Jagten på lykke og rigdom har altid været der. Der er ikke meget mode i de to begreber – og så alligevel. Begreberne har altid eksisteret – lige fra huleboere til moderne mennesker med urban gardens på toppen af skyskraber i New York eller Dubai. Over tid har vi skiftet indholdet af begreberne ud. Og hvis man forstår at ramme rigtigt, er der masser af muligheder.
Jagten på rigdom opfattes nok af de fleste som en materiel jagt, altså noget med penge og ting, men litteraturen har i århundreder beskæftiget sig med eksempler på folk, der netop ikke nåede rigdommen og lykken på trods af mange penge på kistebunden. Rigdom har gennem tiderne fået mange ansigter og defineres i dag bredt – som alt lige fra børnebørn over oplevelser til kærlighed, tid, tillid og mammon. Lykke har en lidt anden vinkel end rigdom. Men de to begreber er alligevel nært beslægtede.
Verdens lykkeligste brokhoveder
At danskerne atter er blevet kåret som verdens lykkeligste folk, kan for mange virke mærkeligt, ind til man finder ud af hvilke dimensioner, der måles på. Det er World Happiness Report, som laves af Columbia University’s Earth Institute, der atter udråber os til de lykkeligste blandt lykkelige. Og senest har OECD gjort det samme.
På toplisten ligger Danmark, Norge, Schweiz, Holland og Sverige. USA ligger på en 17. plads – og dermed også efter lande som Canada (nr. 6), Australien (nr. 10), Israel (nr. 11) og De Arabiske Emirater (14) samt Mexico (nr. 16). Storbritannien ligger på en 22. plads, mens Tyskland ligger på en 26. plads og Kina på 93. plads.
Afrikanerne er de mindst lykkelige, med Rwanda og Burundi helt i bund, og ser man på definitionerne, der måles på, så handler det mest om afarter af den mentale sundhed, som strækker sig lige fra fred, ingen korruption, sikkerhed, tillid, lighed, nærhed, social sammenhængskraft og meget andet. Men også om adgang til et rimeligt materielt liv. Derfor er de sydeuropæiske lande rykket ned af rangsstigen, og Egypten har selvfølgelig oplevet det største fald.
USA er på en 17. plads grundet de meget store forskelle internt i landet, selv om nogle stadig betegner det som Guds eget land. Men Danmark er altså på toppen – selv med rekord i brugen af antidepressiver.
Lykkeforskeren Bent Greve erklærer også, at vi nemt kan være verdens lykkeligste, selvom vi muligvis også opfatter os selv som nogle brokkehoveder. Men vi brokker os måske kun, fordi vi egentlig gerne vil have mere af det gode? Mere lykke?
Lykke som salgsredskab
De to begreber – lykke og rigdom – vendes og drejes af mange aktører og virksomheder, som ønsker at bruge begreberne til at sælge deres produkter. Rejseselskaber sælger lykke i tv-reklamer, forvaltere af formuer sælger lykke og kan dokumentere at rige mennesker er lidt mere lykkelige end fattige. Modebrands sælger lykkelige øjeblikke, underholdningsbranchen det samme, og hvem er ikke lykkelig og glad, når man sætter sig ind i en ny bil. Problemet er, at det ikke varer evigt, og at det efterhånden er blevet så individualiseret, at rigdom og lykke er umulige at bruge som drivere i markedsføring og salg.
I den nyeste lykkeforskning er man begyndt at måle ”tilfredshed” frem for decideret lykke, da det er svært at definere. Tilfredshed – og opnåelsen af mål i livet – er nemmere at måle på. Måske bringer det os lidt nærmere en dybere forståelse af lykke og rigdom.
Trods ihærdig forskning og mange spørgsmål, så er fakta stadig under udforskning, men ligegyldigt hvad er alle enige om følgende, også uden den store forskningsindsats: Lykken er ikke kun gods eller guld, men det er stadig sjovere at være rig og rask end syg og fattig!