Big data er et egentlig en af tidens store it-trends, men dens ringe har hurtigt spredt sig til andre brancher og til alle dele af virksomhederne. I dag bruges IT alle steder og alle steder findes der masser af data, som kan bruges til noget konstruktivt. Udfordringen er, at gennemskue hvordan den store mængde data kan blive til en konkurrencemæssig fordel.

Avancerede datasystemer kan allerede i dag forudsige fremtidig forbrug ud fra store mængde data om tidligere forbrug. Dette nyder specielt netbutikkerne godt af, da alle kunder frivillig afleverer masser af data. Dermed har de en ikke så uvæsentlig fordel over for de fysiske butikker; de ved alt om, hvad kunderne har købt før, hvor de bor, hvilken stil de kan li etc. De store mængder af data gør det muligt, at fremsende præcise og relevante tilbud og fungere som ”personlig shopper”, der hjælper med at finde de bedste jeans eller de billigste indkøb. De personlige anbefalinger har allerede vist sit værd; hos Smartguy har de genereret en meromsætning på 5-10 procent. Og det handler ikke om anbefalinger ud fra hvad andre køber, men ud fra hvad den samme kunde har købt tidligere. Se det er smart! I en netbutik bliver kundernes søgninger, købsadfærd studeret ned til mindste detalje og den opsamlede viden bruges til at foreslå varer, der passer til kundens størrelse, præferencer, tidligere køb etc. Den personlige kundeoplevelse ligger altså lige inden for rækkevidde.

Bag hele denne proces ligger der en masse data og et system, der kan håndtere det. Big data er det udtryk, der bruges til at beskrive dette. Men big data er ikke nok. Det skal være good data! Først da er der penge i det. Good data kan nemlig både øge konverteringsrater, kurvestørrelse og kundeloyalitet.

Og ja, netbutikkerne har en fordel. Men lad nu ikke det blive en sovepude. Producenter, kæder og butikker har oftest også store mængder data fra kundeklubber, loyalitetskort, nyhedsbreve etc., der kan bruges til noget.