baggrund

For 2 uger siden ændrede Google den måde, hvorpå dens søgealgoritme fungerer med hensyn til organiske resultater på mobil. I hvor høj grad et websted er egnet til mobil, vil fremover være afgørende for, hvor det vil figurere blandt resultaterne ved søgninger på mobilenheder. Opdateringen kan ses som et yderligere tegn på, at Google har fokus på mobil, og at der er lagt langt mere vægt på organiske søgeresultater end ved de tidligere opdateringer af Panda- og Penguin-algoritmerne, som kun påvirkede henholdsvis 12 % og 3 % af søgeresultaterne.

POV underrubrik detaljer

De forestående ændringer af algoritmen blev første gang nævnt af Google i februar, sammen med tilbuddet om værktøjer og afprøvning af egnethed til mobil, der skulle hjælpe webstedsejere med optimeringsprocessen til mobil.  Tidligere har Google kun angivet, at en side var egnet til mobil ved at mærke den som sådan i forbindelse med søgeresultater.

De vigtigste faktorer for, at en webside får det altafgørende godkendelsesstempel som egnet til mobil, er følgende: Responsiv i design, hensigtsmæssigt fordelt tekst, intet behov for Flash-afspiller samt tekst, der er letlæselig, uden at det er nødvendigt at zoome. Det er vigtigt at bemærke, at indtil videre vil algoritmeændringerne ikke påvirke tablets eller betalte søgeresultater.

For brands betyder algoritmeopdateringerne, at søgeresultaterne nedprioriteres, såfremt disse ikke opfylder Googles kriterier om at være egnede til mobil. Google har imidlertid udtalt, at det er usandsynligt, at selv websteder, der ikke er egnede til mobil, vil blive vist længere nede blandt resultater, når der bruges brandspecifikke søgeord på grund af deres relevans. Hvorvidt brands skal forsøge at optimere deres websteder til mobil bør også overvejes, fordi det synes mindre sandsynligt, at brugere vil søge efter brandets produkter på deres mobilenheder, hvis de typer produkter, der tilbydes, fortrinsvis er kategoriseret som stor betydning.

Da de nye ændringer desuden ikke vil indvirke på betalte søgeresultater, kunne brands, der ikke ønsker at optimere deres websteder til mobil, overveje at køre en betalt søgeannonce. Det vil sikre, at de stadig er synlige og genererer trafik til webstedet. Der er imidlertid den oplagte mulighed, at den nye ændring vil blive integreret i betalt søgning en gang i fremtiden.

opsummering 2

For brands og annoncører vil denne nye algoritmeopdatering helt afgjort gøre en stor forskel for websteder, som Google anser for ikke at være egnede til mobil. Uanset om brands vælger at investere i en optimering af deres websted, bør det baseres på arten af deres brand og hvor vigtigt, det er, at det bliver vist ved søgninger på mobil i forhold til søgninger på stationære computere. Brands og annoncører bør også betragte opdateringen som en påmindelse om, hvor vigtig brugeroplevelsen er og behovet for konstant at udvikle sig.

For Google er opdateringen et smart træk, da rapporter viser, at cirka 50 % af Google-søgninger sker via mobilenheder eller apps. Det virker fuldstændigt logisk, at brugere bør få vist resultater, som er relevante for den enhed, de benytter. I lyset af den truende kamp om at forblive Apples standardsøgemaskine på Apples enheder og den nylige frigivelse af Apple watch er det særdeles sandsynligt, at Google ønsker at demonstrere sin evne til at være lydhør og tilpasse sig ændringer i søgetendenser.

Forsidefoto