Twitter er kommet for at blive – det er sikkert og vist. Den seneste rapport fra Twitter selv (August 2010), viser at 140 millioner allerede har lavet sig en profil – og godt 350.000 nye brugere kommer til hver dag.
Twitter er rodfæstet i den Amerikanske online kultur (ca. 49 mil. brugere), og har været det gennem de sidste par år. Det har dog haltet med at få resten af verden med på ’tweet’ bølgen. Nu lader det dog til, at resten af verden har hørt kaldet:
Der er ingen tvivl om, at Twitter efterhånden er ved at nå en kritisk masse i ovenstående lande – og det bliver spændende at følge den videre udvikling, og ikke mindst at se, hvorvidt twitter kan fange an som et kommercielt medie.
Men hvem er Twitters brugere?
Blandt twitter brugerne er 69% i alderen 18-49 år – en aldersgruppe, der er lidt ældre, end hvad man normalt forbinder med sociale medier. Hvad der er endnu mere interessant er, at Twitter brugere er mere aktive på nettet end den gængse bruger – således blogger 72% af Twitters brugere (alm. Internet brugere blogger 14%) og 70% af dem kommenterer andre folks blogs. Kort sagt er de creators på nettet, og har derfor en stor indflydelse.
Når vi kæder det sammen med det faktum, at 61% af twitters brugere skriver mindst én produktanmeldelse om måneden på nettet (20% af de alm. internet brugere skriver anmeldelser), så har vi efterhånden fat i nogle rigtig spændende brugere, set ud fra et kommercielt synspunkt.
Går vi skridtet dybere, så følger twitter brugerne virksomheder og deres produkter for bl.a. at få de seneste opdateringer på nye produkter (38%) mens 32% følger virksomhedernes generelle aktiviteter (som det eksempelvis har været tilfældet med BP). Derudover så bruger henholdsvis 30% og 28% twitter til at følge virksomheder for at få de seneste nyheder omkring tilbud, og ikke mindst i håb om, at modtage gratis ting.
Med udgangspunkt i ovenstående motivationsfaktorer fra Twitter folkets side, så er det vigtigt, at man som virksomhed indtænker disse, når man laver sine tweets. Hvis man gør det, så højne man chancerne for, at brugerne vil re-tweet og derved aktivere deres netværk, og herved forhåbentlig skabe større engagement hos brugeren, og derudover bringe flere followers til virksomhedens twitter profil.
Sammenlignet med Faecbook, så har twitter brugeren større sandsynlighed for at både anbefale og ikke mindst købe et produkt fra en virksomhed de følger:
Er der større sandsynlighed for, at du vil fortage et købe efter, at du er blevet “follower/fan”?
- Twitter (67%)
- Facebook (51%)
Er der større sandsynlighed for, at du vil anbefale virksomheden/produktet efter, at du er blevet “follower/fan”?
- Twitter (79%)
- Facebook (60%)
Ovenstående information er værdifuld viden i forbindelse med værdiansættelsen af en virksomheds indsats på sociale medier. Ikke mindst set i forhold til, hvor meget en enkel follower/fan er værd, og derved hvor meget værdi ens sociale mediestrategi har.
Vi mangler stadig at komme helt i mål
Selvom Twitter lader til at virkelig at være slået igennem på international plan, så halter vi en lille smule bagefter i Danmark. De seneste bruger tal fra Gemius viser, at Twitter har ca. 148.000 unikke brugere om måneden (Dertil kommer der et ukendt antal af brugere på mobil devices via apps), hvilket giver en Internet penetration på ca. 4%. Ikke imponerende når vi ser på det som en bred og traditionel digital markedsføringskanal som eb.dk og jp.dk.
Derimod skal man kigge på netop den type brugere som Twitter tiltrækker jævnføre ovenstående, og spørge sig selv, om ikke fordelene ved at kunne være så tæt på internet brugere, der skaber så meget indflydelse hos forbrugerne, er værd at bruge både tid og energi på, hvis man er en seriøs virksomhed?
Indlægget er blevet til på baggrund af Twitters egen rapport fra August 2010