Digitaliseringen af vores hverdag har på mange måder gjort livet lettere og har mange fordele med sig. Problemet er blot, at afhængigheden af digitale apparater og en konstant onlinetilværelse er ved at tage overhånd. Konstateringer som ’jeg er digiholiker’ og ’jeg skal på digital detox’ dukker i højere grad op og sætter spørgsmålstegn ved det idea- liserede digitale liv. Det kan dog vendes til en fordel for virksomheder.
Den stærkt digitaliserede verden, vi lever i, bringer omfangsrige goder ind i tilværelsen. På mange måder gør den livet lettere, hvilket der er et enormt behov for, når vi lever i et hyperkomplekst samfund. Ubegrænset adgang til information på internettet og forbundethed via sociale medier er dog i allerhøjeste grad forførende – så forførende, at det for rigtig mange er blevet et problem.
For mange medfører det stress at være tilgængelig og forbundet hele tiden, for andre svær afhængighed. Man bliver en digiholiker, der kun fordyber sig halvt i tingene, fordi man konstant er online og offline samtidig. Den udvikling møder efterhånden en del kritik og har ledt til et stigende antal modreaktioner på onlinelivet.
Blandt andet opblomstringen af National Day of Unplugging, anti-social media-bevægelser, digital detox, wifi free-zoner i stedet for free wifi-zoner og totalt digitalfrie hjem. Modreaktioner, der i sagens kerne er længslen efter noget tabt. I det her tilfælde længslen efter tilstedeværelse, samvær, sanselig stimuli, ansigt-til-ansigt-dialog, ro, frihed og tid.
Me, myself and Iphone
Det er desværre ikke en forvrængning af virkeligheden at forestille sig en hel familie sidde samlet i stuen for at tilbringe noget af hverdagens efterhånden sparsommelige tid sammen, men i stedet sidder de med hver deres smartphone, tablet eller computer – mens tv’et er tændt i øvrigt – og dyrker hver deres online liv. Scenariet sætter det fysiske, sociale liv i perspektiv.
Begreber som ’os’ of ’vi’ er blevet erstattet af me, myself and Iphone. Hvem har efterhånden ikke prøvet at sidde over for en eller flere personer, man er i selskab med, som sidder dybt begravet i sin smartphone? Og hvis man kigger indad, har man så ikke selv været den, der sidder og er mere optaget af notifikationerne, som popper op på smart-phonen, end de mennesker man er i rum med?
Uhøfligt vil nogle mene, en social norm vil andre mene – groft opdelt og nok afhængigt af, hvilken generation man er fra. Men når det kommer til stykket, må faktum være, at alt for mange bruger alt for meget tid online, og vores sociale færdigheder udfordres. Det er på tide at trække stikket totalt – men kun for en stund vel at mærke.
Nationaldag for digital afholdenhed
Der eksisterer allerede mange koncepter, som har fokus på at trække stikket og lægge onlinelivet på hylden. Der findes faktisk en national-dag for det, National Day of Unplugging, som er en symbolsk forholden sig til og kritik af 24/7/365-onlinetilværelsen.
Formålet er, at man fra solnedgang og et døgn frem afholder sig fra enhver form for anvendelse af teknologi, for i stedet at bruge sin tid på noget af det, man længes efter og ikke har tid til i hverdagen på grund af tidsslugende teknologi og herunder især onlineaktiviteter.
En anden og mindre radikal gren inden for digital afholdenhed er anti-social media-bevægelser, som til forskel mener, at digitaliseringens kerneproblematik skal findes og løses på de sociale medier primært.
Midlertidig afgiftning skal skabe balancen
Det er også blevet muligt at finde ro i tilværelsen ved at holde ’ferie’ fra det digitale liv med et digital detox-ophold, hvilket er et fænomen, der er tiltagende inden for oplevelsesøkonomi. Rejse- og teambuildingbureauer, hoteller og tilsvarende tilbyder unikt tilrettelagte ophold af kortere eller længere varighed, hvor man kobler helt af. Ingen wifi, ingen digitale apparater.
Stille og afslappende omgivelser og tid til fordybelse i den fysiske verden – det er essensen af en digital detox, der slet og ret betyder digital afgiftning. Resultatet skal ikke nødvendigvis være kontinuerlig digital afholdenhed. Den type fanatisme kan man ligeså godt lægge på hylden, for det er næsten umuligt at fungere i samtiden uden teknologi.
Hensigten med en digital detox er derimod, at man skal vende tilbage til hverdagen med et fornyet forhold til omfanget af det digitalt funderede liv og formå at trække en streg mellem, hvad der er godt og nødvendigt, og hvad der decideret er usundt. Det handler om at finde den ideelle balance i livet mellem online og offline.
Digitalfrie hjem tvangsindlægger til nærvær
En anden måde at gribe overforbruget af det digitale an er ved at lave ens hjem til et digitalfrit område – en slags afkoblingsbase. Der findes eksempler på familier, som vælger at bygge et hus, hvor der intet digitalt udstyr er.
