Vi står lige midt i et tidsåndspeak. Der er noget, der fylder meget, og der er konsensus om mange udfordringer. Pej gruppens stifter, Poul Erik Jakobsen stiller skarpt på tidsånden for 2020-2025.

Lemmingeeffekten er tydelig på nogle af tidsåndens udfordringer, bedst beskrevet ved at politikerne fra alle sider af det politiske spekter opstiller meget flotte visioner om fremtiden i nogenlunde enighed, men glemmer at stoppe handling bag ordene.

Når noget peaker, så er alle enige og gud trøste den, der tør gå imod konsensus. Der er eksempelvis ingen danske toperhvervsledere, der tør udfordre den brede konsensus om klimaudfordringerne. Det ville være at sætte virksomhedens fremtid på spil. Derfor holder man lav profil, hvis man mener noget andet end det store flertal.

Men det er lige her, at den største udfordring ligger. Den historiske forskning har altid bevist, at konsensusfasen er et varsel om nye tider og nye brud på den etablerede tidsånd.

Alt er en del af noget, der flytter sig

Videnskabsteoretikeren Thomas Kuhn, som blandt andet er ophavsmand til begreberne ’paradigme’ og ’paradigmeskifte’, beskrev allerede i midten af det sidste århundrede, hvordan tidens sandheder altid udfordres af nye sandheder. Og at sandheder er relative, altså at de kan skifte over tid.

Thomas Kuhn så verdens udvikling og tidens sandheder som en proces, der bevægede sig over tid, og hvor forskellige paradigmer afløste hinanden. Han hævdede blandt andet, at naturvidenskaben ikke havde udviklet sig ved en gradvis akkumulering af viden, men gennem omvæltninger og nye erkendelser.

Vi er midt i en normalvidenskabelig periode, som han kalder en konsensusperiode. Her forholder videnskabsfolk, analytikere og også politikere sig ofte ukritisk til tidens sandheder og stræber efter at fordybe sig og forfine de etablerede sandheder. Thomas Kuhn omtaler denne forskning som ’puzzlesolving’, da sandheden ikke udfordres, men uddybes. Denne udvikling lægger, ifølge Thomas Kuhn, netop op til et opgør, som i en periode initierer en religionskrig mellem tilhængere af et paradigme og dem, der udfordrer konsensus.

Men historien har vist, at denne krig ofte ender i en ny erkendelseskrise, som så leder til en ny gruppe sandheder og et nyt paradigme, som så igen kan blive udfordret.

Undervejs bibringer medier og meningsdannere så befolkningen et bestemt billede af nutiden – et billede, som er en stor bestanddel af tidsånden.

Thomas Kuhns videnskabsteori er et vigtigt værktøj i at forså, at alt er en del af noget, der flytter sig, og derfor dukker der selvfølgelig også en ny tidsånd op i horisonten. Den er bare umuligt at skitsere 100 procent, men man anvender fornuftige scenariemetoder til at beskrive mulighederne.

Tidsånd 2019/20: Økonomisk højkonjunktur, høj beskæftigelse og lave renter

Fokus på etik, moral, politisk korrekthed, bæredygtighed, fællesskabsretorik, miljø, klima, cirkulær økonomi, flyskam, verdensmål, køns- og krænkelseskultur, afladskøb og tingsforstoppelse.

Udtrykt mangel på tillid, ordentlighed, robusthed, sandhed, tiltro til myndigheder, medier og politikere.

Vi har stor lyst til at blive forført og opleve, og vi vil gerne transformeres til et bedre menneske. Vi vil ikke snydes, og nogle vil ikke krænkes. Luksus er tid, sundhed, oplevelser, fællesskab, evne til at fravælge, sikkerhed og tryghed.

Tidsånd hvis der kommer en ny krise:

Fokus på det nære, job, hjem og udbredt blød egoisme.

Når verden står i flammer, er man bange for at miste ståsted, familie, rødder, sammenhængskraft og mening med det hele.

Mulige fremtidsscenarier 2020-2025:

Scenarie 1:

Den nuværende tidsånd uddybes endnu mere et til to år frem, men en ny alvorlig lavkonjunktur udfordrer konsensus og lysten til at løse store globale udfordringer i samarbejde. Ekstrovert adfærd afløses af introverte prioriteringer. Den økonomiske krise overstråler andre udfordringer og potentielle kriser. Når riget og befolkningen fattes penge, flyttes fokus til det nære.

Scenarie 2:

Den nuværende tidsånds elementer af alarmisme, frygt, panik, og dommedagsprofetier afløses af en ny konstruktivisme, der fokuserer på løsninger i stedet for frygt for fremtiden. Den menneskelige innovationskraft skaber helt nye erkendelser og opfindelser, der i den sidste ende løser en række af de udfordringer, som har præget den aktuelle tidsånd. Højkonjunkturens gode økonomi har skabt råderum til store innovative forskningsbaserede løsninger. Et eksempel kunne være at man opfandt det CO2-frie flybrændstof lavet på gylle. Et projekt, der allerede er i pipeline. Alarmisterne bliver tavse, hvis dette scenarie bliver til virkelighed.

Scenarie 3:

Helvede bryder løs, nye krige, verdenshandlen bryder sammen, og vandet stiger voldsomt over hele kloden. Befolkninger må flygte, og ny terrorisme bliver hverdag. Overlevelse bliver et dagligt element for næsten halvdelen af verdens befolkning – Greta Thunberg fik ret.

Vi kan håbe på scenarie 2, som ligger godt i tråd med den dokumenterede historie, hvor verdens befolkninger altid har fundet løsninger på alt. Opfindelser lige fra hjulet over dampmaskinen til atomteknologien har altid været en del af fremtidens løsninger. Det tog bare lidt tid. Kulturer kan godt gå til grunde undervejs i denne proces, men nye vil opstå.

Scenarie 1 og 3 er der reelt ingen, der har lyst til, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan indtræffe.