2013 er – ud over at være et spændende og konjunkturudviklende år – også det år, hvor tre store megatrends præger verden og måske også kulminerer i sin indflydelse.

1 Demografi

Demografiændringerne har vi talt om i mange år. Men nu står vi lige midt i de to mest markante ændringer, som har været varslet længe. Rekordvæksten i seniorsegmentet og manglen på nyfødte. Faktisk har virkeligheden i Danmark overgået prognoserne med hensyn til fødselstallet det seneste år. Det går kun én vej, og det er tilbage, med antal nyfødte. 2013 kommer efter al sandsynlighed til at sætte danmarksrekord i moderne tid. Vi er pænt under 60.000 nyfødte i år, og det vil få konsekvenser på mange områder fra privatforbrug til offentlige omkostninger på børneområdet. Lige efter 2. Verdenskrig blev der født næsten 100.000 nye danskere pr. år – ind i en tro på fremtiden efter de fem onde år. Og der var kun 4 millioner danskere til at producere dem. I dag bliver der født i underkanten af 58.000 børn hvert år – krisen og manglende tro på fremtiden, en kortere periode med selvbetaling af fertilitetsbehandling og faldende fødselstal hos indvandrere er dele af forklaringen. Udviklingen kommer til at give udfordringer for alle, der lever af at sælge produkter og ydelser til gravide og børnefamilier. Og det er ikke alle, det er gået op for endnu. Der er selvfølgelig lande omkring os, der ikke har samme problem, og derfor kan et eksportfremstød være den mulige løsning på problemstillingen.
Vi er sandsynligvis ved lavpunktet for antal fødsler, for hvis konjunkturerne for alvor vender i 2013 og 2014, så kommer der gang i fødslerne igen. Det viser al historisk viden. Man føder ikke børn ind i en verden, hvor nogle må gå fra hus og hjem eller ende som arbejdsløse. Man laver helst børn i en verden, hvor der er tro på fremdrift og forbedringer af levevilkår.

2. Energi
Energi er et aktuelt politisk og ideologisk hot emne – og mange års politisk satsning kulminerer lige nu med fokus på jagten på uafhængighed af olie. Vedvarende energisatsninger har været politisk korrekte og udgangspunktet for det ene forlig efter det andet på energiområdet. Grundtanken har været, at oliepriserne ville stige op til det dobbelte over de næste 10 år. Disse prognoser har bygget på en fremskrivning af forbruget og efterspørgslen på olie i blandt andet Kina og Indien, og på at ressourcerne generelt blev knappe.
Men som altid tages der i fremtidsprognoser og fremskrivninger udgangspunkt i den viden, man har, når prognoserne laves. Man konsulterer eksperterne, og de tager som så ofte før fejl – de er også mennesker, og nogle har endda stor nytte af politisk ideologisk status quo. Bare et år efter konsensus om den ene vurdering, er verden atter i oprør over, at de gamle prognoser ikke ser ud til at holde. Og nu er selv Saudi Arabien ved at ryste i bukserne og maner vesten til besindighed i jagten på uafhængighed af olie.
Et nyt scenarie handler om, at USA er på vej til at blive uafhængig af olien fra de arabiske lande. Europa er ved at blive det samme, og det bliver Kina og Rusland, som araberne i fremtiden skal have holdende uden før døren.

Nye teknologispring i udvindingen af olie og gas har måske for altid ændret magtbalancen i verden. Skiffergas- og oliemængderne er store i både USA og Europa – ja, selv hele Jyllands undergrund er et sandt slaraffenland af muligheder, men ingen har kunnet udvinde noget som helst grundet manglende teknologi.
Det helt nye er, at også Kina har fundet enorme lagre af skiffergas og olie, så de måske om 10-15 år også kan ende som selvforsynende.
OPEC-medlemmerne er bekymrede, meddeler prins Alwaleed bin Talal fra Saudi Arabien. Han er blevet mangemilliardær på olie og kommer med den trussel, at hvis man ikke vil købe olie i de arabiske lande i fremtiden, så kan de venligtsindede regimer falde – til ugunst for vesten.
Billig, og ikke politisk og ideologisk befængt energi, er en vigtig bærekraft i et moderne forbrugssamfund, og de forandringer, vi ser lige nu i prognoserne, kan ændre alt lige fra politiske forlig i Danmark til jobvandringer globalt.

3. Konsolidering
Konsolideringen er barn af krisen. Færre små virksomheder. Flere store og mere professionelle.
Igen en historisk begrundet udvikling. Efter hver nedtur kommer der en konsolideringsbølge, som så ender i et stort behov, når konjunkturerne vender, om at vi gerne vil se nogle nye udbydere af snart sagt alt.
Og vi er lige midt i en stor konsolideringsbølge i alle brancher – og hvis de positive toner kan holde bare et år mere, så vil vi i slutningen af 2014 se små nye virksomheder sprænge rammer, bryde regler og skabe nyt, som ikke set i mange år. Traditionelt set går der i tusindvis af mennesker med lidt iværksætterblod i årerne rundt i de konsoliderede virksomheder, men ingen har af frygt for fremtiden turdet kaste sig ud i noget nyt. Men det kommer igen og kommer til endnu engang at forny mange brancher, produktudvikling og distributionskanaler.

Den ene udviklingsfase skaber grobund for den næste – sådan har det altid været. Og bygger man teknologispring oven på dette, så passer de gamle ord om, at man i dag umuligt kan forudse, hvordan vores verden ser ud bare om 25 år.