Mange mennesker føler sig som jaget vildt. Om det er på jobbet, i privaten eller i det offentlige rum.

Der er hele tiden noget, man skal forholde sig til. Noget der skal forstås, og noget der skal gøres. Fra vi slår øjnene op, til vi dratter om bliver vi bombarderet med så mange sanseindtryk, at hjernen næsten overloader.

I en tid med store udfordringer giver Sebastian en hårdt tiltrængt vitaminindsprøjtning. Vi står overfor en lang række problematiske udfordringer – lige fra klimaforandringer, social urolighed til internationale politiske kriser. Og forandringerne spørger ikke om lov…de kommer jo bare….så hvordan træner vi vores hjerne så alle disse forandringer ikke tager pippet fra os.

Gæst: Sebastian Nybo er foredragsholder, forfatter og erhvervspsykologisk rådgiver.
Vært: Thomas Mark, Kommunikationsdirektør I Mindshare.