I dette afsnit af Mindshare TV sætter vi fokus på, hvordan virksomheder udvikler og styrker deres brand. Søren Svarre fra BrandsAhead er med i studiet for at fortælle om Brand Asset Valuator – eller BAV, der er verdens mest omfattende og veldokumenterede værktøj til analyse, vurdering og udvikling af stærke brands. Søren giver en kort introduktion til BAV og de komponenter, der skal være til stede for at vurdere et mærkes værdi. Søren eksemplificerer BAV ved en case for Carlsberg Nordic. Endvidere viser han, hvordan Danmarks mest sælgende bilmærke VW, har tabt pusten i Mærkelandskabet over de sidste 5 år og vi diskuterer årsagerne til denne udvikling. ’Brands er et aktiv på lige fod med andre af virksomhedens aktiver’. Se med og bliv klogere på, hvordan du kan udvikle dit brand.
Hvad er Mindshare TV?
Det har altid været Mindshares ambition at formidle viden til markedet. Denne formidling sker allerede på flere fronter, fra vores velbesøgte blog til timevis af inspiration i vores Huddle podcast. Mindshare TV er vores faglige indspark til virksomhedernes ledelse samt de salgs- og marketingansvarlige med det primære formål at bidrage med perspektiv på emner inden for marketing, kommunikation og medier.