I 1993 optog Dansk Sprognævn ordet Buzzword i det danske sprog. Det har vi været glade for i medie-, reklame- og kommunikationsbranchen, for så fik vi en betegnelse for de mange kortlivede ord vi er storforbrugere af, og som beskriver trends og tendenser. Vi har samlet nogle af de bedste her:
Der var engang for 15 år siden, hvor vi for alt i verden skulle tænke 360 grader. Eller med andre ord sikre en holistisk tilgang. Og det skulle hen over dagen, ugen og året – med andre ord 24/7/365. Det måtte meget gerne ske gennem storytelling, og oplægget skulle gerne være færdig COB (close of business). Ved at bruge alle disse buzzwords ville vi opnå synergi, hvilket ville skabe en win-win situation.
I dag er det jo helt anderledes. Vi agerer adaptivt, indarbejder newsjacking, og udvikler content i realtid, hvor vi søger at ramme forbrugerne i forhold til deres touch points. Vi optimerer ved hjælp af programmatic buying og får ved hjælp af big data det fulde overblik i dashboards. Vi allokerer på tværs af paid, owned og earned media, og alt i alt sikrer vi, at der kommer nogle gevaldige game changers for vore brands. Og det kan vi så fejre med at tage en selvtilfreds selfie…
Alt er ændret – og dog… Både dengang og nu skulle man heldigvis være proaktiv, kundeorienteret og sikre en høj ROI. Så måske er det kun ordlyden. Længe leve buzzwords – hvordan skulle vi klare os uden?
Har du nogle buzzwords som du savner eller som du er glad for er røget ud af den daglige tale, så skriv dem gerne i kommentarfeltet