Hvad vil der ske med den mentalitet og de værdier, som styrer vores forbrugsvalg, i de kommende år? Stifteren af pej gruppen, Poul Erik Jakobsen, forklarer i dette blogindlæg, hvordan vi er gået fra en ”jeg vil ikke nøjes” mentalitet over fokus på substans for at få aflad fra vores dårlige samvittighed, for nu at være på vej mod næste skridt: en ny epoke, hvor etik, æstetik, praktik og nydelse forenes. Vi er på vej mod en ny, konstruktiv forbrugsmentalitet som erstatning for den dårlige samvittighed, der stadigvæk er dogmet i 2016.
Af pej gruppen
Dogmet i 2016 er at vi skal føle dårlig samvittighed
I substansperioden har det handlet om at droppe fokus på det ydre og satse på indre kvaliteter og bæredygtighed. Dogmet lyder:
- Fast fashion er dårlig smag
- Lav kvalitet og billige priser er lig med udnyttelse af folk i den tredje verden
- Fokus på bæredygtighed og god samvittighed er en mangel
- Genbrug, slow design og craft/håndværk er hippe begreber
- Stor bolig, nye køkkener, flotte biler er lig med miljøsvineri
- Show-off er noget negativtVerden er fyldt med usikkerhed, konflikter, krig, klimakrise, sult, katastrofer, ofre, sygdom og død, og vi skal reagere via vores forbrug mod verdens uretfærdigheder.
Det oprindelige forbruger-dna handlede om konstant fornyelse, køb-og-smid-væk og at lade andre om den dårlige samvittighed. Meget er sket siden. Den nye verden bestående af nye medier, gennemsigtighed, finanskrise og et hårdtpumpet mediebillede med globale katastrofer, nød, krig og elendighed, har givet forbrugeren konstant dårlig samvittighed ved at leve med muligheden for hele tiden at kunne tænke i overflod, fornyelse og nydelse.
Store dele af forbrugerne i den vestlige toneangivende verden – godt anført af meningsdannere, politikere, designere og arkitekter – har fået sat nye dagsordener og er blevet belært om, at der skulle nye prioriteringer til i forbruget, og at forbrug var det, man aktivt kunne gøre noget ved for at gøre verden til et bedre sted. Definitionen af luksus blev også udfordret – så meget at det i substansperioden næsten blev lig med dårlig smag og uansvarlighed at forbruge og smide væk.
Mange nye begreber er kommet på banen, og gamle er genfødt. Ansvarlighedsdogmet når vidt omkring og har også betydet fokus på, hvor langt en bil kunne køre på literen, på madspil, på velgørenhed i bred forstand, og det ene velgørenhedsshow efter det andet har været markedsført på de skandinaviske tv-stationer, som en konsekvens af dette. Dogmet har her i 2016 været, at vi skal føle dårlig samvittighed. Vi skal have en dårlig smag i munden ved den måde, som vi har indrettet vores moderne liv på, og hvis det er muligt, skal vi også droppe bøffen til aftensmaden
Medierne serverer et falsk virkelighedsbillede
Her godt inde i 2016 er der dog kloge folk, der stiller spørgsmål ved, om disse beskrivelser af virkeligheden holder stik. De såkaldte ’nye konstruktivister’ kan eksempelvis med hjælp fra alskens tal fra verdensbanken, OECD, FN, og nationale statistikker påvise, at jorden aldrig har været et bedre sted at være for det store flertal. Færre sulter, færre dør af sygdomme, levealderen stiger, flere bliver helbredt fra sygdomme, får uddannelse og bruger prævention. Flere end nogensinde har adgang til rent drikkevand, og der er færre krige i verden end for blot 25 år siden.
Men vi hører voldsomt meget om det negative 24/7. Et dæmningsbrud i Nepal, hvor fem omkommer, bliver breaking news i 2016. For 15 år siden ville vi aldrig være blevet oplyst om sagen. De fleste medier er nemlig ifølge konstruktivisterne blevet konfliktsøgende, tabloide, overfladiske og fokuserende på de traditionelle journalistiske dyder, hvor helte, skurke og ofre er i centrum.
Ifølge konstruktivisterne konstruerer medierne et virkelighedsbillede, som ikke er sandt, og det gør, at millioner af forbrugere får dårlig samvittighed, at politikere prøver at reparere på det falske verdensbillede med forkert og kortsigtet lovgivning, og at alskens meningsdannere med de politisk korrekte meninger får megen taletid og indflydelse.
