Arbejder din virksomhed med dynamisk generede banneres i dag? Så kender i helt sikkert til tesen om, at jo mere et budskab matcher en bruger, jo bedre performance får man ud af sine banners. Spørgsmålet er om behovet for det personlige budskab forsvinder når brugeren har klikket på banneret?
I dag vil en bruger, i langt de fleste tilfælde, blive mødt af en tilpasset landingsside. Som regel giver denne tilpasning sig til udtryk i et responsivt design således at landingssiden er brugbar på alle platforme. Man bruger altså rigtigt meget tid og penge på at sikre sig at designet fungerer, men glemmer i mange tilfælde at se på om indholdet matcher de kontekstuelle krav brugeren har.
Arbejder man i dag med performance baserede landingssider – altså sider hvor der skal foretages en aktion fra brugeren enten i form af et signup eller et køb – er det bestemt værd at tage et ekstra kig på at opdatere indhold og opbygning på ens landingsside, så den er kontekstuel personalisereret. I denne disciplin tager man udgangspunkt i de kanaler man anvender til at skabe trafik til landingssitet, kobler dette med den adfærd der udvises af den enkelte bruger og baserer indhold samt design på baggrund af dette.
Et eksempel kunne være at man på via A/B splittests konkluderer, at trafik fra Facebook typisk konverterer bedst når indholdet på siden er kort og actionbetonet. Ligeledes vil retargeting trafik som regel have nemmere ved at konvertere hvis man giver brugeren et sidste skub, for eksempel ved et specielt tilbud eller en bedre præmie.
Det handler om at få landingssiden til at tilpasse sig de krav brugeren stiller til indhold og opbygning, dermed opnås de mest optimale forhold for at skabe en konvertering.