Fra kjolebytte og samkørselsordninger til leje af elektronik-udstyr og bolig-swap. Deleøkonomien er kommet for at blive, og hvad der for blot få år siden var præget af forestillinger om gaveøkonomi og hjælpsomme naboer er blevet big business med et utal af nye deleøkonomiske platforme drevet af digitaliseringen. I denne podcast tager vi en snak med Christian Schwarz Lausten, tidl. lead hos Airbnb for Work og medstifter af Seismonaut og Guest.com, om deleøkonomiens væsen og udvikling. Hvordan ændrer deleøkonomien markedspladsen og arbejdsmarkedet, som vi kender det? Hvordan bygger man en forretning på tillid mennesker imellem? Er deleøkonomien en bæredygtig fanebærer eller en grøn joker? Og hvordan ser fremtiden for deleøkonomiske platforme ud?
Huddle er en podcast for de kommunikations- og marketinginteresserede. Her vil vi gerne udfordre og inspirere dig med nye tendenser, indsigter og viden fra nogle af de mennesker, som har fingeren på aftrækkeren, der er med til at forme vores kulturelle hverdag. Kommunikations- og marketingbranchen kan, når den er bedst, skabe kulturelle milepæle, der bliver referencerammer for generationer. Hvem husker ikke 70’ernes Coca Cola reklamer, 80’ernes store velgørenhedskoncerter eller Benettons politiske fotokunst i 90’erne? Vær åben og tune ind!” Mindshare er en del af WPP, verdens største marketing services koncern med 179.000 ansatte i 111 lande og herunder GroupM, verdens største medieindkøbsorganisation. Mindshare har været i Danmark siden 1999 og udnævnt til Børsen Gazelle flere gange. Vi er Danmarks første og eneste integrerede kommunikations- og mediebureau. Hos os er kompetencer til både medieoptimering og kreative løsninger samlet ligeværdigt under ét tag. Læs mere her: www.mindshare.dk