Forbrugernes har grundlæggende en praktisk og konstruktiv tilgang til livet
Konstruktivisterne mener, at sandhederne om menneskets grundlæggende behov og ønsker ikke har ændret sig, selv om den dårlige samvittighed er kommet på dagsordenen. Det handler stadig om: Sikkerhed, tryghed og håb, løsninger på store og små udfordringer, komfort og glæde, job og uddannelse, anerkendelse og fremdrift. Forbrugerne ønsker grundlæggende en mere praktisk og konstruktiv tilgang til livet og fremtiden.
Ingen forlanger vild vækst på alle hylder og tilbagevenden til ligegyldigt forbrug, men blot konstruktive vinkler, der gør, at den politiske korrekthed og den dårlige samvittighed kan tøjles – for der er ifølge facts om nutiden ingen grund til at have disse følelser. Hvis vi bare gad at se facts i øjnene og var mere kritiske over for det bombardement, medierne udsætter os for i dag, så ville alle være mere konstruktive og indse, at verden overordnet er et bedre sted at være, end det nogensinde har været.
Disse konstruktive vinkler ville medføre nye behov for konstruktive produkter og behov for balance mellem etik, æstetik, praktik og egoisme.
Egoisme kan udleves på en balanceret og konstruktiv måde
Grundpillerne i moderne konstruktivisme – Design to improve life:
- Æstetisk, som handler om glæde, fun, fornøjelse og nydelse
- Etisk, som handler om hensyn, hjælp, bæredygtighed, fællesskabets bedste
- Praktisk, som handler om løsninger, gør det nemt og forståeligt, simpelt og smart
- Egoistisk, som handler om egne drømme om det gode liv, psykologisk og materielt.
Desuden handler det om jagten på anerkendelse og nydelse på en måde, der ikke generer andre mennesker.
Der er nemlig intet galt med egoisme, men de billeder, medierne giver af egoisme i dag, er voldsomme, dekonstruktive og usmagelige. Den lille søde eller konstruktive egoisme, der grundlæggende handler om, at de fleste mennesker gerne vil forbedre deres tilværelse, kommer slet ikke til orde.
Det store spørgsmål lige nu er, om ’den moderne konstruktivisme’ er stærk nok til at få en plads som efterfølgeren for epoken med fokus på ’substans’. Noget tyder på det, da konstruktivismen dukker op i mange brancher og innovationskulturer netop nu. Overskriften hedder: ’Design to improve life’ – det vil sige lige fra det at designe dit eget liv på en konstruktiv måde, til det at designe produkter, der giver mulighed for at leve smartere, bedre og også mere bæredygtigt.
Konstruktivisme tager sit udgangspunkt i en videnskabelig retning og holdning, der mener, at der kun findes meget få sandheder, og at alt, hvad vi opfatter af sandheder, er konstrueret af os selv, via perception, sprog og kultur. Det forklarer også, at mediernes forsøg på at give os en konstrueret sandhed nemt bliver til sandheden for alle. Men det betyder jo også modsat, at det kan lade sig gøre at konstruere en ny sandhed, hvis vi vil. Vi kan skabe nye sandheder, hvis det giver mening, og dermed også kreere nye rammer om en ny mere konstruktiv tidsånd, mener konstruktivisterne.
Fundamentet er til stede for et epokeskift i løbet af 2017
En ny epoke og en ny trend skal altid have sine fortalere, og derfor er det vigtigt at se, hvordan den moderne konstruktivisme kan adopteres på tværs af forskellige miljøer. På nuværende tidspunkt kan ingen påvise, at ’den moderne konstruktivisme’ kommer til at ændre verden og almindelige menneskers prioriteringer og holdninger, men sammenlignet med tidligere tiders epokeskift, så er der så meget grøde i de nye tanker og så mange muligheder for at skabe ny vækst og udvikling uden nødvendigvis at få dårlig samvittighed.
Der har været flere markante livsstils- og tidsåndsepoker i vores tid, og det er altid meget interessant at følge udviklingen, når der kommer nye boller på suppen. Og det er fundamentet til stede for i løbet af 2017.
Baggrund
Poul Erik Jakobsen stiftede i 1975 pej gruppen, som i dag er Skandinaviens førende trendinstitut. Trendinstituttets kerneområde er formidling af viden om tidsånd, trends og forbrugeradfærd inden for design, mode, interiør, medier, fødevarer, kommunikation, detail og teknologi. Det foregår både i flere årlige trendbøger og tidsskrifter og gennem heldagskonferencer, seminarer og foredrag.
CEO og ejer af pej gruppen er i dag Louise Byg Kongsholm. I 2011 overtog hun, som datter af stifteren Poul Erik Jakobsen, ejerskabet af virksomheden og gennemførte et generationsskifte, som blev afsluttet i 2015.
Du kan læse flere spændende artikler fra pej gruppen her