til 57% i årets undersøgelse.
  • Måske en konsekvens af, at reklametrykket på TV er øget med næsten 20%? – den højest målte årlige stigning i mere end 10 år!
  • Dog er der flere, som er enige i at bladre forbi annoncer i aviser og blade (60%)
  • Det er også de færreste danskere, som ofte læser teksten i annoncer i aviser og blade (kun 16% er enige i dette, hvilket er et fald på 30% siden 2009)
  • Flertallet accepterer reklamer for at få gratis adgang til underholdning, nyheder og information. Og det er kun De negative, som i større omfang gerne vil betale for at undgå reklamer.
  • Andelen som ikke vil købe en avis, når der er gratis nyheder er steget med en tredjedel siden 2006.
  • De fleste danskere (51% er enige) synes det er en god idé, at målrette reklamer mod bestemte målgrupper, så indholdet i reklamen er mere relevant.
  • Men paradoksalt nok, mener størstedelen (68%) af personer med en facebook profil ikke, at det er iorden at bruge de personlige oplysninger til at gøre facebook annoncerne mere relevante.