Selv om mange brancher står lidt stille, selv om radikale designideer er lagt på hylden, selv om forbrugerne passer godt på pengene, så er det stadig muligt at se bevægelser i de trends, der styrer udviklingen.

For mere end 25 år siden lavede vi et landkort over de forskellige trendtyper vi kunne se. De største og længstvarende trends var springende i samfundstyperne. Fra samler/jægersamfund over landbrugssamfund, industrisamfund, til informationssamfund og så videre. Ingen ved rigtigt, hvor vi er lige nu. Det halter med definitionerne. Nogle mener, vi stadig befinder os i videnssamfundet, andre at vi befinder os i oplevelsessamfundet, endnu andre i det digitale samfund. Den grundlæggende mangel på klare og generelt accepterede definitioner, er på mange måder et godt udtryk for tendenserne. Det kommer an på hvem du er, hvor du er og hvordan du ser på dig selv og samfundet. Sådan var det ikke for bare 15 år siden – da kunne alle se springende og de lød logiske.
De næst længste trends kaldes for paradigmer. Og mange vil sige at vi står midt i op til flere paradigmeskift – altså grundlæggende skift i hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er fundamentet for manges liv, holdninger og værdier. Andre vil stadig sige at det kun er ridser i overfladen i et rigt samfund, hvor vi stadig bruger masser af kræfter på at diskutere om hvilken vin vi skal drikke til hvad og hvilket hotel vi skal tilbringe ferien på . 4- eller 5 stjernet og med eller uden håndklæder ved poolen.
De tredjelængste trends er de såkaldte gigatrends, dvs. de store forandringer i samfundet, som de fleste oplever nogle af på deres egen krop i løbet af et liv. Det bedste eksempel er stadig springet fra før computeren og nettet til efter – og alle de udviklinger det har medført. En anden gigatrend er kvindernes indtog på alle fronter i samfunds- og arbejdslivet.  Lyder som en selvfølge, men det har forandret alt på 50 år. Og der kan nævnes mange flere. Disse trendspring kan man forstå og vi står måske lige midt i endnu et – springet fra liniær samfundstænkning og udvikling til det modsatte – usikkerhed og konstante forandringer som grundvilkår.
Megatrends, stiltrends og diller der er udtryk for de helt korte trends (fra få måneder til 3-4 år) er selvfølgelig påvirket af de store og lange bevægelser. Men lige nu og her er de mere påvirket af etiske spørgsmål, konkrete her og nu-ændringer i forbrugeradfærd og korte drømme om det gode liv.

I en stor forbrugeranalyse af danskernes holdning og præferencer om design som pej gruppen offentliggør i december måned 2012, er der mange beviser på divergerende adfærd og forbrugerattituder. Men også masser af bevis for at mange af de etiske spørgsmål som debatteres højlydt af meningsdannere og politikere, slet ikke er folkeliggjorte endnu.

Et godt eksempel er et svar fra en ganske almindelig dansk forbruger på følgende spørgsmål: ”Hvad forstår du ved bæredygtighed?”. Svaret lød som følger: ”Er det ikke noget med tasker?” (altså tænker frobrugeren bæredygtighed i from af ”bæreevne” og dermed på en taske, der kan bære noget!).

Og hvad siger man så til det?

Trends er gode at følge og sætte ord og billeder på. Men evnen til at se bort fra dem er ligeså vigtig.

Hvis man tror, man skal springe, hoppe og rende for selv de mindste trendforandringer, så tager man fejl. Men det er stadig godt at kende dem, bare sorteringsmekanismen og den kritiske sans er i behold. Man er nødt til at have overblikket for at kunne springe på de rigtige.

Sortering og målrettet selektering af de trends der matcher hvad man selv vil, er alfa og omega i en verden som på samme tid er gået i stå på en række fronter, men stadig spyer mega- og mikrotrends ud til højre og venstre.

Den bedste måde at forstå trends på er stadig at skabe dem selv.