Gennem de seneste par år er nye platforme, termer og nøgletal dukket op i marketingbranchen. Som en umiddelbar konsekvens af denne udvikling, er behovet for at finde hoved og hale i ens virksomheds data vokset eksponentielt.

Til alle marketing afdelingers redning, er der kommet lige så mange data og dashboard leverandører, som der er kommet termer og nøgletal i branchen: Og vi kan nu – på papiret – connecte og visualisere alt mellem himmel og jord. Med løfte om både lave udgifter, nem opsætning og store tidsbesparelser, er mange af disse virksomheder også i kraftig vækst.

Men hvorfor er det så lige at 25% af IT projekter stadig mislykkes, og over 50% kræver fundamental ombygning?

Her kommer fem ting du skal vide, hvis du vil være sikker på, at din investering ikke går i vasken.

1.     Et dashboard er ikke noget der bliver færdigt i mediebranchen

Det kan være farligt at få godkendt et budget til et dashboard i mediebranchen, uden at tage fremtidige udviklingsomkostninger i betragtning. De seneste par års udvikling kommer formentlig kun til at accelerere, og derfor vil dit behov for at tilpasse dig, blive ved med at være der. Prøv bare at overveje, hvor mange nye indkøbsstrategier og nøgletal du er begyndt at navigere i efter det seneste år.

Ved ikke at betragte et dashboard som noget man køber og får leveret på et givet tidspunkt, men i stedet som et værktøj, der fortløbende skal investeres i for at kunne gøre det til et omdrejningspunkt for marketingafdelingen, er du meget bedre stillet.

2.     En opfyldt krav-spec er ikke det samme som et opfyldt behov

For en der laver sine første større investeringer i IT, og har en baggrund i markedsføring, kan man nemt komme til at lave et grundigt forarbejde og en detaljeret krav-spec, for så at sende bestillingen afsted og vente på leverancen. Dog er en opfyldt krav-spec ikke det samme som et opfyldt behov, hvorfor man risikerer at stå tilbage med et artefakt, som man ikke kan bruge.

Sørg for løbende at følge med i udviklingsarbejdet og grundigt tage stilling til grafer, nøgletal, proportioner, funktioner og KPI’er. Er det noget du kan bruge? Ville du kunne svare på de spørgsmål du virkelig gerne vil have svar på?  Eller skal der andre grafer, tooltips eller mellemregninger til? Ved at fange evt. afvigelser mellem din krav-spec og dit behov, tidligt i udviklingsprocessen, vil det være både billigere og nemmere at rette op på.

3.     Out of sight, out of mind

Det er lige meget hvor godt et dashboard du skaber, hvis folk ikke bruger det og arbejdsgangene på kontoret ikke tilpasses derefter. I starten vil dashboardet være noget nyt for virksomheden eller afdelingen, og det vil være en helt ny arbejdsgang, som ikke vil komme af sig selv til at starte med. Ofte får slutbrugeren tilsendt et login og en kort demo af dashboardet, hvorefter der er fri afbenyttelse. Desværre melder hverdagen sig ofte hurtigt, og det er svært at huske at bruge dashboardet – med mindre dashboardet er tændt og lige foran ens næse, glemmer brugerne ofte at det er der.

Derfor er det i startfasen en rigtig god ide, at etablere nogle faste rutiner omkring dashboardet og eksponere det så ofte som muligt overfor slutbrugeren. Ha det som et fast element til alle såvel fastelagte  som ad hoc møder. Hvis du får et spørgsmål, som kan besvares vha. dashboardet, så skriv ikke svaret. Send et skærmbillede af dashboardet, for at minde folk om at det er der.

4.     Hvor blev de der konklusioner af?

Vi er i løbet af de sidste 10 år blevet vænnet til arbejdsgangene omkring et slideshow. I PowerPoint kan du fastlægge en helt præcis historie, som du kan fortælle slide for slide eller endda punkt for punkt. Ved ikke at vise andet end det du lige står og taler om, kan du styre alle tilskuers opmærksomhed.

Med et dashboard er det dog en anden historie. Det er en langt mere iterativ proces, hvor samtalen flyver frem og tilbage, man skruer op og ned i de forskellige datalayers og bliver præsenteret for mange flere informationer, end man er vant til på én gang.

Sørg for at i holder dette i mente, når i arbejder med jeres dashboard. Det er en af slidesshows største styrke. At opsummere og konkludere.

I Mindshare bruger vi scorecards, som er udviklet til det formål, at samle op på alle indsigter og vidensdele, uden at bruge for meget tid på det. Ved at bruge 10-15 minutter efter hvert møde på at udfylde et scorecard, kan alle kollegaer hurtigt catche op. Og det er nemt at gå tilbage til gamle kampagner og hive indsigter med til nye kampagner.

5.     Shit in – shit out! …..eller?

Shit in, shit out er et af de mest brugte udtryk blandt personer som arbejder med business intelligence. Det henviser til, at hvis data ikke er struktureret godt nok, og klædt på med den rigtige meta data, så kan man ikke få f.eks. et brugbart dashboard op at køre.

Mediebranchen er ikke som finansbranchen, hvor alt er blevet gjort på den samme måde i rigtig lang tid. Vi bliver ved med at teste ting af, såsom nye indkøbsstrategier, målgrupper og platforme, på mere og mere granulerede niveauer. Derfor er det urealistisk, at vi opnår en datadiciplin, som er fejlfri det næste lange stykke tid.

Er det så ikke muligt at lave et godt dashboard, så længe vi bliver ved med at proppe shit in?

Til en vis grad er det muligt. Dagens business intelligence værktøj, som for eksempel Microsoft Power BI, tillader os at rette op på mange af de fejl vi laver. Når det kommer til navngivning og meta data, direkte i front end. Det betyder at vi, mens vi øver på at blive 100-meter-mester i datadisciplin, kan rette op på navngivninger, gruppere og mappe data, således at det ikke bliver shit out.

Det lyder meget godt det hele, men hvordan gør man det så egentlig i praksis?

Når det kommer til at dele erfaringer, så mener vi på Mindshare, at det absolut nemmeste er, at pege og fortælle. I skal være varmt velkomne til at komme ind til en demo og spørgesession i vores data-warroom ‘The Loop’, hvor vi går igennem alt fra dataopsætning, personalehåndtering, arbejdsgange og datavisualisering. Er du interesseret så kontakt meget gerne Head of Data and Dashboard Development, Kalle Clausen-Bruun, Integreret Bureau.