Det er forår i Danmark. Til gengæld står det arabiske forår lidt stille, men lever dog stadig. Amerikanerne kæmper stadig mod gældsloftet, nedskæringer og skat. De mange hundrede millioner kinesere kæmper hver dag for at komme til at leve, som alle os andre. Vi i Vesten er stadig, trods kritik fra ikke-vestlige sider, lig med den livsstil, de fleste på kloden efterspørger. Sådan har det været siden ankomsten af den industrielle revolution og ikke mindst siden eksplosionen i kommunikationsværkstøjer, der gør det muligt alle steder på jorden at se, hvordan man lever andre steder. Vi mangler sådan set kun Nordkorea, hvor man stadig har knappet alle huller til og de fleste borgere tror, at det er os andre, der er de fattige og sultne. Ellers er vi der, hvor det hele er et stort åbent land, hvor alle kan lure hinanden af, se, kopiere, efterligne, længes efter og misunde. Intet er snart uafdækket. Heller ikke i modebranchen. Internet, Facebook, Google, tablets, tv, mails, Skype – you name it all – alt har været med til at åbne verden op. Men nu ser det ud til, at de første i Vesten – firstmoverne – er på vej den anden vej. Man er jo ikke regelbryder og firstmover med Facebook, hvis det er de nye seniorer, der penetrerer mediet i stor stil.
Så hvad bliver det næste?
Bliver det ”radio- og kommunikationstavshed”, eller er vi blot på vej mod endnu en ny platform, en måde at kommunikere på, som måske slet ikke er opfundet endnu. Nogle er af den opfattelse, at globaliseringen er en asfalteret vej, der ikke ender – vi er knapt nok begyndt. Andre ser det modsatte i fremtiden. Medie-afkobling, tilbage til naturen, fred og ro og ingen larm og et halvøkologisk liv som en moderne bonderøv.
Disse modsætninger og billeder af drømme om det gode liv, har altid været til stede – de er blot blevet finjusteret og peppet lidt op undervejs i moderne tid. Så disse modsætninger – og defineringen af dem, vil stadig være ideelle fortællinger, som kan inspirere mennesker til at lave om på deres tilværelse og skabe noget nyt.
Åbn øjnene og se det store perspektiv
Hvis man tør løfte sig fra de daglige trakasserier og se det store perspektiv, så er det reelt en fantastisk fortælling, vi har været vidne til. Det kan selvfølgelig være en svær vending at foretage – ikke mindst for modebranchen, der ved gud har været udfordret af krisen og den ny normal. I detailhandlen bliver der lige nu jamret over, at udsalget allerede startede den 1. maj. Stort set alle klager over første kvartals dårlige salgstal. Vejret får skylden. Det er også træls, at danskerne spreder deres forbrug over flere forskellige salgskanaler og rigtig dumt, at kunderne slet ikke er loyale overfor hverken brand eller butik længere. Og hvad ligner det, at der for de danske kvinder nu er gået sport i at tømme garderoben og sælge tøjet brugt – for slet ikke at tale om decideret tøjbytteri i venindeklubben?
Det er måske en gang imellem nødvendigt – særligt midt i en krise – at minde os selv om, at vi grundlæggende aldrig har haft det bedre på jordkloden. Aldrig har så mange fået uddannelse, gået i seng mætte, haft penge på bogen og haft muligheder. Men vi glemmer at måle med fortidens målestokke. Vi svovler og bander derimod med udgangspunkt i nutidens målestok. Og selvfølgelig er der vanvittig mange ting, der kunne være bedre for alle – også for detailhandlen og modebranchen. Men tænk lige den store tanke en gang imellem. Det kunne både skabe forståelse for alle de nødvendige tilpasninger og skabe lidt stille fryd. Hvem ved – måske kunne de verbale energi-udledninger have været brugt på noget bedre? For eksempel nytænkning og udvikling af butikken eller brandet?