Overskud, balance, styr på livet, ingen stress og fokus på egen udvikling. Lyder det ikke skønt? Sundhed i sin bredeste forstand bliver et fikspunkt for fremtidens forbrug, og vækstpotentialet for både klassiske luksusbrands og nye spillere er stort, så længe sundhed og wellness er inkluderet. Louise Byg Kongsholm, ejer og CEO i pej gruppen, giver her indblik i hvad det vil sige at leve sundt i dag, og hvor sundhedstrenden kommer fra og bevæger sig hen.
’Feeling good is the new looking good’ er det udtryk, som du lige så godt kan vænne dig til.
Det nye mantra er ikke lig med, at vi alle sammen bliver ligeglade med vores udseende. Det forventes ligefrem, at vi har styr på den slags. Det er bare ikke længere nok, for man skal også have det godt – både med sig selv, sin krop og sit sind.
Alt fra skønhedsbranchens kollagentilskud i pilleform til modebranchens sport- og helseorienterede kollektioner har set kraftige væksttal siden årtusindeskiftet. Begge ekstremer – og alt derimellem – er tydelige tegn på, at der skal mere til end det gængse for at opnå status som en forbruger, der har styr på sit liv.
Barren er løftet, og alt hvad der rimer på sundhed, wellness og det gode liv tricker den moderne forbruger, der har fået nok af en tilværelse drevet frem af materielle goder.
Den sunde livsnyder
Alle ved, at motion er godt. Men hvad med motion for hjernen? For ti år siden ville meldingen om, at man fast besøgte en psykolog blive opfattet som om, man var i krise, havde store problemer eller var syg. I dag ses det som noget positivt, som et spændende element og som et hjælpemiddel til personlig udvikling og mental sundhed.
Sundhed som begreb er i øvrigt interessant at bringe ind her, da det har ændret sig radikalt på mindre end ti år. Hvis man spørger en dansker i dag, hvad det sunde liv er, så svarer de ikke motion og helsekost, men at man er i stand til at nyde livet.
Altså er en livsnyder, der elsker bøffer, rødvin og fester, faktisk sund.
Livsnydelse er nummer ét på sundhedsskalaen
Opgøret med det skingre sundhedsfokus har været under opsejling længe og ses både som en generel udvikling af samfundet, men også som en modreaktion på sundhedshysteri, selvbestaltede sundhedsguruer og den negative opfattelse af overvægtige og rygere.
Denne udvikling giver grundlag for en meget bred definition af det sunde liv, der ifølge danskerne opnås gennem livsnydelse, ingen røg, nok søvn, godt familieliv, balance mellem arbejde og fritid, ingen stress – og først på en syvendeplads kommer det at spise sundt. Undersøgelsen, der er lavet for Trygfonden og Mandag Morgen, viser også, at kriteriet ’spise sundt’ lå på en førsteplads over faktorer, der giver et sundt liv i 2006, men på blot ti år er rutsjet gevaldigt ned ad listen.
Link til undersøgelsen: https://www.mm.dk/pdffiles/Broccoli_og_bajere_WEB.pdf
Wellness og det gode liv
Flere faktorer skubber til wellness som en trend:
1.
Krise i det globale sundhedssystem: Ændret demografi, stigende del af befolkningen, der lider af livsstilssygdomme – herunder overvægt, sukkersyge og stress – samt manglende autoriteter på sundhed kombineret med ‘sundhedsprofeter’ giver både offentlig og privat interesse i den brede fortolkning af sundhed, mindfulness og wellness.
2.
Millennials tager ansvar: Modsat hvad de fleste troede ville ske, så er de unge i 20’erne meget interesserede i at leve et sundt liv, herunder en sund balance mellem arbejde og fritid, mindre alkohol, mindre rygning, mere motion og sund mad.
3.
Urealistiske idealer: Siden årtusindeskiftet har det realistiske sundheds- og kropsideal taget over. De supertynde, retoucherede photoshop-modeller er blevet skiftet ud med mere realistiske billeder af modeller i alle størrelser, aldre og etniciteter.
Hvor bevæger wellness sig hen?
Wellnessbranchen udvikler sig hele tiden og vil fortsætte sin rejse mod den mere holistiske tilgang til sundhed, der både indebærer fysisk sundhed, mental sundhed, social sundhed og generelt et lavere stress-, irritations- og frustrationsniveau.
Wellnessturisme er et godt eksempel på, at rejsebranchen også har opdaget det store væksteventyr, og det indebærer alt lige fra aktiv ferie til digital detox, minimalistisk hotelindretning, luftrensende systemer, minibarer med superfoods, speciallys der regulerer melatonin, og flere mindre fitness- og yogarum på hver etage hos de store hotelkæder som for eksempel Hilton.
Wellness handler både om at føle sig sund og have det godt, men også om de sociale sammenhænge. Derfor er den sociale og fællesskabsorienterede del af wellness interessant at beskæftige sig med. Redemption, en non-alkoholisk bar i London, tilbyder ’booze-free decadence’, og det samme gør Sober, en natklub i Stockholm, mens man hos SoulCycle kan nyde yoga, samtidig med at man fester og dater. Der med andre ord ikke grænser for, hvordan wellness-begrebet kan tolkes og benyttes.