Baggrund 

Google kom med flere annonceringer på I/O konferencen, som vil forme det digitale landskab, hvoraf det største ser ud til at være den brede udrulning af Android.

Detaljer/betydninger

Android, der findes på 80 % af alle smartphones i dag, bliver nu det operativsystem, som vil blive anvendt på tværs af bærbar teknologi og tilsluttede enheder af alle typer, også ure og biler. Google stiller sig ikke tilfreds med kun at have en milliard Android-brugere, men ønsker at være det foretrukne operativsystem og standardoperativsystemet for alle og til alt. Den største konkurrent, Apple, står for ca. 17 % af smartphone- og tabletoperativsystemerne, hvilket efterlader Microsoft i en usikker position. Den seneste version, “L”, er nu tilgængelig for udviklere. Den vil blive lanceret offentligt engang i efteråret.

Der blev uddelt flere enheder med det nye Android OS på konferencen. Google havde allerede annonceret “Android Wear”, som var på nogle smarte, nye tilsluttede ure fra LG, Motorola og Samsung. Fjernsynet er også bragt i spil igen. Google TV blev også annonceret, formentlig med en ny synkroniseret on-demand EPG i fremtiden. Endelig lancerede Google også Android Auto, en ny funktion som hjælper med at synkronisere din telefon og din bil samt en anden funktion, som vil være resultatet af Open Automotive Alliance-partnerskabet med Ford, Honda og andre bilproducenter.

Den største konkurrent til Android er ikke overraskende Apple. Selskabet lancerede for nyligt CarPlay, som kan mange af de samme ting som Android Auto, og alle er opmærksomme på hvad Apple er i stand til inden for bærbare enheder. Set ud fra flere perspektiver er Googles udmelding ikke desto mindre meget markant. Først og fremmest fordi Google har en enorm rækkevidde med Android. I/O konferencens udmeldinger tyder på, at Google ser mange flere steder og muligheder for Android, især på de områder, som de fleste betragter som den post-mobile kampplads: bærbare enheder, fjernsyn og biler.

For det andet var Android det dominerende samtaleemne på konferencen, hvor det var blevet forfremmet fra dets sædvanlige plads om efteråret og hævet over tidligere års iøjnefaldende, men mere langsigtede planer. Glass blev dårlig nok nævnt.

For det tredje var der et meget bevidst ønske om at give hardwarevirksomhederne mulighed for og udstyr til at skabe apps og oplevelser, som er polymoforme, reelt set shapeshifting på basis af enheden, hvor de ses. Google bekræftede samtidig, at producenterne ikke vil kunne ændre brugergrænsefladen på de nye Android-operativsystemers udseende. Det nye “Material Design” er et forsøg på at skabe en konsistent brugergrænseflade på tværs af produkterne. Google stræber helt klart efter at afbalancere fleksibilitet og drivkraft for udviklerne, men også efter at skabe en gennemført oplevelse.

Udbyderne bør være opmærksomme af flere årsager. For det første fordi det nye Google OS vil muliggøre større distribution, synkronisering og tilpasning på tværs af markederne, uanset om man udvikler en app eller undersøger annonceringsmuligheder inden for apps. For det andet vil Google på et givet tidspunkt helt sikkert forsøge at udvide deres tre vigtigste indtægtskilder – search, video, og display – til nye enheder, uanset om det er bærbar teknologi, i din bil, på dit fjernsyn eller i dit hjem (via Nest). Resultatet er, at Google vil få endnu flere forbrugeroplysninger end nogensinde før og give markederne et rigt datasæt til targeting- og messaging-formål.

Opsummering

Annonceringen på Googles I/O konference markerer afslutningen på den anden fantastiske bølge af digital markedsføring. Branchens længe omstridte kritiske punkt for mobilteknologien er indtruffet, og mens den fortsætter med at ekspandere mange steder i verden, vender branchen blikket mod den tredje bølge, Tingenes internet, med fjernsyn, bærbar teknologi, det tilsluttede hjem og først og fremmest bilen.