Baggrund
Apple har købt musikvirksomheden Beats i en handel, der eftersignende lød på 3 milliarder USD. Beats, der er grundlagt af blandt andre musikproduceren Dr Dre, har skabt succes inden for høretelefoner, hvor de mere eller mindre egenhændigt skabte en ny modesektor, som de dominerer. De købte for nyligt musikstreamingtjenesten Mog og genlancerede den som Beats Music med en Super Bowl-reklame med Ellen DeGeneres.

 

Oplysninger/konsekvenser
Siden nyheden om den potentielle overtagelse blev lækket, har der været skrevet meget om, hvorfor Apple ville betale “så meget” for en virksomhed, hvis musikstreamingtjeneste stadig er meget lille (set i forhold til brugere/abonnenter). En meget enkel årsag kan være, at høretelefondelen af virksomheden er estimeret til at have en omsætning på 1,5 mia. USD i 2013: Det kan sammenlignes med WhatsApp, der har en omsætning på blot nogle millioner, men som blev købt for næsten 20 mia. USD. Beats vokser også stadig, mens Apple aktuelt ikke har nogen åbenlys vækst, udover de etablerede, eksisterende produkter. Analytikeren Ben Thompson mener: (iPhone-salget) vil stige med enkeltcifrede beløb… iPad’en stagnerer og Mac’en vokser på et marked, der skrumper ind.

 

Bevågenheden på det nuværende lille udgangspunkt i musikstreamingtjenesten virker også til at være lettere kortsigtet i sit fokus. Mens Apple er blevet dominerende i den betalte download-sektor, hvor de i bund og grund har skabt en næsten monopolistisk tjeneste med iTunes, var 2013 året, hvor der for første gang nogensinde var et fald i betalte musik-downloads, da lytterne går over til tjenester som Spotify og Pandora. Skønt Apple har forsøg at komme ind på dette marked, har deres iTunes Radio bestemt ikke været et hit.

 

Beats er måske nok lille i øjeblikket, men det er sandsynligvis et bedre produkt: Det er tilgængeligt på både Android- og Apple-produkter (hvor Android globalt set har en meget større markedsandel) og, hvad der er nok så vigtigt, er det et skridt i retning af en trend, som mange af de store teknologivirksomheder tager til sig, i form af en effektiv opsplitning af deres tjenester. Mens internettet er skabt til store, mangeartede løsninger, er apps i stadig højere grad fokuseret omkring enkelte aktiviteter – så nu har Facebook egne primære apps så som Instagram til billeder, WhatsApp til messaging og så videre …

 

Med Beats får Apple også adgang til to meget højtrangerede direktører i form af Dre og hans medstifter og musikbrancheveteran, Jimmy Iovine. lovine er kendt for uden held at forsøge at sælge idéen om en abonnementsbaseret musiktjeneste til Steve Jobs; han har tydeligvis mere held med Jobs’ efterfølger Tim Cook. Det ville give mening, hvis man antager, at Apple forventer, at Iovine og Dre tilfører deres evne til at fremstille og sælge på en cool måde, da de arbejder på at bevare deres plads i midten af teknologikulturen, mens Apple gerne vil differentiere sig endnu mere fra resten af den stadig mere kommercialiserede teknologiske verden. Det kommer de til at gøre sammen med en anden nyansat hos Apple, Angela Ahrendts, som tidligere var CEO hos Burberry, hvor hun genskabte det seje i det svækkede varemærke, delvis ved at udnytte musik og teknologi.

 

Opsummering
Skønt købet måske ikke er lige så “spændende” som Facebooks køb af WhatsApp, giver det velsagtens mere mening, som Googles køb af smart-termostatvirksomheden Nest, og det giver et mere interessant syn på, hvor forbrugerne er på vej hen. Det har ikke en øjeblikkelig indvirkning på annoncører, da Beats Music ikke har en reklamefinansieret, gratis version. Hvis streamingtjenesten imidlertid bliver mere populær, er det endnu en metode, som annoncørerne potentielt kan bruge til at skabe forbindelse til mennesker, i stil med Spotify og Pandora men drevet af det brede Apple-økosystem.