Mindshare ser tilbage på et begivenhedsrigt år indenfor kommunikationsverden. Efter et noget sparsomt 2012 virker det som om, at modet, ambitionsniveauet og optimismen er vendt tilbage i år. Det er svært at pege på en tendens – andet end det faktum, at nysgerrigheden og kreativiteten trives på tværs af alle nye platforme og medier. Og at Van Damme langt fra er glemt.

 

Her er vores shortliste – med godt arbejde fra hele verden. Der er med garanti en masse andre eksempler, som kunne have fortjent en plads på listen, men vi har valgt dem, der har rørt og inspireret os mest. Rigtig god fornøjelse og arbejdslyst i 2014!

 

10. Ibizious – The Night Club

I maj måned poppede en fuldstændig vanvittig musikvideo op på youtube. 4 minutters 80’er extravaganza. Sært dragende og svært at tage øjnene fra. Var det reklame for en energidrik? En musikvideo for et nyt band? Næ, det var såmænd Ibiza’s største natklub, der invitererede hele verden til fest. Og hvilken fest …

http://bit.ly/18QZeYr

 

9. GoPro – Backflip over 72ft Canyon

Indtil for 3 år siden var GoPro en lille upåagtet sportskamera virksomhed med 3,5 ansatte. I dag er en det en million-dollar business med dedikerede fans verden over. Et af dette års største viralsucceser viser hvorfor. Se jer godt for, Red Bull!

http://bit.ly/IV0h31

 

8. McDonalds Free Wifi

En lille, simpel men uhyre effektiv idé fra McDonalds Spanien. Intelligent brug af wifi-spots. Nogle gange skal man bare se sig omkring og opdage, at mulighederne er lige for næsen af én.

http://bit.ly/1jhJOX6

 

7. Tesco Mobile – #nojoke

2013 var også året, hvor virksomheder verden over for tog Twitter til sig. Et godt eksempel er Tesco Mobile i England, som havde behov for at markere sig overfor de mange kunder, der bruger taletid på sociale medier til at nedgøre/brokke sig over brands. I stedet for at føje kundernes mindste vink, gik de mere aggressivt til værks. Med et glimt i øjet og et underholdende brug af #nojoke, tog de Twitter-brugerne med storm.

http://bit.ly/1fmxuPu

PS: Herhjemme vokser antallet af brugere på Twitter støt, og antallet nærmer sig de 200.000.

 

6. Amnesty International Schweiz – Realistiske outdoor

På printsiden er der især én løsning, der brændte sig fast på vores nethinde. Amnesty i Schweiz overraskede alle med en landsdækkende kampagen under parolen: ”It’s not happening here, but it’s happening now”. Stærk og relevant måde at bruge mediet på.

http://bit.ly/1dNBmb8

 

5. Kleenex UK – Adaptive Marketing

Fra egne række finder vi en mindre genialitet – hvis vi selv skal sige det. Mindshare og Kleenex UK lancererede i starten af året en målrettet search strategi, der monitorerede, hvor folk googlede kure/medicin/hjælp til deres influenza symptomer. Ved geotargeting skruede man op for markedsføringen i de pågældende områder og sørgede for, at der var ekstra gode tilbud i de nærliggende supermarkeder. Resultat: 40 % øget salg, glimrende eksempel på adaptiv marketing og en løve i Cannes.

http://bit.ly/JHnrdZ

 

4. Chipotle Scarecrow

En stærk opfølger på forrige års Cannes-vinder, ’Back to the start’, der tog hele verden med storm og inspirerede hobetal af art directors med naivistiske animationer. ’Scarecrow’ er mere end en fastfood reklame. Det er en invitation til et iPad app game, som er forrygende, underholdende og inspirerende.

http://bit.ly/18QZzdr

 

3. Unicef Sverige – Dinner Party

Gandhi, Mother Teresa, Jesus og en eller svensker ved samme bord? Resultatet er en af de mest vellykkede og opsigtsvækkende kampagner for en velgørenhedsorganisation længe. Sympatisk måde at vurdere værdien af et simpelt museklik.

http://bit.ly/JHnA0S

 

2. Dove Beauty Sketches

Ja, denne case behøver vist ingen længere introduktion. Dove’s eminente ’Real Beauty’ koncept fra 2008 fortsætter sin udvikling og ’Beauty Sketches’ er den mest vellykkede eksekvering til dato. Og i øvrigt dette års mest delte film.

http://bit.ly/1c0BipW

 

1. Volvo Truck – The Epic Split feat. Van Damme

Hvis man kan få en kæmpe Volvo lastbil, Van Damme og Enya til at gå op i en højere enhed, så er der ikke andet for at lægge sig fladt ned og beundre Forsman Bodenfors’ mesterværk for Volvo Trucks. Flere ord er overflødige.

http://bit.ly/1gFWfdp

 

Kilder: http://searchenginewatch.com, http://www.adverblog.com, http://adland.tv, http://adage.com, http://www.fastcocreate.com