Af Poul Erik Jakobsen

Chaves er død.  Det arabiske forår står lidt stille, men lever stadig. Amerikanerne kæmper stadig mod gældsloftet, nedskæringer og skat. De mange hundrede millioner kinesere kæmper hver dag for at komme til at leve, som alle os andre. Vi i Vesten er stadig, trods kritik af Chaves og hans ligesindede, lig med den livsstil de fleste på kloden efterspørger. Sådan har det været siden den industrielle revolution og ikke mindst siden eksplosionen i kommunikationsværkstøjer, der gør det muligt alle steder på jorden at se, hvordan man lever andre steder. Vi mangler sådan set kun Nordkorea, hvor man stadig har knappet alle huller til og de fleste borgere tror, at det er os andre, der er de fattige og sultne.

Ellers er vi der, hvor det hele er et stort åbent land, hvor alle kan lure hinanden af, se, kopiere, efterligne, længes efter og misunde. Intet er snart uafdækket.

Internet, Facebook, Google, tablets, tv, mails, Skype  – you name it all – alt har været med  til at åbne verden op. Men nu ser det ud til, at de første i Vesten – firstmoverne – er på vej den anden vej. Man er jo ikke regelbryder og firstmover med Facebook, hvis det er de nye seniorer, der penetrerer mediet i stor stil.

Så hvad bliver det næste?
Bliver det ”radio- og kommunikationstavshed”, eller er vi blot på vej mod endnu en ny platform, en måde at kommunikere på, som måske slet ikke er opfundet endnu. Nogle er af den opfattelse, at globaliseringen er en asfalteret vej, der ikke ender – vi er knapt nok begyndt. Andre ser det modsatte i fremtiden. Medie-afkobling, tilbage til naturen, fred og ro og ingen larm og et små-økologisk liv som en moderne bonderøv.

Disse modsætninger og billeder af drømme om det gode liv, har altid været til stede – de er blot blevet finjusteret og peppet lidt op undervejs i moderne tid. Så disse modsætninger – og defineringen af dem, vil stadig være ideelle fortællinger, som kan inspirere mennesker til at lave om på deres tilværelse og skabe noget nyt.

Det moderne liv er derfor endt i, at man besidder svært sammensatte og ofte modsatrettede behov. Man kan altså i dag både være jet-setter og økologisk orienteret. Være afkoblet, men involveret. Være global og lokal. Være rig og humanist, fattig og liberalist – og så videre. Det hele er muligt. Paletten er fyldt med alle farver – og tilgængeligheden til historisk erfaring, visdom, oplevelser og muligheder har aldrig været større.

Kunne man forestille sig en fremtid, hvor vi trådte nogle skridt tilbage. Kunne man forestille sig et scenarie, hvor man afsvor sig muligheder, indsigter, viden og nye, teknologiske muligheder. Næppe sandsynligt. Turen fra starten på den industrielle revolution omkring 1850 og til nu, har været en lang rejse, hvor flere og flere i verden er kommet ud af fattigdom, sygdom og uvidenhed – så den rejse vil med stor sandsynlighed fortsætte.

Alt hvad der sker i verden af godt og ondt, nyt og anderledes, er reelt bare krusninger på overfladen på den lange rejse vi begyndte for godt 150 år siden – og som hurtigt endte i en dampmaskine og en flyvemaskine.

Åbn øjnene og se det store perspektiv
Hvis man tør løfte sig fra de daglige trakasserier og se det store perspektiv, så er det reelt en fantastisk fortælling vi har været vidne til. Og det er måske en gang imellem nødvendig – særlig midt i en krise, at minde os selv om, at vi grundlæggende aldrig har haft det bedre på jordkloden. Aldrig har så mange fået uddannelse, gået i seng mætte, haft penge på bogen og haft muligheder. Men vi glemmer at måle med fortidens målestokke. Vi svovler og bander derimod med udgangspunkt i nutidens målestok. Og selvfølgelig er der vanvittig mange ting, der kunne være bedre for alle – men tænk lige den store tanke en gang imellem.  Det kunne både skabe forståelse for alle de nødvendige tilpasninger og skabe lidt stille fryd.