Ingen wifi, ingen computere, ingen tv. Dermed er man ’tvangsindlagt’ til at være mere sammen med hinanden i sit hjem, og man kan opnå en speciel form for ro. Ingen sporadiske afbrydelser med notifikationer, mails og sms’er, og ingen tidsfordriv på spil, film og videosamtaler.
På den måde splitter man dagligdagen op rent digitalt, hvor man på den ene side har alle ens hjemlige aktiviteter fuldstændigt uden forstyrrelser fra et online liv og på den anden side alle andre aktiviteter herunder arbejde, skole, kulturelle oplevelser, samvær med venner og så videre, hvor man må være online og benytte digitale apparater ubegrænset.
Det er en ret ekstrem måde at sætte grænser for digitaliseringen på, og for rigtig mange vil det slet ikke kunne fungere. For nogen vil den bedste løsning være at trække stikket i weekenden, for andre hver gang man er på ferie og for nogle helt tredje blot i de sene aftentimer.
Fra free wifi til wifi free
Hvad kan man så bruge disse pioner-eksempler til? Virksomhederne er så småt ved at dechifrere dem og vender dem til fordel for forretningerne via fæng-ende budskaber. Eksempelvis er der hele anti-wifi-bevægelsen, hvor det ikke nødvendigvis er forbrugeren, der selv aktivt træffer valget om at være offline, men bliver frataget muligheden for det.
Det er ikke noget, der er vitterligt udbredt i Skandinavien endnu, men i USA, hvor gratis wifi de sidste par år nærmest har været en selvfølge i både butikker, offentlige transportmidler, cafeer og sommetider endda i hele bydele, er der forekomster på en tilbagetrækning af dette. Nogle cafeer har fået øjnene op for, at kunderne sidder forgabt i deres digitale apparater.
For det første udløses der ikke en hyggelig stemning og summen, hvis folk ikke fører en god gammeldags samtale. For det andet sidder nogle i flere timer over en kop kaffe og arbejder på computeren, og er derfor knapt så lukrative kunder. Derfor blokerer cafeerne wifi’en og skaber wifi free-zoner med opfordringen:
Måske skal en kop kaffe bare nydes sammen med den, man sidder overfor, frem for at fotografere den og bruge tid på at vælge det bedste effektfilter, en fængende billedtekst samt det rette hashtag for derefter at dele det online. Man skal kigge op og være tilstede i den ’virkelige’ virkelighed.
Virksomheder kan lukrere på digitalt overforbrug
Netop det at kigge op og lægge smartphonen ned, opfordrer forfatter og instruktør Gary Turk til i sin kortfilm ’Look Up’. Den er ganske ironisk blevet set på Youtube 45 millioner gange og er omdiskuteret og delt på diverse sociale medier i stort omfang. Reaktionerne på opfordringen er delte, men antallet af views konstaterer vel egentlig i sig selv behovet for at kigge op.
Overforbruget af sociale medier og digitale apparater er et emne, som vedrører utroligt mange, hvilket er noget, som også virksomhederne har fået øjnene op for i markedsføringen – det skaber nemlig et lukrativt incitament.
Eksempelvis har Coca Cola lavet filmen ’Social Media Guard’, hvori folk har en stor plastikkrave rundt om hovedet, som forhindrer dem i at kigge nedad. En humoristisk måde at sætte lys på behovet for en forfriskende pause fra de digitale skærme. Og ved at deltage i debatten – online – får Coca Cola kæmpe eksponering.
Kit Kat har også kørt en kampagne baseret på emnet om digitalt overforbrug. De skabte free wifi-zoner, hvor alle wifi-signaler i en radius af fem meter rundt om en bænk var blokeret, så forbigående kunne sætte sig ned og holde en pause – fra den digitale verden – selvfølgelig med en Kit Kat: ’Have a break, have a Kit Kat’.
Overforbruget gavner samfundet
Der er også mulighed for at tale til forbrug-ernes samvittighed, fordi mange vedkender (men sjældent gør noget aktivt ved), at de har et digitalt overforbrug. Det gør Unicef op med gennem The Tap Project, hvor pointen er, at for hver 10 minutter, man lader sin smartphone være uberørt, vil en af Unicefs sponsorer donere vand til et barn i nød.
Dermed bliver bidraget til vores sociale ansvar motivationsfaktoren for at trække stikket. Det er altså på flere måder gavnligt for samfundet, når der langsomt opstår en opposition mod 24/7/365-digitaliseringen.
Det er dog de færreste, som vil benytte sig af de ovennævnte ekstreme og noget avantgarde eksempler på modeaktioner. Men det baner vej for nogle mere almene løsninger af problematikken med det digitale overforbrug, så man får mulighed for at finde balancen mellem online- og offlinetilværelsen – noget som virksomheder med fordel kan hjælpe med.